Modebranchens vækst og bæredygtighedsindsats matcher dårligt
Modebranchen skal oppe sig, hvis bæredygtighedsindsatsenikke skal overhales af den stigende efterspørgsel og produktion. Så det dur ikke at op mod 40 procent af virksomhederne nærmest ikke er i gang med en omstilling.
2019-udgaven af Pulse of the fashion industry-rapporten peger på at bæredygtighedsindsatsen i branchen ikke kan holde trit med væksten..
Om en uge begynder det internationale topmøde for bæredygtig mode, som afholdes årligt i København. Traditionen tro udkommer rapporten ”Pulse of the Fashion Industry” som optakt hertil, med en måling på branchens indsats på miljømæssig og social bæredygtighed.
Hovedkonklusionen i årets rapport er, at det samlet set stadig går fremad med branchens samlede indsats – men lidt langsommere end tidligere år. Forklaring skal findes i to forhold: der er for mange aktører som nærmest ikke er i gang endnu og dem der er størst, længst og stærkest har ramt et loft for, hvor langt de kan komme på egen hånd.
Den udfordring er nok den samme for de fleste brancher. Men ilden i modebranchens brændende platform er voldsom. Der er udsigt til gigantisk vækst i efterspørgslen på tøj, sko osv. over de næste 10-15 år, som vil føre til en massiv forværring af brancens påvirkning af miljø og klima, hvis de ikke lykkes med at få alle med.
Aktivere og accelerere
Prognoser viser, at den globale tøj- og skoindustri vil vokse med 81 procent og producere 102 millioner tons i 2030. Forstiller man sig det, med den nuværende indsats for bæredygtighed som konstant, så kigger man på en gigantisk kløft mellem det der er brug for og virkeligheden.
”Så de store spørgsmål er, hvordan vi får aktiveret de 40 procent, der ikke rigtigt er kommet i gang ind i arbejdet med bæredygtighed, og hvordan vi accelererer indsatsen for de 60 procent, der er i gang?” siger Morten Lehmann som er chief sustainability officer hos Global Fashion Agenda, der står bag rapporten sammen med Boston Consulting Group og Sustainable Apparel Coalition (et globalt samarbejdsforum for branchen).
Han fremhæver samtidig, at dette opråb kommer samtidig med at stadig flere frontløbervirksomheder sætter science-based targets og forpligter sig på cirkulære materialer osv.
”Der er aldrig gjort mere, og de, der går forrest, fortjener stor ros. Men hvis vi ikke får den anden del med, løser det, de aktive virksomheder gør, bare ikke problemet,” siger han.
Forbrugerne belønner ikke – de straffer
Hvem skal drive den udvikling, som får alle med og til at øge indsatsen? Ifølge en anden undersøgelse skal man endnu ikke regne med at forbrugerne får det til at ske. Den viser, at på tværs af fem lande er der en voksende bevidsthed blandt forbrugerne omkring miljømæssige og sociale praksisser i modebranchen, men bæredygtighed stadig er langt fra at være en afgørende faktor, når man køber tøj.
”Forbrugerne belønner ikke for bæredygtighed, men de straffer, hvis man ikke har styr på sine ting. Men deres handlinger kan endnu ikke drive den nødvendige udvikling frem, der skal noget andet og mere til,” siger Morten Lehmann.
Hele økosystemet omkring mode skal i spil
Situationen er den, at 30 procent af de små spillere i branchen slet ikke er i gang. Hvordan skal de motiveres? Mange af de mest ambitiøse virksomheder løber ind i problemer med mangel på materialer som kan genbruges og/eller er produceret bæredygtigt, eller manglende fysisk infrastruktur til overhovedet at indsamle og genbruge produkter. Hvordan skal de løse dem på egen hånd?
På Pulse-rapporten kan man forstå, at motivation og løsninger kræver mere end de enkelte virksomheder kan rumme. Det kræver investorer, som sender pengene den rigtige vej, intensivt samarbejde om at udvikle fælles standarder og så skal det politiske miljø være villige og modige nok til at regulere eller i al fald ændre i lovgivning.
Rapportens beundringsværdigt få sider (29) og det tilhørende microsite er kilde til detaljeret viden om, hvordan de enkelte segmenter i branchen flytter sig, og hvor langt de er nået. Prognoser for fremtiden og forbrugerpræferencer, udviklingsrejser og indsatser.
”Samlet set er det ikke så vigtigt, hvordan de enkelte segmenter flytter sig. Det vigtigste er: hvordan lukker vi gabet mellem bæredygtig praksis og produktion. Det er det, der er opgaven for branchen og alle dens stakeholdere,” siger Morten Lehmann.
