Markedet for off­shore vind­energi - status og forvent­ninger

Med den nyligt vedtagne EU-strategi for offshore vedvarende energi går det europæiske marked for offshore vindenergi ind i en ny fase. Vi gør status og fortæller om vores forventninger til markedet for offshore vindenergi.

Den 16. februar 2022 vedtog Europa-Parlamentet EU-Kommissionens nye EU-strategi for offshore vedvarende energi med henblik på at øge kapaciteten af offshore vedvarende energikilder for at stimulere en bæredygtig og inkluderende vækst i EU. I dag er kapaciteten for offshore vindenergi i EU på ca. 12 GW. Målet med den nye strategi er at nå en offshore vindkapacitet på 60 GW inden 2030 og gigantiske 300 GW inden 2050 (med 40 GW fra havenergi såsom bølge- og tidevandsenergi). Det vil derfor gøre markedet for offshore vedvarende energi endnu mere interessant og relevant for interessenter i hele forsyningskæden samt for investorer.

Danmark har en unik position som pioner inden for vindenergi. Verdens første havvindmøllepark blev bygget i Danmark i 1991. I dag er vindenergi en af de mest udbredte former for vedvarende energi i Danmark - og globalt er vindenergi en hastigt udviklende form for vedvarende energi.

Nedenfor giver vi en status på og fortæller om vores forventninger til det danske offshore vindmarked. Vores betragtninger er baseret på vores rolle som rådgiver for tilbudsgivere på alle havvindmølleprojekter i Danmark over de seneste 10 år.

Status på det danske marked for offshore vindenergi
Ved udgangen af 2021 skrev det vindende bud på den danske Thor havvindmøllepark historie inden for dansk havvind, da det var første gang i Danmark, at en havvindmøllepark ville blive bygget helt uden statsstøtte. Thor havvindmøllepark medfører i stedet en betydelig økonomisk fordel for den danske stat. I den forbindelse er det værd at nævne, at et imponerende felt bestående af seks tilbudsgivere var klar til at påtage sig opgaven, hvilket understreger styrken i det danske marked for offshore vindenergi.

Det målrettede politiske fokus på vedvarende energi afspejler sig også i planen om at udvikle og bygge verdens første energiøer, der vil blive en milepæl i den grønne omstilling - og ja, offshore vindenergi er en væsentlig faktor i planerne for energiøerne.

På grund af Danmarks historie med vindenergi er mange af forsyningskædens nøgleaktører til vindturbine OEM'er placeret i Danmark. Mange bidrager med helt nye teknologier, der kan understøtte og bidrage til udviklingen af vindindustrien.

Den omfattende og hastige udvikling på markedet for vedvarende energi øger projekternes kompleksitet, herunder kompleksiteten ved at skulle navigere i regelsættene. Det er ikke usædvanligt at se, at projekter til tider indeholder elementer, som ikke nødvendigvis er reguleret – eller fremgår af regelsættene. At skulle løse disse komplikationer kræver en indgående forståelse af det pågældende projekt, de juridiske rammer og til tider også den politiske proces samt branchen generelt.

Det danske marked for offshore vindenergi har aldrig været mere interessant eller komplekst - end det er lige nu.

Vores forventninger til den nærmeste fremtid - og særlige opmærksomhedspunkter
Vi forventer et stigende fokus på udvikling og investering i offshore vindenergi i Danmark og globalt - herunder i selskaber igennem hele forsyningskæden. Det gælder både i etablerede virksomheder samt nye virksomheder med nye initiativer og teknologier.

Markedsudviklingen medfører stigende kompleksitet og krav som en stresstest af de gældende regulatoriske rammer - og det gælder ikke kun i Danmark. Det er nu tydeligt, at vindmølleparker ikke kun spiller en væsentlig rolle i forbindelse med produktion af grøn energi, men også i forhold til at drive andre projekter frem som en del af den grønne omstilling. Som eksempler kan nævnes energiøer og CCS-faciliteter - og selvfølgelig som en nøglespiller i forhold til Power-to-X-anlæg. Derudover kan offshore vindmølleparker anvendes i integrerede net med bølge- og solenergiparker og dermed understøtte endnu større projekter og anlæg. Visse offshore vindmølleparker er også allerede flydende, hvilket gør valget af lokation mere fleksibelt, da havbunden og dybden ikke er en begrænsende faktor.

Initiativet og viljen til at drive den grønne omstilling hastigt frem er til stede. Spørgsmålet er, om de regulatoriske rammer kan følge med - og om rådgiverne har evnerne og fremsynet til at navigere i dem.

25.04.2024HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Nyt skridt mod et mere bæredygtigt EU – Due Diligence-direktiv godkendt af Europa-Parlamentet

25.04.2024HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

NEKST – Farvel til gas i danske hjem

17.04.2024HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Stor interesse for opførelse af bæredygtige anlæg på fast ejendom

11.04.2024HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Lovforslaget om implemen­tering af Rapporterings­direktivet (CSRD)

04.03.2024HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Horten indgår samarbejde med professionelt barselsnetværk

10.11.2023HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB

Sponseret

Udkast til lovforslag, der skal implementere CSRD, sendt i høring