Ny standard baner vejen for grøn beton
Produktion af cement står for ca. 5 procent af CO₂-udledningen på verdensplan – og betonbranchen sætter derfor et betydeligt klimaaftryk. En ny standard, der gør det muligt at bruge en cement med et mindre CO₂-aftryk og op til 100 pct. genanvendt beton, er derfor godt nyt for den grønne omstilling i byggeriet. Hør mere på Dansk Standards webinar 11. februar 2021.
I Danmark bliver der brugt ca. 8 mio. tons beton hvert år. En kubikmeter beton udleder ca. 290 kg CO₂, hvoraf de ca. 90 % kommer fra cement. Cement med et mindre CO₂-aftryk kan derfor spare klimaet for en ikke uvæsentlig mængde drivhusgasser. Men skal de nye grønne løsninger udbredes og skaleres i byggebranchen i Danmark og på verdensplan, kræver det klare og ensartede retningslinjer og gennemprøvet teknologi. Derfor har en række eksperter i et udvalg under Dansk Standard udarbejdet et nyt nationalt anneks til den internationale betonstandard DS/EN 206, der betyder, at beton i Danmark fra 1. januar i år kan bestå af CO₂-reduceret cement og op til 100 % nedknust beton som tilslag. Derved er Danmark blevet et foregangsland.
”Beton er den mest anvendte byggevare i Danmark og i verden. Derfor har vi arbejdet på højtryk for at opdatere den vigtigste standard på materialeområdet, så det fremover bliver muligt at bygge med en mere miljøvenlig cement i betonen og dermed bidrage til den grønne omstilling i byggesektoren,” siger Kåre Groes, konsulent i Dansk Standard og ansvarlig for det udvalg, der arbejder med udvikling af standarder indenfor betonteknologi. Han understreger samtidigt, at Dansk Standard generelt arbejder for, at styrke den grønne omstilling gennem brug af standarder.
Annekset gælder for al beton, der udstøbes på byggepladser og på elementfabrikker, og er sammen med den europæiske standard DS/EN 206 lovpligtigt efter BR18.
Mere bæredygtigt byggeri med grøn cement
Det nye anneks betyder bl.a., at man fremover må anvende en nyudviklet og mere miljøvenlig cementtype, Portlandkompositcement, som udleder ca. 30 % mindre CO₂ ved produktionen.
”Vi er stolte over at kunne tilbyde en helt ny cementtype til det danske marked, der reducerer CO₂-belastningen fra betonproduktion markant. Det, at cementtypen nu er inkluderet i den nye betonstandard, er afgørende for, at vores kunder nu kan anvende den til betonkonstruktioner efter bygningsreglementet,” siger Jacob Thrysøe, Produktteknisk konsulent, Aalborg Portland A/S.
Samtidigt bliver det under bestemte omstændigheder også tilladt at anvende op til 100 % nedknust procestilslag, så der bliver tale om 100 % genanvendt beton. Tidligere var det højst tilladt at anvende 20 %.
Krav til betonuddannelse
En anden væsentlig ændring i det nationale anneks til betonstandarden er uddybende krav til vidensniveau, uddannelse og erfaring for producenter af beton. Kravene er ikke bindende, men giver en vejledning om, hvordan betonproducenter kan opfylde krav om kompetencer for de personer, der er involveret i produktion af beton.
Gratis webinar om DS/EN 206 DK NA:2020
Det nationale anneks er et supplement til den fælleseuropæiske betonstandard DS/EN 206. Annekset indeholder præciseringer, der gør det muligt at bruge den europæiske standard i Danmark. De to skal derfor anvendes som et samlet hele og er lovpligtige efter Bygningsreglementet BR18. Annekset gælder fra 1. januar 2021. Der vil være en overgangsperiode indtil 1. januar 2022, hvor man kan vælge at bruge enten det gamle anneks eller det nye.
Annekset indeholder en række væsentlige ændringer, som alle, der arbejder med beton, bør sætte sig ind i. Dansk Standard inviterer derfor til et webinar, hvor betonproducenter, rådgivere, entreprenører, bygherrer og andre aktører i betonbranchen kan få indblik i de nye krav og sammenhængen mellem standarden og BR18. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.ds.dk/beton
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: bæredygtigt byggeri 2021
Mange nye tilbud og krav til at gøre bygninger og branchen mere bæredygtig vælder frem i form af certificeringer, bygningsreglementsændringer, materialer og cirkulære modeller. Vi ser på, hvor der kan sættes ind og hvem har gode løsninger?
