Nykredit er Årets Grønne Indkøber 2023

Nykredit er netop blevet kåret som ”årets grønne indkøber 2023” i Netværk for Miljømærket indkøb. Kåringen beror på koncernens store bæredygtighedsindsats med bl.a. at øge andelen af miljømærkede indkøb og senest et målrettet arbejde med at få certificeret tre kantiner med Svanemærket.

Nykredit har leveret stærke resultater inden for svanemærkede indkøb og serviceydelser. På billedet: Kim Badenholt, afdelingsdirektør i Procurement (t.v.) og Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark (t.h.). Foto: Miljømærkning Danmark

I Nykredit er der fokus på at kunne tilbyde kunder grønnere lån og grønnere investeringer. Men også når det handler om koncernens egne driftsindkøb, er der fokus på at bidrage til den grønne omstilling. Her arbejder man nemlig målrettet med Svanemærket og EU Ecolabel (EU-Blomsten). Den vedvarende indsats betyder, at Nykredit nu for tredje gang modtager titlen som årets grønne indkøber: 

”Vi føler et særligt ansvar for at være med til at løse de udfordringer, vi som samfund står over for, og hvor vi har en særlig mulighed for at gøre en forskel – både sammen med vores kunder, og når det kommer til os selv. Derfor har vi bl.a. sat ambitiøse mål for at nedbringe vores eget energiforbrug, CO2-aftryk og affaldsmængde, og vi er naturligvis rigtig glade for den anerkendelse, der ligger i kåringen som årets grønne indkøber,” siger Kim Badenholt, afdelingsdirektør i Procurement hos Nykredit.

Kåringen skyldes et stort engagement i Netværk for Miljømærket indkøb – et netværk af private virksomheder, der ønsker fokus på ansvarlige og bæredygtige indkøb, og som sætter handling bag ordene. 

Nykredit har over de seneste år leveret gode resultater inden for svanemærkede indkøb og serviceydelser, herunder rengøring, kantine, trykkeri og vaskeri. Bl.a. har Nykredit arbejdet målrettet med få certificeret tre af deres kantiner med Svanemærket, ligesom de har øget andelen af miljømærkede indkøb gennem samarbejde med leverandører om at finde mere bæredygtige alternativer og tænke nyt i forhold til det daglige forbrug. 

”Nykredit har siden netværkets start udvist en stor dedikation til miljømærket indkøb. Det er både i forhold til deres egne indkøb, men også ved at dele ud af deres viden og erfaring på netværksmøder er de med til at bane vejen for andre virksomheder, der arbejder med grønnere indkøb, og gøre det lettere for andre virksomheder at følge det grønne eksempel. Det er meget fortjent, at Nykredit endnu engang modtager titlen som årets grønne indkøber,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

I løbet af 2024 flytter Nykredit til et nyt domicil i Nordhavn. Her er målsætningen at opnå Svanemærket på den kommende kantine- og rengøringsydelse. Derudover har koncernen sat konkrete mål for indkøb af møbler til det nye hovedsæde, hvor ambitionen er, at mindst 20 % af alle møbler skal være miljøcertificeret med fx Svanemærket eller EU Ecolabel.

Netværk for Miljømærket indkøb

Netværk for Miljømærket indkøb er et netværk af private virksomheder, der ønsker fokus på ansvarlige og bæredygtige indkøb, og som sætter handling bag ordene. Netværkets arbejde bidrager direkte til opfyldelse af FN’s verdensmål 12, der har til formål at sikre ansvarligt forbrug og produktion.

Netværkets medlemmer består i dag af: IF Skadeforsikring, Rambøll, Nykredit, Dansk Retursystem, Lyreco, Arbejdernes Landsbank, Anders Andersens Rengøring, Coop, ISS, Stadsing, Roskilde Festival, IDA, ATP, Dagrofa Food Service og Serwiz.

Læs mere om Netværk for Miljømærket indkøb

16.12.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Lanceringswebinar: Svanemærkets nye krav til rengøringsservice og vinduespolering

18.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Ny kortlægning: Svanemærket kan være et redskab for rengøringsvirksomheder i CSRD-rapportering

15.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

EU’s øgede krav til tekstiler vil udfordre tøjbranchen

04.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Nordjylland i grønt gear: Bliv klædt på til grønnere indkøb

04.10.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

30.09.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Kæmpe stigning i antallet af svanemærkede produkter – men forbrugerne ønsker endnu flere