Mere grøn energi og bedre regler, tak

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Eva Harpøth Skjoldborg

Se virksomhedsprofil  

Mens virksomheder i vidt omfang har omfavnet Pride-optog for at bakke op om LGBT+-vilkår, så er der stadig ikke corporate deltagelse i klimademonstrationerne, hvor man kan høre råb om klimahandling nu! 

Det betyder dog ikke, at de danske virksomheder ikke ønsker netop det. Klimahandling altså. Og præcis hvad de ønsker sig, kunne man i dag høre ved en paneldebat arrangeret af Global Compacts danske netværk under Verdensmålsugen 2023.

Det snyder måske lidt, at de fire virksomheder i panelet alle har klimamålsætninger godkendt af Science Based Target-initiative, og på den måde ligger blandt ”de mest ambitiøse danske virksomheder”, som Global Compacts repræsentant Joachim Marc Christensen kaldte dem.

Men snarere end snyd er det måske bare virksomheder med mere viden, fordi de er nået lidt længere på den klimarejse, alle virksomheder skal gennemføre i løbet af det næste årti eller mere.

De fire virksomheder i panelet var A.P. Møller-Mærsk, Stark, Nilfisk og TDC Net, så det var fire helt forskellige behov og omstændigheder, man hørte fra. Fra Mærsks 30 millioner tons udledt CO2 i scope 1 med reelt globale aktiviteter til TDC Nets rent digitale produkter, der kun sælges i Danmark.

Alligevel var der en fællesnævner for stort set alle ønsker til indsats hos politikere: at der både i Danmark og globalt sættes ind for at skabe fælles krav og regler. Det kan skabe klarhed i markedet, fjerne risici for dem, der ønsker at gå foran, og endda lette presset på grønne, tekniske kompetencer.

Mærsks opgave og ønsker
Logistikvirksomhedens klimamål er at være klimaneutrale i 2040 i alle tre scopes. Halvdelen af udledningerne skal væk inden 2030, og det er der planer for, hvordan skal kunne lade sig gøre.

• Den centrale udfordring er at få etableret nye forsyningskæder for grønne brændstoffer. Når Mærsks nye, methanoldrevne skibe skal på vandet over de næste år, så kræver det leveringssikkerhed fra en industri, som ifølge Mærsk ikke fandtes for 1,5 år siden, og som kommer til at kræve massive mængder grøn energi. Den udvikling og hastig skalering bør have politisk opbakning, gennem f.eks. udvikling af standarder og også gerne direkte støtte.
• Mærsk peger derudover på behovet for en ambitiøs, global CO2-afgift i shippingbranchen, som skal besluttes i den internationale søfartsorganisation IMO. Det er også et klart ønske til politikerne, at de presser på for at opnå dette.

TDC Nets opgave og ønsker
TDC Net har verdens første SBTi-godkendte mål om netto nul udledninger i 2030 på tværs af alle tre scopes. Selvom fristen, der kun er syv år væk, godt kan give lidt sved på panden, så er den dog inden for rækkevidde, fordi virksomheden leverer digitale ydelser og udelukkende fungerer på det danske marked, hvor adgangen til grøn infrastruktur er langt fremme i forhold til mange andre steder i verden.

• En forudsætning for at komme i mål er overgangen til udelukkende at benytte grøn energi, ovenikøbet med det benspænd lagt ind, at TDC Net kun vil købe ny grøn strøm, og dermed sikre udbygning af denne. Men det kræver, at der sættes langt flere projekter i gang, hvilket kræver politisk fokus.
• Derudover opfordrer TDC Net til at politikere er med til at sætte et testforløb for store virksomheder i gang, som skal kombinere digitalisering og klimahandling, så vi kan kapitalisere på den digitale førerposition Danmark allerede har. Virksomheden har også gjort sig tanker om, at Danmark kunne sætte et nationalt scope 3-mål, som kunne presse CO2-performance længere ind i offentlige indkøb.

Stark Groups opgave og ønsker
Stark Group driver 1.150 byggemarkeder i Norden, Tyskland, Østrig og UK. Kæden vil være CO2-neutral i 2050 i alle scopes og ser sin største impact i relation til håndværkere i byggesektoren. Virksomheden har fire konkrete klimaønsker til danske politikere:

• At sikre at de nye krav, som trådte i kraft ved årsskiftet, med bl.a. grænser på CO2 ved nybyggeri resulterer i reelle CO2-besparelser. Man undrer sig over, at de øvre grænser, der er valgt i lovgivningen er på 12 kg i dag og 10,5 i 2025, når gennemsnittet i dag er på 9,6. 
• Der skal skabes incitamenter til renovering i stedte for nedrivning og nybyg.
• Lovgivning skal fremme brugen af genbrugsmaterialer og det cirkulære byggeri. I dag er der ikke noget i bygningsreglementet, som styrker brug af genbrugte materialer. Det kunne f.eks. være en CO2-rabat ved at benytte genbrugsmaterialer, men den slags incitament findes ikke.
• Offentlige og institutionelle investorer bør gå forrest, ved at finansiere byggeprojekter der tester nye materialer. Det kan føre til nødvendige test af materialer og afklare fordeling af risiko ved brug af genbrugte eller biobaserede materialer.

Nilfisks opgave og udfordringer
Nilfisks målsætning på klima er reduktionsmål på alle tre scopes i 2030 på udledninger fra deres aktiviteter med at sælge rengøringsløsninger, hvor B2B udgør omkring 90 procent af forretningen. Med udgangspunkt i erfaringerne med at sætte og planlægge at opnå disse SBTi-godkendte mål, peger Nilfisk på behovet for:

• Globale standarder for klimaberegninger og klimakommunikation, så regneopgaven bliver lidt mindre kompleks i de enkelte virksomheder og så sammenligninger er mulige uanset markedet.
• Langt større fokus på at lukke kompetencegabet, der mangler specialister inden for de tekniske discipliner med beregninger og materialeforståelse osv. De sørger for, at man kan foretage oplyste valg, når man skal nå sine klimamål, og det er primært en politisk opgave at sørge for, at der kommer flere grønne hænder og hoveder.