Ny 360 graders pris hylder virksomheder, der forener forretning og bæredygtighed

Tirsdag d. 19 september 2017 præsenterede Dansk Erhverv, Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) og Green Network en ny dansk CSR-pris. 360 grader prisen som den er døbt, blev uddelt til to danske virksomheder, som har koblet forretning og bæredygtighed.

Danske virksomheder og NGO’er var mødt talstærkt op i Børsbygningen hos Dansk Erhverv da DIEH, Green Network og Dansk Erhverv for første gang uddelte 360 grader prisen til en etableret virksomhed og en startup. Priserne skulle gå til to virksomheder, der dels har udviklet en forretningsmodel som er skalerbar og profitabel, dels bidrager til at løse en eller flere globale problemstillinger til gavn for mennesker, miljø og økonomi i verden.

Hård konkurrence

I kapløbet om 360 grader prisen var Butler’s Choice, Flonidan og Evershelter samt AM Breweries, Hop/Prolect og Bloodlink. Hver især præsenterede de et live pitch som blev vurderet af et skarpt panel af toneangivende virksomheder og organisationer, herunder Mellemfolkeligt Samvirke, The Passion Institute, Dis-Play, Ilse Jacobsen Hornbæk og Sunstone Capital.

De to virksomheder, der løb med 360 grader prisen for henholdsvis etablerede virksomheder og start-ups var de to jyske ingeniørvirksomheder, Flonidan og Hop. Flonidan arbejder ambitiøst for at sænke spild og ressourceforbrug i produktion af gasmålere ved blandt andet at gentænke design og genbruge materialer. Flonidan er gået fra at følge markedet til at være markedsledende ift bæredygtige løsninger. “Vi har formået at spare adskillige tons stål i vores produktion og integreret smartmeetering - et system som giver vores kunder indsigt i deres forbrug”, fortæller Sten Dyrmose, CEO i Flonidan stolt efter prisoverrækkelsen. For Buggi Buch Widell, HSE-IS Coordinator i Flonidan er 360 grader prisen en stor anerkendelse for den indsats, som Flonidan har gjort for at skabe en mere bæredygtig og energivenlig produktion.”vi har arbejdet hårdt for at styrke forretningen. Prisen er en stor motivator til at fortsætte det gode arbejde”. Sideløbende med etablering af en mere bæredygtig produktion, har Flonidan øget indtjeningen i virksomheden væsentligt.

I kategorien start-ups løb Hop/Prolect med 360 grader prisen. Sammen tager stifterne Petrea Krag Burba og Niels Bach kampen op med den presserende fødevare-udfordring, som kommer i kølvandet på den stigende verdensbefolkning. “Insekter som fødevarekilde er en del af fremtiden” fortæller Petrea Krag Burba om hvorfor Hop/Prolect har produceret et produkt, der indsamler græshopper fra landbrugsjordene i Uganda til videre salg på det lokale og internationale marked. Græshopper er en næringsrig spise, fordi de indeholder op mod 40% protein og 40% fedt og det kommer ikke kun ressourcestærke forbrugere til gavn. Græshopper kan “som fødevare også være med til at forhindre fejlernæring i lande, hvor der er udbredt fattigdom eller hungersnød og for mig er der en stor passion for mit arbejde, når der er et større formål bag forretningsideen”, siger Niels Bach.

360 grader prisen bliver en tilbagevendende begivenhed i fremtiden, hvor Dansk Erhverv, DIEH og Green network sætter spot på innovative tiltag i erhvervslivet, der kobler forretning og bæredygtighed sammen.

04.12.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Randers Kommune kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2024’

27.11.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Din morgenkaffe presser verdens skove

07.11.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Indkøbsafdelingen kan udgøre en alvorlig forretningsrisiko

06.06.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Ny EU-lovgivning skal beskytte skove og biodiversitet under pres: Er din virksomhed forberedt?

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Key insights: The OECD – OCDE Forum on due diligence in the garment and footwear industry

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

CSRD sikrer handling og troværdighed