Oversete ordninger kan skabe job til personer med handicap

Regeringen lancerede 6. marts en handicapindsats til 128 millioner kr., og målet med indsatsen er, at der frem mod 2025 skabes 13.000 job til personer med et større handicap.

Og det er en indsats, der er stærkt brug for, for mens beskæftigelsen hele tiden sætter nye rekorder ser det mere dystert ud for personer med handicap. Her har under halvdelen i dag et job, viser tal fra VIVE.

Regeringens fireårige indsats blev skudt i gang med en konference i DGI Byen i København, hvor eksempler fra kommuner og virksomheder gav inspiration til, hvordan flere med handicap kan komme i beskæftigelse.

Minister: Der er brug for politisk handling

”Med konferencen søsætter vi en stor og nødvendig indsats for at få flere mennesker med handicap i job. Mere end hver anden med handicap står uden for arbejdsmarkedet, og sådan har det desværre været længe. Det er paradoksalt i lyset af, at beskæftigelsen i Danmark aldrig har været højere, og virksomheder har brug for arbejdskraft. Der er brug for politisk handling, og det kommer der nu. Med godt 128 millioner kr. opruster vi massivt på området, så flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads og få mere livskvalitet,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

I forbindelse med indsatsen har regeringen bl.a. varslet et kompetencekort for personer med handicap, en kortlægning af jobcentrenes indsats på området, og udbredelse af viden om handicap til virksomheder, kommuner og borgere.

Ekspert: Brug de handicapkompenserende ordninger mere

Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i job og handicap, ser positivt på regeringens styrkede handicapindsats. Samtidig opfordrer hun til, at der rundt om i kommunerne bliver sat langt mere fokus på de handicapkompenserende ordninger.

En handicapkompenserende ordning er fx personlig assistance, som bevilliges til personer med en funktionsnedsættelse, for at de kan varetage deres job.

”Det er som regel sådan, at handicap forbindes med en fysisk funktionsnedsættelse, men vi skal blive meget bedre til også at bruge ordningerne over for personer med en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik,” siger Bente Nissen.

Hun har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere, hvor en række kommuner blev undervist i, hvordan de kan bruge ordningerne til at skabe nye job til personer med en psykisk funktionsnedsættelse. En af erfaringerne fra projektet var bl.a., at medarbejderne internt i kommunerne ofte ikke er opmærksomme på, hvor stort potentiale de handicapkompenserende ordninger har.

”I projektet oplevede vi, at når kommunerne fik viden om de handicapkompenserende ordninger, blev ordningerne også brugt meget bredere, end de ellers bliver i dag,” siger Bente Nissen.

Unge og kontanthjælpsmodtagere kan også have glæde af ordningerne

I hvert af landets jobcentre findes mindst én, der er ansat som handicapnøgleperson. Det er nøglepersonerne, som behandler ansøgningerne om handicapkompenserende ordninger, og ifølge Bente Nissen er det vigtigt, at nøglepersonerne får styrket deres position.

”Erfaringen fra projektet viser tydeligt, at når viden om nøglepersonerne kommer ud til medarbejdere i alle jobcentrets afdelinger og socialafdelingen, skaber det simpelthen flere muligheder for job, når kendskabet til nøglepersonerne bliver styrket,” siger hun.

”En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, som har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," slutter Bente Nissen.

Mere information

Se også Cabis tema om handicapkompenserende ordninger 

Vil du læse projektets slutevaluering? – Download den her