11.03.2019  |  Klima, miljø og energi

Lovforslag åbnede døre til at tale cirkulært byggeri

Indhold fra partner Hvad er dette?

Fuldt flyvefærdige lovforslag er midlet til at få de politiske ordførere til at interessere sig for, hvordan man kan lave konkret lovgivning, der fremmer cirkulært byggeri, mener Tine Lange, der rådgiver i samfundsansvar. Hun er en af hovedkræfterne bag partnerskabet Circle House, der skal give byggebranchen ny viden om at bygge cirkulært.

Med tre konkrete lovforslag i hånden tog Tine Lange sammen med flere af Circle Houses partnervirksomheder i efteråret 2018 på besøg hos en række politiske ordførere fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Enheds­listen samt miljøministeren.

Lov­forslagene er et af resultaterne af Circle House projektet. De er et bud på, hvordan man kan fjerne nogle af de lovgivningsmæssige benspænd, der hæmmer det at bygge cirkulært.

Projekt Circle House er stiftet for at skaffe ny viden om erfaringerne med at bygge cirkulært og involverer over 50 aktører på tværs af hele bygge­branchen. I forbindelse med projektet har Horten i samarbejde med Lauritzen Advising lavet en analyse af de væsentligste lovgivningsmæssige barrierer og muligheder ved cirkulært byggeri.

En væsentlig konklusion fra analysen er, at der ikke er direkte lovgivnings­mæssige barrerier for at bygge cirkulært, men at der mangler incitamenter til at bygge cirkulært i den eksisterende lovgivning.

“Hele den måde, vi bygger på og altid har bygget på, har handlet om at udvinde ressourcer, dernæst producere og bagefter smide væk. Lovgivningen er jo ikke gearet til, at det er vigtigt, at man genbruger ressourcer eller bygger, så ressourcer kan genbruges. Derfor undersøgte vi sammen med Horten: Er der egentlige lovgivningsmæssige barrierer for, at man kan begynde at bygge cirkulært? Og konklusionen var faktisk, at der ikke var egentlige barrierer. Der var bare heller ingen incitamenter”, fortæller Tine Lange.

I 2018 har hun holdt møder med over 400 personer fra byggebranchen for at samle gode forslag til, hvordan der kan komme fart på omstillingen. Forslagene er samlet i kataloget “Circle House #101handlinger”. Deriblandt var der en række forslag, som rettede sig direkte mod lovgivningen.

“Projektets interesse er jo, at mest muligt bliver bygget cirkulært. At markedet modnes bedst muligt. Og det kan lovgiverne hjælpe rigtig meget med, ligesom de har gjort det for vindindustrien og fødevareindustrien”, siger Tine Lange.

Derfor bad hun Hortens ekspert i miljø- og byggeret, partner Henriette Soja, om hun, sammen med sit team, ville undersøge, hvor der kunne være nogle åbninger.

“Man kan jo altid foreslå alt muligt vildt, men så kan man være helt sikker på, at det ikke bliver til noget. Det ville vi ikke. Vi valgte helt bevidst at udvikle pragmatiske lovforslag. Dvs. nogle, der burde kunne samle hele Folketinget, fordi de kun indeholder en ansporing til at bygge cirkulært og ikke egentlige krav “, siger Tine Lange.

Ud af de 101 handlingsforslag valgte hun sammen med Horten de tre forslag ud, som forekom lettest at omsætte, og som samtidig var gode eksempler på, hvordan man kan lave lovgivning, der fremmer det bæredygtige byggeri. Dem viderebearbejdede Horten derefter til tre konkrete lovforslag.

Genanvendelseskriterium i udbudsloven

Det første lovforslag skal skabe hjemmel til, at en ordregiver ved anvendelse af tildelingskriteriet i udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 3, kan fastsætte, at der skal konkurreres på genanvendelses­potentiale, og at ordregiveren i udbudsmaterialet skal oplyse om baggrunden, hvis ordregiver ikke fastsætter, at der skal konkurreres på genanvendelsespotentiale.

