Medarbejdernes sociale ansvar om CSR og ESR
FOR LANGT DE fleste mennesker er arbejdet en markant del af selvforståelsen af det pågældende menneskes identitetsopfattelse. Vi ved det. Fra os selv. Fra mennesker vi kender. ?Og det stikker meget dybt i mennesker. ?Det har nok været sådan altid, at nogle børn voksede op i familier, hvor hverken mor eller far »gik på arbejde« eller »havde et arbejde«. Men det var et fåtal.
?Det ser ud til, at den andel af børn, der i Danmark ( og andre lande) vokser op i sådanne familier, er stigende. For disse børn er arbejde ikke en naturlig del af identitetsfølelsen. Det er en ekstremt farlig udvikling også selv om jeg erkender, at ikke alle former for arbejde ser ud til at være særlig vigtigt, nødvendigt eller værdigt men arbejde er det. Og i samfund som vores må voksne mennesker have et arbejde meget gerne et meningsfuldt arbejde. ? VI TALER UNDERTIDEN om Underdanmark. ?Det er et forfærdeligt udtryk, men det er der. ?Der er et Danmark, som vi ikke vil vide af. Underdanmark er bl.a. de mange familier, hvor der finder massiv børnemishandling og omsorgssvigt sted. Vi hører om det i medierne, vi ser noget af det på vores vej, men vi ser ikke omfanget. Skal Underdanmark hjælpes på vej ud af den situation med fattigdom, tvangsfjernelser, stofmisbrug, omsorgssvigt, børnemishandling mm., som bl. a. karakteriserer Underdanmark, så skal ikke bare virksomhederne og deres ledere, men også alle de mennesker, der allerede har et job, hjælpe til. ?
VI TALER OM CSR Corporate Social Responsibility ; og det skal vi og det er vigtigt. Det er virksomhedernes ansvar. Men CSR er ikke tilstrækkeligt. Det er ikke nok, at virksomhederne hjælper til. »De, der allerede sidder i skurvognen, må rykke ballen for at give plads til en ny person i skurvognen«. Jeg citerer her formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der i et interview på TV 2 News brugte denne formulering. ?Hun rammer plet. Hun sætter med denne formulering streg under noget, som jeg tror, vi har været for tilbøjelige til at overse i CSRdebatten, nemlig at vi også har behov for ESR, Employer Social Responsibility. Det vil sige: Vi har behov for medarbejderens sociale ansvarlighed ! Medarbejderne har et ansvar og en meget stor mulighed for at påvirke. Jeg har et ansvar!
VI KAN IKKE bare pege fingre ad den eller de relevante ministre. Selvfølgelig har regeringen, Folketinget, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer også et ansvar og nogle muligheder her, men jeg hævder, at vi på dette som på mange andre områder skal til at vende pegefingeren mod os selv? Hvis det danske samfund skal ændres, hvis vi skal lykkes med at transformere det gamle industri og velfærdssamfund til et nyt, bæredygtigt og endnu bedre samfund, kræver det tror jeg en anden arbejdsdeling mellem regering og Folketing på den ene side og dig og mig og virksomhederne på den anden side.
Vi har behov for medarbejderens sociale ansvarlighed! Medarbejderne har et ansvar og en meget stor mulighed for at påvirke.
Jeg har et ansvar!.
