Ny runde af Vækstudfordringen: Er din virksomhed klar til at vækste?
Flere socialøkonomiske virksomheder får nu muligheden for at få sparring til at udvikle deres forretning i den nye runde af Vækstudfordringen. Hør, hvad 2 af virksomhederne fra sidste runde har fået ud af at være med, og tilmeld din egen virksomhed allerede i dag.
Anden runde af Vækstudfordringen bliver snart skudt i gang og en håndfuld skarpe virksomhedsledere, forretningsudviklere og rådgivere er klar til at give din virksomhed et realitetstjek og et skub i den rigtige retning. Er du klar?
Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og CONNECT Denmark står bag initiativet, der sætter vækstmuligheder i socialøkonomiske virksomheder på dagsordnen.
Mød personerne bag virksomhederne, Social Good Stories og Running With No Legs, og hør om deres oplevelser med at deltage i Vækstudfordringen. Her bliver kritikken fra panelet, pitch-træning og styrken ved netværk særligt fremhævet.
"Det bedste man kan få er kritik fra mennesker, der har forstand på det, de taler om."
Få kritik der rykker
Riccardo Adragna, indehaver af Social Good Stories, ser lyst på virksomhedens fremtid. Ikke mindst på grund af den udviklingen han har været igennem, siden han var med i Vækstudfordringen.
Jeg blev tvunget til at systematisere mine ideer og prioritere skarpt. Den feedback jeg fik fra panelet om at satse på et smalt område og kun fokusere på salg af firmagiver, har jeg taget til mig. Det bedste man kan få er kritik fra mennesker, der har forstand på det, de taler om.
Torben Koue der står bag virksomheden Running With No Legs, oplever også, at Vækstudfordringen har hjulpet ham til at prioritere. Vækstudfordringen var med til at skabe et pejlemærke for, hvad Running With No Legs skal. Jeg blev klar over, hvad der skal prioriteres og nu har jeg også fået modet til at gøre det, fortæller Torben.
"Vækstudfordringen gør dig bevidst om, hvordan du fremstår, og styrker din evne til at sælge virksomheden mundtligt."
Pitch dig til succes
På trods af sin store erfaring med at undervise og være på i sit daglige arbejde som underviser og idrætsinstruktør, mener Torben Koue, at han lærte meget af at præsentere sin forretningsidé for panelet. Det var fedt at få tid til at præsentere for nogle stærke mennesker i panelet, og jeg synes, at de var hurtige til at komme med inputs. Det at være med i Vækstudfordringen gør dig bevidst om, hvordan du fremstår, og styrker din evne til at sælge virksomheden mundtligt her er jeg også selv blevet styrket.
Den erfarne virksomhedsleder, Michael Staal, der var en af paneldeltagerne i sidste runde af Vækstudfordringen, ser en stor udvikling i deltagernes virksomhedspræsentationer. Jeg var en af dem, som både deltog ved pitch-træningsdagen og senere ved Springboardet. Og der er ingen tvivl om, at der er sket en enorm udvikling med de deltagere, jeg har fulgt. Deres præsentationer er blevet skarpe og strategierne til at forstå også uden at have læst 20 siders materiale først. Det at kunne levere en pitch, der gør, at andre forstår din forretning, er alfa omega. Michael opfordrer alle socialøkonomiske virksomheder, både de der er nyopstartede og mere etablerede, til at ansøge om at deltage i Vækstudfordringen.
"( ) det gav mig en billet til at ringe tilbage til dem indenfor det næste halve års tid, hvis jeg har brug for det."
Styrk dit netværk
Både Riccardo og Torben er enige om, at en af de største fordele ved at være med i Vækstudfordringen er muligheden for at udvide eller skabe et netværk til professionelle forretningsfolk med interesse for socialt ansvarlig virksomhedsdrift. Torben fortæller, at han efter Springboardet kontaktede paneldeltagerne. Muligheden var der og jeg handlede på den. Og det gav mig en billet til at ringe tilbage til dem inden for det næste halve års tid, hvis jeg har brug for det.
Riccardo oplever dels, at flere af paneldeltagerne efterfølgende er blevet kunder i hans forretning og dels, at de har anbefalet Social Good Stories i deres netværk. Men han ser også andre fordele. På sigt forestiller jeg mig også, at jeg vil kontakte nogle af paneldeltagerne i forhold til at være en del af virksomhedens advisory board. Hvis ikke de selv vil være en del af det, så kan de måske anbefale nogle, der vil være gode, siger Riccardo.
Vil du også tage Vækstudfordringen op?
Driver du enten en nyopstartet eller etableret socialøkonomisk virksomhed og ønsker du at teste dit forretningskoncept og din vækstplan, så send os din ansøgning allerede i dag. Der er frist for tilmelding 5. oktober.
Du kan læse mere om Vækstudfordringen og løbende holde dig orienteret her. Vi holder infomøder i Aarhus, Aalborg og København.
Vækstudfordringen arrangeres i samarbejde mellem Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder og CONNECT Denmark, som er en non-profit virksomhed, der har til formål at udvikle vækstvirksomheder i Danmark.