Maskinmesteren får gråspurvene til at fryse

»Der ligger et kæmpe potentiale i at genbruge spildvarme. Masser af virksomheder og institutioner smider stadig deres dyre kalorier direkte ud i luften til gråspurvene, hvorefter de køber ny varme ind i dyre domme. Det er da fuldstændig tosset, når den let kan genbruges.«

Ordene hænger i luften, og Karsten Pedersens entusiasme brænder for budskabet.Den jyske maskinmester har droppet sit trygge, faste job som lønmodtager og valgt et hårdere arbejdsliv som selvstændig for at hjælpe kommuner og industri med at sende varmekalorierne i kredsløb.

Det er to år siden han tog springet og etablerede sin egen virksomhed, Cronborg, i Holstebro. Siden har han gennemført en snes projekter med varmegenvinding baseret på varmepumper og mange er i støbeskeen. Det har skabt mere eller mindre fast beskæftigelse til seks håndværkere og en række installatører.

Han har specialiseret sig i at genbruge overskudsvarmen fra køling og industrielle processer til rumopvarmning og varmt brugsvand også ved høj en temperatur blandt andet ved at anvende varmepumpeteknologien og kølemidler, der ikke belaster miljøet. 

»Da jeg arbejdede som ansat energirådgiver, indså jeg, at der her ligger et gigantisk sparepotentiale. Min største interesse og motivation for at blive selvstændig var de enorme mængder varme, der spildes overalt i samfundet til ingen verdens nytte, mens gas- og oliefyrene buldrer for at varme vores bygninger op igen.«

Karsten Pedersen har specialiseret sig i at genvinde procesvarme med varmepumper i industrien og kommunale bygninger, og han kunne sagtens få fl ere projekter, hvis han da havde tid og kræfter, men arbejdsugen har rundet de 80 timer trods hjælp fra hustruen Hanne, der er med i firmaet på fuld tid. 

Karsten Pedersen er oprindelig uddannet som automekaniker, men læste til maskinmester og blev energikonsulent hos EnergiMidt og senere hos ScanEnergi, da han i efteråret 2008 gav efter for ønsket om at prøve kræfter som selvstændig projektmager i erhvervsbyggeriet Nupark i Holstebro tæt på samarbejdspartnerne.

Uddannelsen passede til behovet
»I mit arbejde som energirådgiver så jeg energispild næsten alle steder. Det store sparepotentiale fortalte mig, at her lå et nærmest uudnyttet forretningsområde. Så fandt jeg ud af, at der manglede nogen som turde tage ansvaret for at levere en komplet og færdig løsning,« fortæller han.

»Som energirådgivere skulle vi først overbevise kunderne om fordelene og bagefter kontakte deres ofte mange leverandører. Det var alt for tungt at håndtere, og ingen ønskede at påtage sig ansvaret for at levere en komplet løsning. Så bliver det meget svært at overbevise andre om, at de bør kaste sig ud i et energispareprojekt.«

»Med min uddannelse som maskinmester lå det hele lige til højrebenet, og det er også gået efter planen. Jeg tilbyder dem nøglefærdige, praktiske løsninger med projektering, beregning af afgifter og tilskud, indkøb af maskiner, komponenter, udstyr og indgår aftalerne med de installatører, der skal etablere installationerne. Vi garanterer også for den samlede driftsbesparelse.«

Karsten Pedersen har især koncentreret kræfterne om genbrug af rum- og procesvarme, fordi det efter hans mening er en særlig god forretning for kommuner og virksomheder: »Når energien fra køling af eksempelvis servere bruges til opvarmning af rum, går regnestykket i rent plus uden udgift til processen og med dobbelt fortjeneste. Et projekt er typisk tjent ind efter et til tre år. De enkelte projekter varierer meget i størrelse og spænder fra 10 kW helt op til 500 kW, men kan i princippet sagtens være større end det. 

Vi har mange projekter kørende og lige afsluttet projekter med proceskøling på et mejeri, genbrug  af varme fra et stort serverrum og etablering af jordvarme til et boligselskab med 14 lejligheder.«

Karsten Pedersen føler, at sparekravene, der er fulgt med fi nanskrisen, statstilskuddene til energibesparelser og stigende energipriser har stimuleret interessen for energibesparelser. Fordelene er blevet større samtidig med, at industrien hører om det i medierne og præsenteres for vellykkede projekter, påpeger han.

Uden pres ingen projekter
Beslutningstiden inden en ordre er i hus er ofte meget lang, fyldt med genberegninger og opfølgende kontakter. Karsten Pedersen mærker, at produktionsudstyret har førsteprioritet og at opvarmning betragtes som noget sekundært også i sparetider.

