Opbakning til klimaløsninger | Landsindsamling 2019

af Folkekirkens Nødhjælp

Se virksomhedsprofil  

Indsamlere på gaden til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 2019.

På søndag ventes omkring 20.000 frivillige at gå på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. For første gang i indsamlingens 20-årige historie er fokus i år rettet mod klimaforandringer.

Det betyder dog ikke, at nødhjælpsorganisationen har vendt verdens fattigste ryggen. Tværtimod. Og Folkekirkens Nødhjælp har heller ingen intentioner om at blive en miljøorganisation.

”Klimaforandringerne rammer os alle. Men særligt de fattige og sårbare lande står for skud. Igennem det seneste årti har vi set, hvordan krigsramte og fattige mennesker rammes hårdest. Og derfor ser vi os nødsaget til at sætte klimaforandringerne øverst på dagsordenen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”Det er de gravide kvinder i Sydsudan, og de sultende børn i Etiopien, der lider mest under stigende temperaturer og længere tørkeperioder,” fortsætter hun.

Se også: Stor stigning i klimagaver til jul

Nye udfordringer
Så når 20.000 danskere går for klimaet den 10. marts går pengene som altid til verdens fattigste. Men deres udfordringer har ændret sig, og det samme har måden at hjælpe på.

Ét eksempel blandt mange er Nepal. Her er den fattige befolkning truet af oversvømmelser på grund af smeltevand fra Himalaya og en regnsæson, der bliver kortere og kraftigere. Samtidig er tilværelsen truet af tørke, som gør det svært at dyrke ris.

Med kunstige søer, der kan opsamle de store vandmængder, og sukkerrør, der kan overleve tørke, klæder Folkekirkens Nødhjælp befolkningen på til det nye klima.

Lande som Nepal mangler alt det, der beskytter os danskere mod klimaforandringernes konsekvenser. Det kan være diger og dæmninger, der bremser oversvømmelser, eller det kan være rent drikkevand i tørketider.

Klimaforandringerne spiller en stadig større rolle i Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande. Cirka 30 procent af organisationens projekter har i dag med klima at gøre, og udviklingen ventes kun at fortsætte de kommende år.

Flere katastrofer og konflikter
”Vi forventer desværre, at klimaforandringerne kommer til at skabe endnu større flygtningestrømme, sultkatastrofer og voldelige konflikter på grund af manglende mad- og vandressourcer i fremtiden. Det mest tragiske er, at dem som bliver fordrevet på grund af klimaforandringer, risikere aldrig at vende hjem igen – hvis deres hjem er forsvundet under havets overflade,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Alligevel mener hun, at der er grund til håb på klodens vegne.

”Vi oplever ekstrem stor opbakning til at hjælpe dem, der allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Hvis den vilje forplanter sig til resten af samfundet og Christiansborg, så kan vi stadig nå at sikre livsgrundlaget for millioner af mennesker”, lyder det fra Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp samler ind i hele landet på søndag d. 10. marts. Pengene går til udviklingsarbejde og nødhjælp i verdens fattigste og konfliktramte lande.