Odense Kick Off: Bønner hjælper bønder
Anker Boye, styregruppeformand for Fairtrade By Odense og Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket sparkede Verdens Største Kaffepause i gang i Odense for nyligt
Anker Boye, styregruppeformand for Fairtrade By Odense og Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket sparkede Verdens Største Kaffepause i gang i Odense for nyligt.
I sit oplæg sagde Anker Boye bl.a., at fairtrade er en enkel måde at understøtte verdens kaffebønder på og derved fremme, at de går en fremtid i møde, hvor klimaforandringer ikke ødelægger deres levebrød. Derudover takkede han de mange Partnere i Fairtrade By Odense, der har hjulpet Verdens Største Kaffepause på vej i Odense.
Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket, fortalte om fairtrade generelt og ikke mindst om, hvordan kaffebønderne i den tredje verden bliver påvirket af effekterne af de globale klimaforandringer. Han takkede også for, at Odense gennem Fairtrade By Odense sætter et stærkt fokus på fairtrade.
Arrangementet blev holdt ved Odense Fødevarefællesskabs bæredygtige grønne hus bag Odense Rådhus og Nelle´s Coffee & Wine serverede fairtrade-kaffe fra deres pop up café. Deltagerne deltog flittig i en konkurrence om at gætte antallet af fairtradebønner i en kaffesæk. Præmien er 1.000 kr. til køb af fairtradeprodukter donere af Merkur Andelskasser i Odense. Endelig blev der uddelt gratis fairtrade-kaffekort doneret af McDonald's Odense.
Verdens Største Kaffepause
Både privatpersoner, virksomheder, foreninger, politikere og mange flere deltog i kaffepausen. Nogle alene, andre sammen med venner, familie, kollegaer, kunder eller studerende. Det var ikke kun i Danmark, der blev holdt ekstra mange kaffepauser. Mere end 1,8 millioner mennesker fra 50 lande deltog i Verdens Største Kaffepause, og tilsammen drak de over 5 millioner kopper kaffe.
Se flere fotos fra arrangementet på Fairtrade By Odenses facebookside.