02.06.2022 | Samfund
Overdreven frygt for lækage ved en høj afgift på CO2
Frygten for konsekvenserne af en højere CO2-afgift, end den regeringen planlægger, er tilsyneladende overdrevet. Det viser en beregning med Finansministeriets nye regnemaskine GrønREFORM.
Kun 10 procent af reduktionen i udledninger vil stamme fra at virksomheder flytter deres produktion ud af Danmark. Det viser beregninger fra CONCITO. Grafik: CONCITO
En CO2 afgift kan drive store reduktioner i udledninger uden større risiko for, at virksomheder flytter aktivitet til udlandet og belaster klimaregnskaberne der. Det viser nye beregninger foretaget af den grønne tænketank CONCITO, der som de første har fået adgang til at afprøve statens nye analyseværktøj GrønREFORM
Det skriver CONCITO i en pressemeddelelse.
Læs også: Stort flertal af danske virksomheder ønsker ensartet CO2-afgift
Resultaterne fra afprøvningen af GrønREFORM er, at når virksomheder kan se en afgift forude, og får mulighed for at undgå at betale den ved at omstille deres produktion, så vil langt de fleste vælge den grønne omstilling og fastholde deres aktivitet. CONCITO konkluderer derfor, at en CO2-afgift er et effektivt værktøj og bør være en hovedmotor til at opfylde målet om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger.
Et godt input til forhandlinger
En afgørende konklusion på beregningen er, at virksomheder kun i meget begrænset omfang vil flytte deres udledninger ud af Danmark. Hele 90% af reduktionerne fra en afgift vil ifølge modellen komme fra en omstilling af produktionen, hvor fangst og lagring af CO2 kommer til at spille en dominerende rolle. Elektrificering med grøn strøm vil levere omstilling op til 90 procent af den planlagte reduktion i udledninger.
Til gengæld vil kun 10 procent af reduktionerne ifølge modellen skyldes lavere produktion, og heraf vil kun en beskeden del udgøres af lækage, hvor produktion flytter til udlandet og CO2 udledningen dermed flytter med ind i andre landes klimaregnskaber.
”Konklusionen er klar. Politikerne kan dæmpe deres bekymring for konsekvenserne ved en højere afgift,” siger seniorøkonom Torsten Hasforth, CONCITO. Han fortsætter:
”På tærsklen til en grøn skattereform for industrien, er det betryggende, at det bedste modelapparat, vi har, understøtter, at en CO2-afgift kan levere de nødvendige reduktioner og at lækagen bliver lille.”
Frygten for lækage er et ofte brugt argument mod en afgift på CO2 og størrelsen på den, og resultaterne af brugen af statens opdaterede regnemodel er derfor et vigtigt indspark i de forhandlinger, som i øjeblikket er i gang mellem Folketingets partier og regeringen.
Hvad er GrønREFORM ?
GrønREFORM er statens opdaterede regnemodel, der indregner effekten på klima ved givne politiske beslutninger.
Med den kan man bedre end hidtil tage højde for omstillingsmuligheder i industrien. GrønREFORM kan rumme de omstillingsteknologier, der er relevante for alle sektorer.
I modellen kan man derfor gå dybt ned og se, hvad mulighederne er for eksempelvis en cementfabrik eller et raffinaderi.
Den nye regnemodel kan f.eks. tage højde for muligheden for at etablere CO2-fangst og lagring i industrien.
Modellen kan derfor give et resultat, der viser, hvordan virksomheder vil benytte CCS som følge af en højere afgift i stedet for at lukke og flytte til udlandet
”Derfor er det vigtig viden at få for politikerne netop nu, hvor de er ved at forhandle aftalen om CO2 afgift. Udfordringen for virksomhederne bliver betydelig mindre end hidtil antaget,” siger Torsten Hasforth i pressemeddelelsen.
Der er plads til en ambitiøs CO2-afgift
CONCITOs modelberegning viser en reduktion på 3,9 mio. tons i udledninger fra industrien ved indførsel af en CO2-afgift - som fremlagt af ekspertgruppen for grøn skattereform. En reduktion, der stort set svarer til de 3,7 mio. tons, som regeringen selv har præsenteret i sit udspil.
”Det vil være en klimasucces, hvis industriens udledning reduceres med op mod 4 mio. tons i 2030 relativt til, hvad vi forventer i dag,” siger Torsten Hasforth.
Reduktionen svarer til en halvering af industriens udledning. Det vil være en ambitiøs reduktion, som er forenelig med målet om at reducere Danmarks udledninger med 70% i 2030 relativt til 1990.
Læs også: Dansk Industri under skarp kritik for at ville holde niveauet på CO2-afgifter nede
Den reduktion opnås i CONCITOs beregning ved at anvende en afgift, hvor den kvoteomfattede industri betaler 375 kr. pr. ton CO2 i 2030 ud over betaling for kvoter, og uden særlig rabat til de største udledere. Den ikke-kvoteomfattede industri betaler 750 kr. pr. ton CO2 i beregningen. Det svarer til model 1 i ekspertgruppen for grøn skattereforms rapport fra februar 2022.
En vigtig forudsætning i modellen og for resultaterne er, at det lykkes at etablere CCS på relevante anlæg.
- EHS
Samfund

Mere grøn energi og bedre regler, tak
Fire virksomheder ønsker sig fart på udbygningen af grøn energi og forudsigelige krav – som gerne må være høje. Bare de er ens for alle.
Klima, miljø og energi

Nu får bureauer deres egen bæredygtighedsuddannelse
Creative Club ESG Academy er navnet på et nyt uddannelsesforløb inden for bæredygtighed rettet mod bureauer. Projektet har fået støtte fra Erhvervsstyrelsen, som også kommer til at indeholde et nyudviklet ESG-kodeks til bureaubranchen.
Klima, miljø og energi

ESG-chef: Kommende rapporteringskrav kan påvirke aktier
Med nye regler og krav om rapportering af ESG på vej kan virksomheders arbejde på området også kunne påvirke prissætningen af deres aktier. Det fortæller tidligere advokat og nuværende bæredygtighedsdirektør hos ISS.
Klima, miljø og energi

Revisorer hyrer i hobevis forud for rapporteringskrav
PwC skal ansætte 100.000 medarbejdere globalt, mens EY fordobler sin stab for at være klar til nye rapporteringskrav, som træder i kraft næste år.
Samfund

Ny rapport: Detailhandlen svigter forbrugere og klimaet
Supermarkederne mangler klimahandling på flere områder, hvis danskernes kost skal blive mere bæredygtig. Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening.
Supply chain

11 havvindsaktører går sammen om at gøre vindenergi mere bæredygtigt
Det kan godt blive grønnere. Sådan lyder det fra 11 havvindsaktører, der ikke kun vil nøjes med at udvinde vedvarende energi, men også mindske den belastning, vindmøllers værdikæder er for planeten.