Kinesiske muligheder for bæredygtig mobilitet

Verdens mest folkerige nation, Kina (i hvert fald indtil landet bliver overhalet af Indien, formentlig i 2024), har selvsagt en enorm transportsektor, der udvikler sig i høj fart. En ny rapport fokuserer på, hvordan Europa kan lade sig inspirere af de kinesiske fremskridt, hvad kineserne kan lære herfra, og hvordan de to parter kan samarbejde, alt sammen med mere bæredygtighed for øje.

Læs også: Der skal strøm på logistikken – nu!

Rapporten ”Sustainable mobility the Chinese way – Opportunities for European cooperation and inspiration”, der er udgivet af den svenske liberale tænketank Fores og The European Liberal Forum (ELF), identificerer i alt 15 områder, som kan tjene til gensidig inspiration og mulige samarbejder.

Først fem emner, hvor EU og de enkelte lande kan lære af Kina:

1. Langsigtede mål og kontinuerlige tilpasninger – Kinas politiske struktur og arbejde med femårsplaner giver nogle langsigtede mål, som suppleres med mere detaljerede planer og løbende justeringer, og selvom tilgangen kan karakteriseres som top-down, så er den også vigtig at sætte sig ind i, hvis man vil forstå Kinas udvikling.
2. Deleøkonomi i transportsektoren – kollektiv trafik og deleordninger til biler og cykler er blevet en nødvendighed i adskillige kinesiske millionbyer, der vil sikre bæredygtighed på sigt. Verdens største delebilsordning, som på hjemmemarkedet har udkonkurreret Uber, er kinesisk, ligesom verdens største flåde af udlejningscykler.
3. Incitamenter koblet til køretøjers ydelser – tilskud knyttet til eksempelvis elbilers rækkevidde understøtter udviklingen og udbredelsen af bæredygtige køretøjer, der kan forbedre luftkvaliteten, som er under pres mange steder i landet.
4. Byer som drivkraft for forandringer – Beijing og mange andre kinesiske storbyer er i færd med at indføre strenge begrænsninger på, hvordan biler må færdes i byerne, både ’tilfældigt’ ud fra nummerplader, men i stigende grad også på baggrund af miljøpåvirkning, hvilket selvsagt giver fordele for elbiler (herunder lastbiler og busser) og cykler.
5. Kvoter for elbiler – kinesiske bilmærker er forpligtet til at fremstille en vis mængde såkaldte new energy vehicles, primært elbiler. Disse kvoter er i teorien mulige at handle med, påpeger rapporten, således at en fabrikant, der gør det bedre end krævet, kan sælge sit overskud til en konkurrent.

Herefter følger fem områder, hvor Kina kan lære af Europa:

1. Stil bæredygtigheds- og genanvendelseskrav til alternative brændstoffer, herunder el – Kinas energimiks består af 70 procent kul, selvom vedvarende energi vinder frem. Her kan Kina skæve til de mange europæiske lande, der har langt højere andele af eksempelvis sol- og vindkraft, og tillige brede samarbejder mellem elselskaber for at sikre, at elbilerne bliver ladet op med grøn strøm.
2. Øget fokus på energieffektivitet – mens Kina har klare klimamål for transportsektoren, så er energieffektivitet ikke på samme måde på dagsordenen. De seneste mål for energieffektivitet bliver ifølge rapporten ikke opnået, og de kravene om effektivitet i den nuværende femårsplan går mest på at mindske brugen af kul.
3. Brug regionale forskelle – ligesom alle europæiske lande ikke har samme muligheder, så har ikke alle kinesiske regioner samme forudsætninger for at skabe bæredygtig transport. Her tillader og opmuntrer EU mere til selvstændige strategier end Kina.
4. Inkludér de tunge køretøjer – Kina er langt fremme på de elektriske lastbiler, med flere tusinder på vejene, men de konventionelle af slagsen præsterer dårligere end i Europa og hvad EU’s euronormer, såvel som det kommende CO₂-direktiv tillader.
5. Bæredygtighedsmål for biobrændstoffer og batterier – amerikanske og europæiske batteriproducenter er længere fremme med bæredygtigheden, både når det gælder klimapåvirkning og arbejdsforhold. Her kan Kina, der har en enorm produktion, bruge sin position til at presse på for en bæredygtig omstilling.

Endelig er der fem områder, hvor rapporten mener, at Kina og EU kan samarbejde – eller konkurrere – med gensidige fordele til følge:

1. Produktionskapacitet – den voksende efterspørgsel på elektriske befordringsmidler (cykler, biler, busser, lastbiler, færger og på sigt fly) vil presse produktionen og udfordre forsyningen af råmaterialer, ikke mindst sjældne mineraler. Kina og EU kan med fordel, mener rapporten, arbejde sammen for at både udvide produktionen, men også øge genanvendelsen af de brugte batterier.
2. Autonome køretøjer – den kinesiske strategi for kunstig intelligens til selvkørende biler, lastbiler etc. er med rapportens ord ”imponerende, både når det gælder detaljeniveau og beslutsomhed”, og kan fungere som et pejlemærke for de europæiske ambitioner og den fortsatte konkurrence.
3. Forretningsmodeller for delemobilitet – kinesiske storbyer er, som nævnt, langt fremme med deleøkonomi i transportsektoren, og her bør Europa – i samarbejde eller konkurrence med Kina – stræbe efter at hjælpe virksomheder med at skabe stærke forretningsmodeller for delemobilitet, og at skabe incitamenter, der understøtter overgangen hertil.
4. Grønne fly – Kina sigter højt og har stærke ambitioner omkring mere bæredygtige fly, og det er et område, som den europæiske industri kan konkurrere på. Europæiske flyselskaber, hvoraf mange, som fx SAS, er statsejede, og nationale luftfartsmyndigheder kan økonomisk støtte udviklingen af bæredygtigt producerede biobrændsler og elektriske fly.
5. Jernbane – Kina planlægger, bygger og indvier i disse år stribevis af jernbanestrækninger til højhastighedstog, kombineret med en øget satsning på godstog, herunder ruter til Europa. Rapporten også en øget interesse for jernbane i flere europæiske lande, lige fra pendlertog til højhastighedsbaner og godslinjer, og øget samarbejde er derfor oplagt.

Afslutningsvis fastslår rapporten, at ”den globale kamp for lederskab inden for bæredygtig mobilitet er først lige begyndt, og jo mere intensiv den bliver, desto bedre bliver den lokale luftkvalitet og folkesundheden, såvel som det globale klima. På mange områder vil Kina og Europa kunne drage gensidig nytte af øget samarbejde, mens konkurrence på andre områder kan blive en stærk drivkraft for bedre løsninger og mindskede udslip.”

Læs også: EU vil bane vejen for ren, sikker og automatiseret mobilitet

Udover inspirations- og samarbejdspunkterne omfatter rapporten også uddybende casestudier omkring elektriske biler, lastbiler og busser, deleordninger for kørsel, biler og cykler, passagertogtransport, autonome køretøjer, biobrændstof, luftfart og shipping.

-AK