Madspildsbekæmpelse på den store klinge

Seks dage om ugen flytter Fødevarebanken næsten tre tons fødevarer ud til organisationer, som tilbereder måltider til socialt udsatte mennesker. Varerne kommer fra producenter, grossister og centrallagre i fødevarebranchen, og i et system med fuldstændig sporbarhed og garanti for fødevaresikkerhed pakker og leverer mere end 150 frivillige maden ud til mere end 150 organisationer i hele Danmark.

I 2016 fik Fødevarebanken 813 tons overskudsmad fra fødevareindustrien, en stigning på næsten 200 tons sammenlignet med 2015, som blev leveret videre til sociale organisationer. Det svarer til, at Fødevarebanken leverer mad svarende til ca. 6.500 måltider hver eneste dag.

Fødevarebanken har da også en særlig position inden for madspild i Danmark.

”Vi er dem, der flytter i stor skala. Vi er bindeleddet mellem fødevarebranchen og de sociale organisationer. Vi er dem, der kan garantere fødevarebranchen, at der er styr på tingene, så de ikke pludselig får en dårlig sag på halsen, og at varerne ikke sendes ud til salg andre steder, og vi kan garantere organisationerne stabile leverancer af ordentlige produkter. På den måde er det mange ting, som gør os attraktive for virksomhederne,” forklarer Karen-Inger Thorsen, som er leder af Fødevarebanken.

Samarbejde om lidt mere end bundlinje
Der er efterhånden en del virksomheder, som har fået øje på Fødevarebanken. Den ene type samarbejdspartner er fødevaredonorerne, men man kan også byde ind uden madvarer.

”Man kan altid blive erhvervspartner hos Fødevarebanken. Så betaler man fra 2.500 kr om året og så har man støttet vores arbejde.  Dem har vi omkring 10 af. Men vi har også samarbejder med et kommunikationsbureau, som donerer tid til at udvikle kampagner for os, med IT-leverandører som stiller udstyr og support til rådighed for os, og med f.eks. en finansiel virksomhed, som eksponerer os overfor deres erhvervskunder og deres medarbejdere,” forklarer Trine Baadsgaard, som har ansvar for presse og kommunikation i Fødevarebanken.

Virksomhedernes interesse i at være med på Fødevarebankens hold, handler fra leverandørernes side både om, at de kan se det på deres bundlinje, fordi de ikke længere skal finansiere bortskaffelsen af madspild. Men der er mere i det end det.

”Det er jo en bundlinje, der giver mening. Ved at arbejde sammen med os, bliver virksomhederne en del af vores gode historie. Man kan være med til at sætte sit præg på samfundet og gøre noget for socialt udsatte. Det bliver gjort levende,” siger Karen-Inger Thorsen.

’For vores fødevaredonorer tæller det også, at de får en legitimitet i forhold til forbrugerne. De viser, at de har en seriøs partner på et for tiden ret konkurrencepræget område,” siger Trine Baadsgaard.

Konkurrenceelementet opstår, fordi det i dag næsten er obligatorisk for virksomheder i fødevarebranchen at være aktive inden for madspild. Men også fordi der hele tiden dukker nye, ofte lokale madspildsprojekter op i disse år.

Tid til tillid
I forhold til fødevaredonorerne laver Fødevarebanken også opsøgende indsats, bl.a. for at sikre variation og sikkerhed i leverancerne. Det tager dog tit lang tid fra første henvendelse til første leverance.

”Virksomhederne skal lære Fødevarebankens koncept og arbejdsmetoder at kende. Der skal opbygges tillid, især i forhold til fødevaresikkerhed og hvor produkterne ender. Og så skal det opleves som nemt. Virksomhederne ønsker sig en gnidningsløs, professionel løsning. Hvis det virker besværligt, er det lettere at lade være,” forklarer Karen-Inger Thorsen

Fødevarebanken har senest fået tildelt midler fra Promilleafgiftsfonden til netop at øge det opsøgende arbejde og udvikle målrettet kommunikation til virksomheder i fødevarebranchen.

Økonomisk bæredygtighed på programmet
Fødevarebanken er en forening. Det er ikke en virksomhed. De sælger ikke mad og de udbetaler kun løn til ganske få mennesker på hovedkontoret og de to driftslagre i henholdsvis København og Århus. Resten af driften klares af frivillige, det samme gælder bestyrelsesarbejdet.

Men det koster noget at have biler kørende rundt, lagerfaciliteter med køl og scanningsanlæg i funktion, og der skal også betales noget løn til de fastansatte og noget kaffe til de frivillige. Midlerne kommer i dag fra både private- og virksomhedsmedlemmer, fra fonde og offentlige midler og fra modtagerorganisationerne.

”Den måde, vi prøver at blive økonomisk bæredygtige, er bl.a. gennem vækst. Jo flere varer, vi kan sende igennem vores system, jo bedre. Vores modtagere betaler nemlig et logistikgebyr på 10.000 kr. Alle betaler det samme, uanset om de laver mad til 12 eller 500 om dagen. Så jo flere modtagere vi har, jo højere indtægter,” forklarer Karen-Inger Thorsen.

Fødevarebanken er både blevet kritiseret for opkrævningen af det gebyr, ligesom det jævnligt overvejes internt, om det er den rigtige model.

”Når vi bliver ved med at fastholde, at gebyret skal være er ens uanset hvad, så er det fordi, gebyrets størrelse ikke må hænge sammen med, hvor meget man får leveret. Så bliver der en forbindelse, som kan få os til at se ud som om, vi er fødevareleverandører, at vi sælger mad. Og det gør vi ikke,” understreger Karen-Inger Thorsen.

De store indtægtskilder
Fødevarebankens har fortsat brug for fondsmidler. Som de 23 millioner kroner Velux Fonden har givet til udviklingen af et solidt logistisk set-up på både Sjælland og i Jylland og organisationen i øvrigt mellem 2013 og 2017. I lidt mindre skala kan man se donationer fra en Kellogg’s-fond målrettet måltider til ensomme ældre eller 200.000 kr. til Lemvigh-Müller Fonden til udvikling af arbejdet med at hverve, fastholde, og uddanne frivillige. Plus midler fra diverse offentlige fonde og puljer.

Flest midler fra samme erhvervspartner, kommer fra detailkæden Netto, med hvem Fødevarebanken i 2016 indgik et større samarbejde. Der kommer varer fra deres centrallager. Men Fødevarebanken er også kommet på pantknapperne i Nettos flaskeautomater, og for hver flaske ”Netto-vand” der sælges, får foreningen et fast beløb. Samtidig kører parterne kampagner sammen, som profilerer Fødevarebanken, og der er udviklet en app i fælles navn.

Mange om buddet
En af de mest fremherskende tendenser inden for madspild er ifølge Fødevarebanken mængden af nye, lokale initiativer, som dukker op i disse år.

”Det er godt, at der er så mange, som gerne vil være med til at bekæmpe madspild. Og vi hjælper gerne, når nogen henvender sig, med at formidle kontakt mellem kantiner, supermarkeder og andre butikker og lokale foreninger. For vi er ikke der, hvor man afleverer resterne fra sin kantine. Vores plads er at levere en løsning i stor skala med garanti for fødevaresikkerhed og ubrudte kølekæder osv.,” siger Karen-Inger Thorsen.