Lovforslaget vender således bevisførelsen på hovedet og siger: Hvis ikke der er særlige gode grunde, der taler imod, så skal man altid bygge efter princippet “design for adskillelse”, dvs. at man skal anvende materialer, der kan skilles ad og genbruges, eller man skal bruge genbrugsmaterialer. Kun hvis man ikke kan det i praksis - fx fordi der ikke er udbud af byggeprodukter, som gør, at man rent faktisk kan gennemføre sit byggeri på den måde – kan man lave et almindeligt udbud.

“Ordregiveren skal forklare, hvorfor man afviger fra princippet om design for adskillelse. På den måde kan man tvinge alle til at forholde sig til det. Det kan godt være, at ordregiveren ikke kan leve op til det af forskellige gode grunde, men med lovforslaget skal man forholde sig til det, hver eneste gang man bygger, og hver eneste gang man laver udbud”, forklarer Tine Lange.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i alment boligbyggeri

Støttebekendtgørelsen til almenbolig­loven stiller i § 37 krav om, at bygherrens ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen skal indeholde en totaløkonomisk vurdering. På trods af dette krav er problemstillingen dog, at der ofte ikke er plads inden for rammebeløbets størrelse til at bygge cirkulært.

Det andet lovforslag indeholder derfor en forsøgsbestemmelse i almenbolig­loven, der ved genanvendelse af bygge- og anlægsaffald giver adgang til, at kommunalbestyrelsen kan give tilsagn til at opføre alment byggeri, der over­stiger det fastsatte maksimum­beløb for anskaffelsessummen for den type byggeri.

Det betyder, at hvis tilbudsgiveren kan dokumentere, at man kan spare på driften ved fx at genbruge byggeaffald, så kan man øge anlægsrammen og bygge efter en højere kvadratmeterpris.

“Ved at bruge nogle andre materialer, som er sunde, og som kan skilles ad, så sparer vi faktisk på driften. Hvis nu facaden kan vendes om efter 15 år, så man i stedet for at skifte den ud, kan skrue den af, vende den om og bruge den anden side i 15 år mere, så får man en bedre totaløkonomi for byggeriet”, siger Tine Lange.

Cirkulært bygningsreglement

Det tredje lovforslag tager udgangspunkt i bygningsreglementet. Det anviser en enkel incitamentsstruktur, som betyder, at hvis en bygherre bygger efter princippet “design for adskillelse”, må byggeprocenten øges, dvs. der må bygges mere på den samme grund med mulighed for dermed at øge indtjeningen. Lovforslaget er i virkeligheden en opfordring til, at man anvender totaløkonomiske beregninger, så man ikke ser anlæg for sig og drift for sig, men tænker anlæg og drift af et byggeri sammen.

Enhedslisten fremsatte de to første forslag i Folketinget i februar måned 2019.

“Selvfølgelig vil vi gerne have tingene igennem. Men i virkeligheden har hele formålet for os været at sige: Kan vi finde nogle tilstrækkelig konkrete instrumenter til at få beslutningstagere i tale? Vi kunne også have banket på døren og sagt: “Goddag, vi vil gerne tale cirkulært byggeri”, men det ville ikke have haft samme effekt. At møde politikerne med et gennemarbejdet lovforslag udarbejdet af et advokatfirma åbnede dørene, og det kvalificerede samtalen. Politikerne fik vores katalog #101 handlinger sammen med de tre lovforslag som inspiration til, hvordan man i praksis kan få cirkulært byggeri til at ske. Så det har været et rigtig godt instrument. Selv om der er politisk uenighed om, hvor meget man skal bruge lovgivningen som løftestang, er alle jo enige om, at der skal ske noget”, siger Tine Lange.

Mere fra HORTEN

HORTEN

www.horten.dk

Som kunde hos Horten står du stærkest muligt i en verden, hvor kompleksiteten konstant forøges, og konkurrencen skærpes. Vi går lige til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det betyder ikke, at vi springer mellemregningerne over. For kun ved at forstå, overskue og gennemskue dine muligheder og udfordringer, kan vi omsætte dem til klare svar.Horten er en full-service advokatvirkso…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere