Måske er mejerier slet ikke i ko-branchen

"Lad os starte med at se på mejerivirksomheder. Vi ved de er i mælke-branchen. Men er de nødvendigvis i ko-branchen?"

Når Lauri Reuter svarer på sit eget spørgsmål er svaret ”nej”. Han er ”Senior Specialist of Disruptive Technologies” ved VTT Technical Research Centre of Finland og i hans fødevarefremtidsunivers kan mælk sagtens laves uden køer.

”Processen med at producere mejeriprodukter går ud på at forarbejde plantefoder til mælkeprodukter ved hjælp af en ko. Men hvorfor ikke erstatte koen? Betyder det noget, om mælkens bestanddele er produceret af noget andet end køer? Selvom koen blev erstattet af en bioreaktor, ville det stadig handle om at omsætte det samme plantemateriale til mælk, som landmanden stadig tappede og sendte videre til forarbejdning og distribution,” forklarer han.

Encellede organismer og syntetisk biologi
Nøglen til dette skift er encellede organismer, som vi kender fra f.eks. visse former for gær, bakterier og alger, som dyrkes i lukkede systemer, hvilket er muligt på grund af af udviklingen i bioteknologiske værktøjer.

”Hidtil har et produkt produceret i laboratorier været ekstremt dyrt. Nu udvikler teknologier, såsom syntetisk biologi, sig i et enormt tempo, og det vil gøre det muligt for priserne at falde hurtigt,” siger Lauri Reuter.

”Encellede organismer er den absolut simpleste type organisme at kontrollere. Modsat en ko, som er super-kompleks og derfor svær at styre, hvilket gør at der er et stort spild, når den bruges til at producere fødevarer. Så hvis vi erstatter koen med et langt mere kontrollabelt univers af organismer, så bliver produktionen meget mere effektiv. Så kan vi producere meget mere med mindre, og det er det vi skal,” fortsætter han.

Fordi det er nødvendigt og giver bedre mening

Lauri Reuter er helt ubetinget teknologibegejstret. Han er typen, der lyder glad og spændt, når han taler om at kunne købe ernæring på abonnement hos Nestlé eller Amazon, fordi de i forvejen ved alt om ham gennem deres indsamling af data. Som ikke ryster på hånden, når han taler om muligheden for at dyrke mad på Mars.

Men det er ikke derfor, han prøver at udvikle alternative måder at producere fødevarer. Det handler om nødvendighed.

”Måden, vi producerer fødevarer på i dag, er den største miljømæssige katastrofe, vi som mennesker er årsag til. Næringsstoffer vi tilsætter i produktionen, løber ud i vores vandforsyning. Landbrug udleder flere drivhusgasser end al trafik tilsammen, det udnytter omkring 40 procent af al frugtbar jord og fjerne leveområder for biodiversitet,” siger han i sin TEDx-talk fra september 2017.  

Kombinerer man den tanke med, at vi i 2050 vil have brug for 70 procent flere fødevarer for at ernære de 10 milliarder mennesker vi vil være på jorden til den tid, uden at øge mængden af jord vi bruger til det, og samtidig med at klimaet er begyndt at slå igen med ekstrem tørke, oversvømmelser osv, så der der kun en konklusion: Vi er nødt til at finde helt nye måder at producere mad på.

”Men vi udvikler ikke teknologierne til f.eks. at producere mælk og kød uden køer og grise, bare fordi vi kan. Vi gør det, fordi det giver bedre mening. Det vil være billigere, bedre for miljøet og bedre for mennesker. Det er derfor, det kommer til at ske,” siger Lauri Reuter.

Nyt bygger oven på gammelt
Han sammenligner det med skiftet fra jæger-samlersamfundet til landbrugssamfundet, og overgangen fra dette til det industrialiserede landbrug med intensiv brug af maskiner, kemi og påvirkning af biologiske processer. De skift skete også, fordi det gav bedre mening.

Spørgsmålet er, om alt det eksisterende så vil blive erstattet af det nye? Hertil er svaret fra Lauri Reuter et nej.

”Der findes jo stadig mennesker, som er jæger/samlere og der er masser af småbrug sammen med det industrielle landbrug i det globale landbrugsmix. Så historisk er det jo heller ikke sådan, at de nye systemer helt erstatter de gamle.

Oven på det gamle system, vil der blive bygget noget nyt, og dele af det gamle system vil givetvis blive overflødiggjort – fordi det ikke er bæredygtigt,” siger han.

Lauri Reuter kan også sagtens se, at der er meget man kan gøre inden for det eksisterende fødevaresystem.

”Det handler om at udrydde madspild, spise mindre kød og gøre landbruget mere ressourceeffektivt. Men det er stadig kun gradvise forandringer inden for det eksisterende system. På længere sigt har vi brug for mere end det,” siger han.

Det bedste består – men der skal handles nu
Noget, som irriterer Lauri Reuter lidt, er, at der er en tendens til at præsentere fremtidens fødevareudbud i sort/hvid. For det er det ikke. Det er et spørgsmål om mængder ikke om enten-eller. Mængder af madspild, mængder af energi vi bruger og mængder af kød vi spiser – for eksempel.

Han mener, at ikke alle de gamle fødevareproducenter har grund til at være bekymrede. Ikke hvis de udvikler højkvalitetsprodukter produceret på en bæredygtig facon. Men billige, dårlige produkter vil blive erstattet af noget andet.

Han fremhæver ét alvorligt problem, som han kan se i fødevarebranchen, og det er i hvor høj grad man forsøger at beskytte status quo og det eksisterende system, fordi forandringen i sig selv føles truende. Også selvom man måske har indset, at forandring er nødvendig.

”Det er ikke nok at forstå det. Du må lave en plan og sætte gang i forandringsprocessen. For virksomhedsledere må også regne med, at hvis du ikke flytter din virksomhed, så kommer der på et tidspunkt nok en iværksætter, som har meget bedre vilkår for at løbe risici og ikke noget status quo at beskytte, og erstatter dig eller dele af din forretning.