Million-projekt skal få os til at tage cyklen
Nyt projekt skal fremme brugen af cykler og kollektiv trafik i seks kommuner.
Kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Københavns, Køge, Fredericia og Middelfart vil i samarbejde med tre universiteter, en række lokale virksomheder samt regionale og nationale aktører inden for kollektiv trafik samarbejde om lokale projekter, der skal fremme brugen af cykler og kollektiv trafiik. Det kan for eksempel være ved brug af pendlercykler, el-cykler, tilpasning af buslinjer, opgradering af større busstoppesteder med cykelparkering eller via samkørselsordninger. Projektet får navnet Formel M.
Det er det første store trafikprojekt i Danmark, der arbejder med påvirkning af pendlernes og borgerens adfærd. Projektet vil give os et grundigt indblik i, hvordan transportadfærd kan ændres. Det er enestående viden, som får stor betydning fremover for tilsvarende initiativer i andre kommuner, fortæller professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC, Lise Drewes.
Region Hovedstaden og Center for Grøn Transport har tildelt projektet 8,2 millioner kr. i støtte.
Formel Ms mål er at reducere CO2-udledningen og alenekørsel i bil med 10-15 procent i 17 erhvervs- og boligområder i de pågældende kommuner.
- MS