»Vi bliver sat lidt i baggrunden, hvis vi ikke selv er helt fremme i skoene og skubber energiprojekterne frem i første række. De fl este projekter var helt sikkert ikke blevet til noget, hvis vi ikke havde trukket dem på banen og peget på mulighederne. «

Energibesparelser har fortsat ret ringe bevågenhed i langt de fl este virksomh der, hvor man forventer, at teknisk afdeling tager sig af dette, selv om teknikken er skåret ned til et minimum og kun lige akkurat har kræfter til at holde produktionsudstyret kørende, mener han.

»De tekniske afdelinger har problemer med at fi nde tid og overskud til energioptimeringer. En lidt for dyr oliekedel er ikke det vigtigste for dem. De bliver ikke målt op imod den energiregning fi rmaet betaler i sidste ende, men om de kan holde produktionsudstyret kørende. Mange bruger ikke penge på perifert udstyr selv om det kan bidrage med en stor forrentning.

Derfor tilbyder vi en færdig løsning, hvor vi tager os af alt frem til det færdige projekt i en samlet pakke, så det er let at forholde sig til og skaber tryghed.«

Et uudtømmeligt potentiale
»Mange virksomheder med serverrum er oplagte til varmegenvinding, så dem har vi har stor fokus på. Forrentningen er helt i top og med en investering på 100.000 kr. kan man hurtigt spare 50.000 kr. om året, men virksomheder kan let fi nde på at sige ”nej tak” til at få  en 50 procent forretning pr. år.« Finanskrisen har fået mange til at operere med en ultrakort tidshorisont, så de ønsker kun at igangsætte projekter, der kan tjene sig ind allerede i samme budgetår. For at gøre projekterne ekstra attraktive tilbyder han at tilvejebringe en ESCO-lignende fi nansiering, så modtageren ikke skal investere så meget som en eneste krone.

Hele tankesættet om at smide al varmen ud i det fri for straks at erstatte den med ny varme baseret på dyre, fossile brændsler er så åbenlys forkert, tilføjer Karsten Pedersen, der ofte har spurgt sig selv, hvordan der kan blive ved med at være et så stort potentiale.

»Vi anvender kendt teknologi af en tilpas høj kvalitet gerne anvendt utraditionelt. De erfaringer vi indhøster, kommer efterfølgende projekter til gode,« tilføjer Karsten Pedersen.

»Der oplever, at det ligger lidt tungt med at anvende varmepumper hos ingeniørerne. Jeg tror de skal have det med i uddannelsen, så de kan håndtere dem op mod gas, olie og fjernvarme for der er sket meget de sidste fem år,« siger han.

»Man udvikler sig og bliver stadig bedre, men det jeg laver nu som selvstændig, er det bedste jeg har prøvet. Jeg har haft meget forskellige jobs som maskinmester, og erfaringerne har jeg haft stor gavn af og brugt, da jeg startede egen virksomhed.«

At være en fri fugl på godt og ondt
Karsten Pedersen føler, at han skabte sig et godt fundament ved at arbejde som lønmodtager i nogle år, før han tog springet med egen virksomhed. Hans arbejdsliv har ændret sig dramatisk, siden han var lønmodtager med fast job og løn: »At være selvstændig giver en masse arbejde, men Ledelserne har indført ultrakorte tilbagebetalingstider for energiprojekter på et år, så selv yderst lønsomme projekter med genvinding af spildvarme har svært ved at slippe igennem nåleøjet selv om alt serveres i en færdig pakkeløsning, forklarer Karsten Pedersen. også friheden ved at stå på egne ben, lære af sine fejl og fornøjelsen der følger med, når projekterne lykkes rigtigt godt, er så meget desto større. Maskinmesteru udannelsen har givet mig den tekniske indsigt som er nødvendig med en god, bred baggrund for at kunne drive et firma med de udfordringer, det indebærer og træffe de rigtige beslutninger. Det er en god og solid baggrund, når man ønsker at starte op som selvstændig.«

»Man kender lidt til både økonomi og arbejdspsykologi og ledelse, så de grundlæggende spilleregler for økonomien ikke kommer som den store overraskelse. Man ved også, at det kan være kompliceret at have med andre mennesker at gøre ledelsesmæssigt.« Rollen som ejer og leder samt udfordringen ved at holde virksomheden kørende har også lært ham nye lektioner som maskinmester, han ikke kan læse i lærebøgerne.

»Som maskinmestre har vi indsigt i varmesystemer, køleanlæg, ventilation og elteknik. Man finder ikke noget, der passer ret meget bedre for at kunne se bredt på projekter og vurdere dem som en helhed. Man kan multitaske, se synergierne og har qua uddannelsen også flair for alt det praktiske. Der kunne på maskinmesteruddannelsen godt være større  fokus på det at være selvstændig, så de studerende får øjnene op for, at det også er en mulighed som færdiguddannet.«

Arbejdsugen sniger sig ofte op omkring de 80 timer, og den skal bringes ned, fastslår Karsten Pedersen, der samtidig erkender, at 37 timer nok ikke er et helt realistisk mål som selvstændig, men omkring 50 timer kan han godt drømme om at nå ned på: »Så skal jeg ikke klage,« siger Karsten Pedersen.