KNX intelligent lysstyring – fremtiden for nybyggeri
Danmark halter bagefter på intelligent bygningsautomatik. Det vil 2CTRL ændre ved at udbrede kendskabet til KNX-teknologien, der kan revolutionere nybyggerier.
Alt for få nybyggerier i Danmark udnytter de mange fordele, som KNX-teknologien tilbyder. Teknologien reducerer energiforbruget, sænker driftsomkostningerne og giver adgang til et bredt udvalg af produkter, som gør bygningsautomatik smartere og mere fleksibel samtidig med, at det er en grøn løsning, der sparer CO2-udledning og driftsomkostninger.
Det mener 2CTRL, en af Danmarks førende KNX-specialister, der nu vil øge kendskabet til teknologien gennem en række inspirerende rådgiver-events.
Hvorfor halter Danmark bagefter?
Mens KNX-teknologien er den foretrukne løsning i mange europæiske lande, er Danmark stadig bagefter. Ifølge Simon Johnsen, CEO i 2CTRL, skyldes det en vis konservatisme blandt rådgivere og bygherrer:
”Vi ser, at de store CTS-huse begynder at tage KNX-teknologien til sig. Men der er stadig en tendens til at holde fast i gamle løsninger frem for at kigge på de langsigtede fordele ved KNX,” siger han.
For at imødegå dette inviterer 2CTRL nu til events, hvor rådgivere og bygherrer kan få indblik i, hvordan KNX skaber værdi for nybyggerier – ikke kun i installationsfasen, men også i driften og for bygningens ejer og brugere på lang sigt.
Fordelene ved KNX
KNX-teknologien tilbyder en lang række fordele, der gør det muligt at skabe mere intelligente og bæredygtige bygninger:
- Lavere energiforbrug: Strømforbruget på KNX-produkter er op til 60 % lavere end traditionelle CTS-produkter, hvilket styrker bygningens grønne profil.
- Fleksibilitet: Med mere end 7.500 certificerede produkter fra flere producenter giver KNX frihed til at designe den perfekte løsning til hvert projekt.
- Central styring: Lys, indeklima, solafskærmning og andre systemer styres fra system platform med mulighed styring enten via en app, tablet eller central enhed.
- Længere levetid: Systemerne kan nemt tilpasses og udvides med nye funktioner uden omfattende renoveringer.
- Bedre økonomi: Selvom produktprisen kan være lidt højere, sænker lavere installations- og driftsomkostninger den samlede businesscase.
2CTRL: Din partner fra start til slut
2CTRL har arbejdet med KNX-teknologien i 12 år og er blandt Danmarks førende specialister. Fra projektering og produktleverance til programmering, test og idriftsættelse – virksomheden sikrer en professionel proces fra start til slut.
”Vi oplever ofte myten om, at KNX er markant dyrere end traditionelle CTS-løsninger. Men det holder ikke. Produkterne kan være dyrere, men installationsomkostningerne er lavere, og driftsbesparelserne betydelige,” siger Simon Johnsen.
Som KNX-certificeret træningscenter tilbyder 2CTRL også uddannelse og vidensdeling, så rådgivere kan udfordre fordomme og opnå ekspertise i teknologien.
Kom til rådgiver-events og oplev forskellen
Vil du vide mere om, hvordan KNX kan optimere dine projekter? Deltag i 2CTRL’s rådgiver-events og få konkret indblik i fordelene. Kontakt os i dag for at tilmelde dig eller høre mere.
Lad os sammen sætte fart på fremtidens intelligente byggeri med KNX.