Mærsk: Nul CO2 i 2050 er et helt nyt game

At melde et mål ud, som man ikke ved, hvordan man skal nå, kan få modhagerne frem på de fleste virksomhedsledere. Alligevel var det netop det, som verdens største containerrederi, A.P. Møller-Mærsk, gjorde den første uge i december i 2018.

De centrale elementer i Mærsks nye klimastrategi er nul netto-udledninger af CO₂ fra deres skibe i 2050, med skibe, der kan netop det, sejlende på vandet i 2030, så der kan blive tid til at skifte flåden ud inden 2050.

Det, verden ikke fik, var en skridt-for-skridt plan, som viser hvordan. Hvad har de dog gang i hos Mærsk?

Det har CSR.dk spurgt John Kornerup Bang om. Han er chefrådgiver på klimaspørgsmålet hos Mærsk, og han har siden sin ansættelse hos Mærsk for ni år siden, båret klimafanen rundt på Esplanaden. Som årene er gået, har flere og flere hjulpet med at løfte den, og det seneste interne orienteringsmøde om klimastrategien, måtte akut flyttes til et nyt lokale, fordi der kom næsten fire gange så mange mennesker som forventet.

Verden og Mærsk skifter gear
”Jeg ser det som et gear-skifte. Vi har i alle de år, jeg har været her, arbejdet hårdt på at blive mere energieffektive. Fremover er det bare ikke i nærheden af at være nok til at holde klimaforandringerne på et håndterbart niveau,” siger John Kornerup Bang.

Den erkendelse har store dele af verden været igennem. Drevet af Parisaftalen fra slutningen af 2015 hvor der kom et nyt, stærkt momentum rundt om arbejdet med klimaforandringer, nye forventninger fra investorer og kunder, og en politisk virkelighed med forhandling af reduktionsmål. 

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel – IPCC – smed lidt ekstra brænde på bålet. Konklusionen var utvetydigt, at den globale opvarmning skal holdes under 1.5 grader, hvis det ikke skal gå helt galt. Globalt er vi allerede på 1 grad. At blive på maximalt 1.5 grader kræver, at alle sektorer er holdt op med at udlede CO2 mellem 2045 og 2055, og det resultat opnår verden ikke med energieffektiviseringer.

”Energieffektivitet kan vi klare selv”
Effektiviseringer er dog stadig vigtige på vej hen mod det endelige mål. Også hos Mærsk. Derfor har de også sat og kommunikeret et nyt effektiviseringsmål, hvor de skal reducere udledningerne af CO2 med 60 procent inden 2030, sammenlignet med deres udledninger i 2008.

”Med energieffektiviseringer kan vi holde kurven flad. Dvs. vi kan sluge den ekstra CO2 der kommer, når vores forretning vokser. Det kommer ikke af sig selv, det kræver stadig investeringer i at optimere på skibenes design og drift, udskiftning af dele, hvordan vi planlægger vores sejlruter, hvor gode vi er til at undgå forsinkelser i havne osv. Men det er på den anden side noget, vi langt hen ad vejen selv ved, hvordan man gør. Mærsks mange ingeniører har fundet på nye tiltag i årevis, og det er vores egen skibe, der skal arbejdes på. Dem kender Mærsks folk ned til størrelsen på skruernes gevind, og det kan vi selv arbejde med. Det bliver ikke nemt, fortsat at holde kurven flad, men vi ved, hvordan vi skal gribe det an, og at der er nye innovationsmuligheder,” siger John Kornerup Bang.

Data på shippingindustriens udledninger, som Clean Cargo Working Group samler ind, bekræfter påstanden om at Mærsk kan finde ud af energieffektiviseringer. I forhold til resten af branchen ligger Mærsk nemlig ni procent foran på den indsats. De har allerede effektiviseret med 46 procent i forhold til det mål om 40 procent før 2030, som den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har opstillet for verdens skibe.

Men effektivitetsmål er, med John Kornerup Bangs ord ’the game of the past’.

”Man skal selvfølgelig gøre det. Men hvor det for nogle år siden var lederskab at arbejde med effektiviseringer, som havde længere tilbagebetalingstid end to-tre år, så er det interessante i dag, udskiftningen af teknologi. Det er dét, vi er på vej ud i,” konstaterer han.

Nye forsyningskæder, samarbejdspartnere og finansieringsmodeller
Hvad så med det store 2050-mål? Hvordan kan Mærsk sige, at de vil opnå noget, uden at vide, hvordan de skal gøre det. Er det ikke en lidt gratis måde at være modig på?

”Det er jo fordi, sådan et omstillingsmål er et helt andet game,” siger John Kornerup Bang.

”Modsat effektiviseringerne, så rækker de forandringer, vi skal se for at få CO2-neutrale skibe, langt ud over os selv. Vi ved, at de løsninger vi har brug for, skal skabes sammen med andre. Der skal samarbejdes med forskere, opfindere, eksisterende leverandører, nye leverandører, ngo’er, lokalsamfund, iværksættere, lovgivere – you name it. Vi er nødt til at lade verden vide, hvad det er vi vil, så vi kan komme i gang med arbejdet og få de første CO2-neutrale skibe på vandet i 2030,” fortsætter han.
 

