Mars reducerer sit forbrug af plastik til emballage med ny simuleringsteknologi
Et samarbejde mellem den globale fødevarevirksomhed Mars og den amerikanske softwarevirksomheden Ansys skal skabe en mindre klimabelastende emballageproduktion for Mars mange produkter. Ved at bruge Ansys nye innovative teknologi kan Mars øge genanvendeligheden af emballageplastik, hvor Mars arbejder på at redesigne over 12.000 forskellige typer emballage. Samarbejdet skal hjælpe Mars endnu tættere på, at nå sit mål om at skabe en mindre klimabelastende emballage – både ift. produktion og genanvendelse.
Foto: Mars, Inc.
Både nutiden og fremtiden stiller større krav til genanvendeligheden af plastik og emballage. Derfor er Mars nye samarbejde med softwarevirksomhed Ansys vigtigt for fødevarevirksomhedens strategi om, at skabe en endnu mindre klimabelastende emballageproduktion. Igennem samarbejdet vil Mars derfor bruge Ansys’ softwareteknologi til at reducere deres forbrug af plastik, hvor virksomheden vil redesigne mere end 12.000 forskellige emballagetyper.
Ansys laver teknologiske simuleringer, der gør det muligt at undersøge emballagen for Mars produkter digitalt, i stedet for at lave fysiske testmodeller. Det betyder at Mars igennem samarbejdet kan udvikle en smartere emballage hurtigere og mere effektivt, og samtidig bruge mindre plastik. Samarbejdet har også betydet, at Mars allerede har reduceret mængden af plast, som Mars har købt til testning, med ca. 246 tons og har potentiale til at reducere udviklingstiden med op til 40 procent.
Samarbejdet med Ansys er et fremragende eksempel på, hvordan partnerskaber og innovation kan drive langsigtede fremskridt inden for emballagedesign, og det er i tråd med vores vision for vores Sustainablity Plan, hvor banebrydende videnskab og nytænkning er afgørende for at nå vores mål.
Katrine Grytter, kommunikationsansvarlig for Mars Danmark
En større vision
At sænke produkternes plastikforbrug er en del af Mars vision om, at alle Mars emballager på sigt skal kunne genbruges, genanvendes eller komposteres. Strategien indeholder tre elementer:
- At reducere mængden af unødvendig emballage.
- At gentænke emballagerne, så de kan genanvendes.
- At skabe et lukket kredsløb for materialer, så endnu mere kan genbruges.
I forbindelse med samarbejdet udtaler Katrine Grytter, kommunikationsansvarlig for Mars Danmark:
"Mars har med succes implementeret Ansys simuleringsindsigter for at optimere design- og emballageprocesser. Samarbejdet med Ansys er et fremragende eksempel på, hvordan partnerskaber og innovation kan drive langsigtede fremskridt inden for emballagedesign, og det er i tråd med vores vision for vores Sustainablity Plan, hvor banebrydende videnskab og nytænkning er afgørende for at nå vores mål."
Om Mars Incorporated
Mars, Incorporated er drevet af troen på, at den verden, vi ønsker i morgen, starter med måden vi driver forretning i dag. Som en familieejet virksomhed med en omsætning på over 50 mia. amerikanske dollars, hjælper vores voksende og diverse portefølje af kæledyrsprodukter og veterinærtjenester kæledyr over hele verden, og vores kvalitets snacks- og fødevareprodukter glæder millioner af mennesker hver dag. Vi producerer nogle af verdens mest elskede mærker, herunder ROYAL CANIN®, PEDIGREE®, WHISKAS®, CESAR®, DOVE®, EXTRA®, M&M’s®, SNICKERS® og BEN'S ORIGINAL™. Vores internationale netværk af dyrehospitaler, som inkluderer BANFIELD™, BLUEPEARL™, VCA™ og ANICURA™, specialiserer sig inden for forebyggende-, generel-, specialiseret- og akut veterinærpleje, og vores globale veterinære diagnostikvirksomhed ANTECH® tilbyder banebrydende kapaciteter inden for kæledyrsdiagnostik. Mars' fem principper — Kvalitet, Ansvarlighed, Gensidighed, Effektivitet og Frihed — inspirerer vores 150.000 medarbejdere til dagligt at kæmpe kampen for at skabe en bedre verden for mennesker, kæledyr og planeten.