Nye krav: "Alarmklokkerne bør ringe"

Carina Ohm ser sig selv som optimist. Men qua sit job som partner og chef for Climate Change and Sustainability Services i konsulentvirksomheden EY er hun også en smule bekymret. EU ventes nemlig i efteråret 2022 at vedtage et nyt direktiv om bæredygtighedsrapportering, som allerede fra 1. januar 2024 vil påvirke flere danske virksomheder.

”Mit indtryk er, at der måske er knap 50 danske virksomheder ud af de i alt ca. 1.300 virksomheder i Danmark, der forventes at blive omfattet, der ved nok om det her, og som er godt i gang med arbejdet, men det er altså en kæmpe gamechanger. Det er så stort og omfattende, at rigtig mange virksomheder bør gå i gang med arbejdet allerede nu. Og er du en stor virksomhed, der skal være klar med tal til jeres 2024 eller 2025 regnskab, så bør alarmklokkerne så småt begynde at ringe, hvis du ikke er i gang med arbejdet endnu.”

Større end GDPR
Formålet med direktivet er at sikre, at virksomheder i EU rapporterer ensartet og pålideligt om bæredygtighed. Det indebærer blandt meget andet, at virksomheder skal rapportere om deres klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet, arbejdsforhold blandt medarbejdere og i leverandørkæden diversitet, anti-korruption og meget mere. Og de skal både offentliggøre konkrete KPI’er og angive, hvordan de arbejder med at indfri dem.

”Tidligere skulle du som virksomhed ”bare” give nogle data og informationer på områder, som I selv valgte. Fremover skal det gøres på en bestemt måde ud fra nogle faste standarder,” forklarer Carolina Ohm og fortsætter:

”Som virksomhed skal du tage ansvar for hele værdikæden. Det er ikke nok at rapportere om, hvad I har gjort for f.eks. at energieffektivisere på kontoret. Du skal som virksomhed vide, hvor du får dine materialer fra, hvad der sker med dem undervejs, hvor meget CO2 du udleder, hvem og hvordan du belaster i forhold til klima, miljø og sociale forhold.”

Hvis det lyder omfattende og komplekst, så er det fordi, det er det, lyder det fra Carina Ohm.

”Det er ekstremt komplekst, og det er helt vildt, så meget virksomheder fremadrettet skal offentliggøre. Størrelsen og omfanget kan sammenlignes med GDPR, men jeg vil faktisk mene, at det er endnu større, fordi det simpelthen påvirker alle aspekter af din virksomhed.”

Direktivet træder i kraft i tre faser:

• 1. januar 2024 for børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte;
• 1. januar 2025 for virksomheder i regnskabsklasse C stor, det vil sige virksomheder som indfrier mindst to af følgende forhold: Balancesum på mere end 156 millioner kroner, nettoomsætning på mere end 313 millioner kroner eller mere end 250 antal ansatte;
• 1. januar 2026 for børsnoterede SMV’er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber.

”Mit råd vil dog være at begynde arbejdet nu, selvom din virksomhed først skal være helt klar med tal om nogle år, for det er som sagt meget omfattende, og det er meget ofte helt nye tal og informationer, du som virksomhed skal indhente,” understreger Carina Ohm.

Store konsekvenser
Med det nye direktiv bliver der også indført krav om, at en revisor skal afgive erklæring om virksomheders bæredygtighedsregnskab – ganske som vi kender det fra finansielle regnskaber. I den første tid vil reglerne være mere lempelige, og kravene vil ikke være helt så omfattende som ved finansielle regnskaber, men det giver ikke fripas, forklarer Carina Ohm:

”Hvis du ikke kan fremlægge tilstrækkeligt robuste og verificerbare ESG-data og informationer, så kan du ikke få tredjeparts-verificeret dit ESG-regnskab, og så kan du i yderste konsekvens ikke drive virksomhed.”

De retlige konsekvenser er dog ikke den eneste grund til at sætte sig ind i reglerne:

”Når de store virksomheder snart skal bruge disse data og informationer, så kommer de til at efterspørge dem hos deres leverandører, og hvis du som underleverandør ikke kan levere dem, så er der risiko for, at de vil begynde at lede efter nogle, der kan, så det bliver helt klart også et konkurrenceparameter,” pointerer Carina Ohm og fortsætter:

”Det bliver stadig mere udbredt, at banker giver mere fordelagtige lånevilkår til virksomheder, der kan vise en ambitiøs udvikling i relation til konkrete ESG-mål. Det gør bankerne blandt andet. fordi de også bliver omfattet af skærpede rapporteringskrav på ESG-området."

Begynd med det væsentlige
Carina Ohm oplever ofte, at virksomhederne bliver helt rundtossede og overvældede, når de undersøger reglerne, og hvad de skal gøre for leve op til dem. Men det må ikke afholde dem fra at gå i gang, understreger hun og kommer med nogle gode råd til, hvordan man bør gå til arbejdet.

”For det første, så skal centrale beslutninger relateret til ESG komme fra bestyrelsen og direktionen, fordi det er så gennemgribende for alle led i forretningen.” ”Dernæst vil jeg anbefale, at man gennemfører en væsentlighedsanalyse, hvor man kortlægger værdikæden og identificerer de risici, muligheder og påvirkninger, som er mest væsentlige for klima, samfund og kerneforretningen. Hvis din virksomhed har væsentlige påvirkninger, så kan det skabe overblik, og så kan du begynde at afklare konsekvenser og muligheder for virksomheden. Du kan som virksomhed ikke kaste dig over alle ESG-relaterede risici og muligheder, for så drukner du i det.”