Det handler om at forstå omfanget af de forandringer der skal til. F.eks. at skifte brændstoffet på skibene ud. Det lyder måske ikke så svært, men det er det. For det nye brændstof findes ikke i en udgave, som kan gøres klar til at blive produceret og solgt til alle verdens 90.000 skibe.

Man kan dog være ret sikker på, at de forsyningskæder, der er bygget op omkring skibsfart i dag, ikke kan bruges i fremtiden. Så der skal udvikles nogle nye, og det skal ske på en måde, der sikrer, at den globale forsyning møder den globale efterspørgsel – både i omfang og geografi. Det handler især om brændstoffet – som man endnu ikke helt ved hvad bliver, om motorer og andet teknologi, som driver skibene i dag, og den måde skibene er designet på i dag, Det skal også laves om. Og alt det skal foregå i nogenlunde samme takt.

”Det kræver virkelig tæt samarbejde og nye finansieringsmodeller. Vi har 11 år til at få en realistisk og kommercielt holdbar model for det på plads, og nu er Mærsk gået ud med vores langsigtede erklæring for at sige, at vi er klar til at bidrage med noget efterspørgsel, investere i udvikling og i øvrigt lægge virksomhed til at teste løsninger i lille og større skala, så vi kan finde ud af hvordan ting fungere i praksis,” siger John Kornerup Bang.

Rejsen fra virksomheder som problem til løsning
Tanken om at involvere virksomheder som en del af svaret på klimaforandringer og verdens andre problemer var netop det, som fik John Kornerup Bang til at gå ind af Esplanadens svingdøre i 2009. Før da var arbejdspladsen WWF og indsatsen blev bl.a. lagt i nogle af de tidlige virksomhedssamarbejder. ’Det her, er jo også min egen rejse’ – som han siger.

”Hvor virksomhederne historisk var blevet betragtet som nogle, der skabte problemer, så stod det stadig mere klart, at virksomhederne har en kæmpestor rolle at spille i løsningen af et de helt store problemer i forhold til bæredygtighed, nemlig udvikling og især skalering af nye løsninger,” siger han.

Videnskab og udefra-ind
Hvordan når en virksomhed frem til at sætte langsigtede, innovationskrævende mål for CO2? Har John Kornerup Bang gode råd til klimakollegaer i andre virksomheder? Er der nogle tricks og fiduser? Noget andre kan lære af?

”Det vigtigste er at turde tage klimavidenskaben alvorligt. Det betyder, at man skal have de lange briller på og sige ”hvad vil en målsætning, som dækker vores bidrag til at holde opvarmningen under 1.5 grader betyde for os?”, ” siger John Kornerup Bang.

Det indebærer, at man regner den modsatte vej af, hvad de fleste gør i dag: istedet for indefra og ud, skal man regne udefra og ind. Hvor det endegyldige mål bliver bestemt af videnskaben og ikke af en selv. Og så regner man ellers baglæns, så man kan få overblik over, hvad det kræver af ens forretning, hvilke delmål man så må sætte, og hvilke af de mulige skridt, man kan forestille sig at komme i gang med, så hele rejsen skridt for skridt også bliver kommercielt bæredygtig.

Det er den øvelse, de har lavet i Mærsk. Som ifølge John Kornerup Bang har været en længere og en modningsproces, med mange spørgsmål de skulle prøve at finde svar på og en voksende accept af, at ikke alle de svar, de ledte efter, fandtes, men at Mærsk til gengæld skulle stiller sig i forreste linje, når det handlede om at udvikle dem. Svarene altså. På hvordan man får shipping, som i dag står for 2-3 procent af de globale CO2-udledninger, til netto at gå i nul i løbet af de næste 30 år?

Kan være flere mindre skridt
For mange virksomheder vil øvelsen med reduktionsmål fastsat af klimavidenskaben føre til knap så behagelige konklusioner i retning af, at det meste af det man gør i dag, nok ikke passer til fremtiden. Hvordan undgår man, at processen stopper der?

”Det er en god idé, at man i begyndelsen framer projektet sådan, at det i første omgang handler om lige at undersøge nogle ting for at øge virksomhedens forståelse af klimaforandringernes påvirkning af dem. At man ikke har forpligtet sig til at agere lige nu, men at man kan nærme sig det i flere skridt i stedet for et,” siger John Kornerup Bang.

”Det er nemlig både komplekst og desuden sådan, at vi alle – individer og virksomheder og stater – er produkter af en klimaintensiv økonomi, hvilket gør, at man som oftest vil få et billede frem af sin egen virksomhed, hvor der er nogle store gaps i forhold til videnskabens krav, og hvor man måske ikke rigtig kan se, at man passer ind i fremtiden. Men der skal man tænke på, at det jo er en lang rejse, så man skal også tillade sig selv, at gøre armbøjningerne et par gange,” afslutter han. 

Til orientering: Eva Harpøth Skjoldborg, som har skrevet denne artikel, har i 10 år også været skribent på Mærsks årlige bæredygtighedsrapport.