15.10.2021 | Klima, miljø og energi
Klimarådet: El kan drive fremtidens lastbiler
I en ny analyse vurderer Klimarådet de klimavenlige teknologiske løsninger i lastbiltransporten og kommer med en række anbefalinger til regeringen om den tunge transport i fremtidens klimaneutrale samfund.
Hvor stort set alle lastbiler i dag kører på diesel, vil en betydelig del af både de små og store lastbiler i fremtiden formentlig køre på el. Det konkluderer Klimarådet i sin nye analyse Veje til klimaneutral lastbiltransport.
I de fleste tilfælde vil batterilastbiler kunne erstatte de mindre diesellastbiler, som kører kortere ture, og for eksempel kører med varer i og omkring de store byer. I forhold til de lange ture med større lastbiler er det sværere at udpege den vindende teknologi, men i Klimarådets analyse ser batterilastbilerne ud til at blive samfundsøkonomisk billigst i 2030 for mange typer kørsel, når vi medregner CO2-omkostningerne. Kort rækkevidde og lang opladningstid kan dog være en udfordring for nogle lastbiltyper og ved særligt krævende opgaver.
Såkaldte elveje kan løse batteriernes udfordringer med rækkevidden, hvis de udbredes i Europa. Og hvis mange bruger elvejene, kan den løsning være lige så billig som de batteridrevne lastbiler. På en elvej kan lastbilerne få strøm via kabler, som man kender det fra fx S-tog i København eller tidligere fra sporvogne. Teknologien kræver dog politisk koordination i EU og ikke mindst store investeringer til at etablere elkablerne langs de europæiske veje i stor skala.
El kan også komme i spil via brint produceret på grøn strøm. Brint til lastbilerne er dog ifølge Klimarådets beregninger dyrere end batterier og elveje. Og det er på trods af faldende priser på brintproduktion. En afgørende faktor er, at brint har en væsentligt dårligere energieffektivitet end batterier og elveje. Omvendt har brinten ikke batterilastbilernes udfordring med rækkevidde og kan derfor få en vigtig rolle på de lange ture. I alle tre tilfælde vil der skulle produceres betydelige mængder grøn strøm til at dække energibehovet.
Læs også: Trekantområdet vil være Nordeuropas fyrtårn indenfor produktion af grønne brændstoffer
Konklusionen overrasker Danske Vognmænd (DTL):
"For de fleste vognmænd er skridtet fra diesel til el milevidt og uoverkommeligt med de teknologier og priser, som vi kender i dag. Der skal ske en kraftig udvikling af ellastbilernes konkurrencedygtighed, hvis Klimarådets vurderinger skal blive virkelighed. I dag er situationen den, at ellastbiler er dyre i anskaffelse, og samtidig har de begrænsninger, når det gælder lasteevne, rækkevidde og ladetider. Alt i alt betyder det, at deres praktiske anvendelighed foreløbigt er begrænset", siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.
Behov for generel afgift på drivhusgasser
Klimarådet vurderer, at det på den korte bane er svært at finde markante udledningsreduktioner fra den tunge transport, men en generel drivhusgasafgift kan skubbe til udviklingen og gøre det mere attraktivt for den enkelte vognmand at vælge fx el frem for diesel. Klimarådet har tidligere peget på en generel afgift på drivhusgasser på cirka 1.500 kr. pr. ton CO2 i 2030, hvilket formentlig vil medføre, at flere klimavenlige drivmiddelteknologier bliver konkurrencedygtige.
"I DTL er vi enige i, at afgiftspolitikken bør lægges om og fokusere på CO2, så det kan betale sig at skifte til klimavenlige teknologier, hvor de er tilgængelige. Men i forbindelse med afgiftspolitikken er det afgørende at sikre den internationale balance, så vi ikke sætter danske vognmænds konkurrenceevne over styr", siger Erik Østergaard.
En forhøjet dieselafgift har virkning nu
Regeringen har dog også mulighed for at skabe reduktioner i det danske drivhusgasregnskab, inden en større afgiftsreform kan nå at træde i kraft. Tyskland har indført afgiftsforhøjelser på diesel, og grænsehandlen med diesel på den danske side af grænsen gør det oplagt også at forhøje den danske afgift på diesel. Det vil bringe grænsehandlen tættere på ligevægt, da lastbiler ikke længere vil have en økonomisk grund til at tanke i Danmark frem for Tyskland.
”Regeringen bør hæve den danske afgift på diesel som en forløber for en egentlig afgiftsreform. Grænsehandlen er en udfordring for opfyldelsen af de danske klimamål i 2025 og 2030. Hvis den omfattende grænsehandel i Danmark fortsætter, eller endda øges, skal der hentes flere reduktioner andre steder for at nå målene,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Gas kan blive en fossil blindgyde
Klimarådet ser derimod ikke den store rolle for biogas i den tunge vejgodstransport. Det skyldes, at Klimarådet vurderer, at der ikke er nok bæredygtige biomasseressourcer på europæisk plan til for alvor at drive den tunge vejgodstransport, samtidig med at der også kan blive hårdt brug for biogassen andre steder.
- MTN
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Klima, miljø og energi

Rapport: Massiv eksport af brint kræver politiske handling nu
Grøn brint kan blive Danmarks næste vindeventyr – CIP Fondens nye rapport viser hvordan.