Klar til start: Nu kommer der ikke flere ændringer til EU's rapporteringsstandarder
EU's standarder for rapportering om bæredygtighed er færdige. De modtages med glæde over at ventetiden er forbi, men også med bekymring for at der bliver smidt alt for mange æg i en kurv: væsentlighedsanalysen.
Med væsentlighedsanalyse som det helt centrale omdrejningspunkt for rapportering på bæredygtighed, har EU givet virksomhederne en virkelig stor opgave. .
På den sidste dag af historiens vådeste juli måned bekendtgjorde EU-Kommissionen, at de europæiske rapporteringsstandarder (ESRS) nu var endeligt vedtaget herfra.
Standarderne udgør den konkrete udmøntning af rapporteringsdirektivet (CSRD), som afkræver virksomheder af en vis størrelse omfattende rapportering på bæredygtighedsemner. For hele EU vil det gælde omkring 50.000 virksomheder. Som de første skal børsnoterede virksomheder rapportere ud fra de nye regler for regnskabsåret 2024.
Læs også: EU løsner rapporteringsskruen lidt
Nyheden – og standarderne – er bredt set blevet godt modtaget. De fleste kommentatorer anerkender, at CSRD og standarderne er et stort fremskridt ift. viden og indsigt i, hvordan den enkelte virksomhed påvirker og påvirkes af bæredygtighedsemner.
Nogle emener burde være obligatoriske
Ingen rose er uden torne, siges det, og det er også tilfældet her. Kritikken af standarderne gælder primært den ændring, Kommissionen gennemførte i den nu vedtagne udgave, nemlig at ingen oplysningskrav er obligatoriske, hvilket ellers havde været tilfældet fra første udgave af standarderne. I stedet understreges det, at virksomheder skal gennemføre verificerede, dobbelte væsentlighedsanalyser.
Det bekymrer især erfarne bæredygtighedseksperter. F.eks. Professor Andreas Rasche fra CBS, som i et opslag på LinkedIn skriver:
“I am torn in my opinion. On the one hand, it is good to finally have a legally binding reporting standard that is based on the #doublemateriality principle. This puts Europe ahead of other regions in the world. On the other hand, we all know that the standards have been "watered down" significantly through lobbying. For instance, the final delegated act contains very few mandatory disclosures (only under "General Requirements") and instead makes disclosures dependent on a materiality assessment. For some key sustainability areas such as climate and biodiversity this is bad news...”
Mette Olsen, partner i Raison Consulting og mangeårig rådgiver inden for virksomheder og bæredygtighed, deler i samme tråd sin bekymring:
“Also torn - happy we have clarity (at last) but the resources and head space that will now be poured into double materiality assessments of varying quality and subjectivity levels and, still, with no universally agreed thresholds for what is material and what isn’t COULD have been spent on just getting the dang data in place to start with (pardon my French). And agree; this is especially the case on topics that are beginning to transcend the notion of “materiality” and really just should matter to pretty much all companies and sectors in scope of CSRD (climate as one example).”
Kan ekstern revision virkelig sikre kvalitet
Ud over ønsket om at visse oplysningskrav var forblevet obligatoriske, udtrykker erfarne rådgivere også bekymring for, at væsentlighedsanalyserne (materiality processes) ikke vil være solide nok til at løfte den tunge opgave og funktion, de er blevet tildelt i denne første udgave af standarderne.
Imagine if we hinged all our expectations on financial reporting on a perfectly executed SWOT?
Mette Olsen, Raison Consulting
“I have been involved in endless materiality processes and while they can be very useful they are not the “end-all-be-all” of sustainability strategy and reporting that some people want them to be. It’s a tool and it’s a way of thinking about your company’s issues, but most sustainability experts also know that the process is riddled with inherent logic issues and - let’s not forget - internal politics. Imagine if we hinged all our expectations on financial reporting on a perfectly executed SWOT?,” skriver Mette Olesen.
Som en reaktion på kritik og bekymringer knyttet til det store fokus på væsentlighedsanalyse i standarderne udsendte Kommissionen en Q&A, som understregede, at oplysningskrav baseret på væsentlighedsanalyse er ikke det samme som frivillighed, og fremhæver netop at processen skal underlægges ekstern revision.
Kommissionen beskriver det som følger:
“If a company concludes that climate change is not a material topic and therefore does not report in accordance with that standard, it has to provide a detailed explanation of the conclusions of its materiality assessment with regard to climate change. This requirement reflects the fact that climate change has wide-ranging and systemic impacts across the economy.”
Det er nu ikke alle, der mener, at dette skulle gøre en forskel. En kommentar fra en international rådgiver, Alice Kalro fra bl.a. platformen ArkH3, er endog meget ærlig om, hvilke problemer, hun mener, der kan være i denne forbindelse:
“Coming to what may very well be the same accounting firm that has previously conducted materiality assessments for companies by interviewing a few internal blokes on (among other things) what matters to external stakeholders…. And presenting it as informative for sustainability… (I have seen enough of such outputs) and asking this same company to review and assure the process…”
Læs også: Rapporteringskrav er kun hæmsko for dem, der ikke gider gøre noget ved det
Over de næste to måneder har EU-parlamentet og Ministerrådet hver især mulighed for at afvise reglerne, men de kan ikke længere ændres.
Desuden rygtes det, at EFRAG, som har udarbejdet standarderne, i løbet af kort tid vil udkomme med en implementeringsvejledning på netop væsentlighedsanalyse i nær fremtid.
