Ny global biodiversitetsaftale kræver mere af virksomheder

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Eva Harpøth Skjoldborg

Se virksomhedsprofil  

Foto: UN Biodiversity

Mandag i denne uge lykkedes det at få 196 lande til at godkende en ny, global aftale om beskyttelse af biodiversitet. Officielt hedder dokumentet Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework, og den opstiller fire langsigtede mål og 23 globale targets 

Det fremstår helt centralt i aftalen, at

• 30 procent af verdens hav og land skal være beskyttet inden 2030
• regeringer skal reformere miljøskadelige subsidier
• oprindelige folks rettigheder skal anerkendes i langt højere grad.

Målet om 30 procent beskyttet natur inden 2030 – som i øjeblikket går under navnet 30x30 – er udråbt til at være biodiversitetens 1,5 – med referencen til Parisaftalens mål om at begrænse global opvarmning.

Krav til virksomheder om data og viden
For virksomheder er det især relevant, at aftalens målsætning nummer 15 omhandler finansielle institutioners pligt til at vurdere og offentliggøre deres impact på og afhængighed af natur. Target 15 definerer således at regeringer skal tage de nødvendige juridiske, administrative eller politiske skridt for at ”opfordre og gøre det muligt for virksomheder at rapportere,” og teksten fremhæver særligt ”store og transnationale virksomheder og finansielle institutioner”.

På den måde følger aftalen logikken i EU’s rapporteringslovgivning, som starter med at finansielle institutioner skal kende, opgøre og oplyse om deres klimarelaterede aktiviteter og risici, med det formål at drive pengestrømmene i retning af bæredygtig udvikling.

Målsætning nummer 15 i biodiversitetsaftalen er blevet taget godt imod af investorer.

”Målsætning 15 giver et klart mandat til lande om at udvikle krav om rapportering fra virksomheder. Med den inforrmation kan investorer begynde at optimere deres porteføljer…” siger Peter van der Werf fra Robeco til Responsible Investor.

Norske Storebrands chef for klima og biodiveristet, Emine Isciel, tilføjede, at selvom ordet obligatorisk er taget ud af teksten, så udstikker teksten stadig en kurs hvor virksomheder kommer til at offentliggøre information om deres drift, forsynings- og værdikæder i relation til natur og biodiversitet, så Storebrand og lignende investorer kan få de virksomhedsdata de har brug for, for at guide deres beslutninger.

Tre bud på kommende krav
For mange virksomheder er arbejdet med biodiversitet kommet på opmærksomhedslisten, men for de fleste mangler der stadig at tage konkrete skridt ud over ændringer i beplantning på egne arealer og noget støtte til træplantning. Ikke at der er noget galt med det, men der er brug for mere og rapporteringskravene ift. biodiversitet er ved at stille sig i kø. Med biodiversitetsaftalen som senest ankomne.

Tre gode bud på noget at orientere sig efter, hvis man gerne vil forberede sig på rapporteringskrav er:

• Betaversionen af rammeværktøjet fra Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD), som benytter samme logik som TCFD, hvor C står for Climate. Se billedet.
• Rapporteringsstandarden for biodiversitet, der indgår i komplekset omkring EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive
• Global Reporting Initiatives (GRI) reviderede standard for biodiversitet, som er i høring til 28. februar 2023. 

Håbet er, at den nye aftale vil ændre på situationen, som Antonío Guterres ved mødets åbningstale beskrev som "menneskeheden er blevet et masseødelæggelsesvåben".