Scor højt på socialt ansvar – og få en konkurrencefordel

ESG er allerede et velkendt begreb i de fleste virksomheder, der arbejder professionelt og målrettet med den bæredygtige omstilling og genkender S’et som synonym for social ansvarlighed.

S’et favner bredt og omfatter bl.a. områder som kønsdiversitet, gode arbejdsforhold og social ansvarlighed. Et væsentligt punkt handler om at beskæftige mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet – unge, handicappede, flygtninge, indvandrere. Allerede nu spiller mange virksomheder en aktiv rolle for at hjælpe unge og voksne med praktikforløb og jobtræning:

”Mange små og store virksomheder vil i dag kunne score højt på S’et i ESG, hvis de begynder at dokumentere, hvad de gør. For mange virksomhedsledere er det en selvfølge at sørge for sine medarbejdere og håndtere de udfordringer, som opstår,” siger Ea Nielsen, souschef hos Cabi.

Løntimer som gamechanger
Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen har præsenteret en rapport med hele 48 anbefalinger til, hvordan en større del af unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Helt overordnet skal virksomhederne spille en endnu vigtigere rolle i fremtidens indsats for at skaffe jobs til endnu flere af de ca. 190.000 mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet.

Forslaget om løntimer kan få afgørende betydning for den fremtidige indsats. Reformkommissionen lægger op til, at ledige skal have løn for deres opgaver, og desuden skal målet for fremtidige jobforløb være et rigtigt job. Mette Rønnau, direktør i Cabi, er begejstret for Reformkommissionens rapport og anbefalinger:

”Lønnede timer er den mest motiverende faktor for unge og voksne i jobforløb. Som Reformkommissionens mest markante udspil til udsatte ledige kan den måske ligefrem blive en regulær gamechanger.

"Både de nyeste forskningsresultater og vores egne erfaringer fra arbejdet med virksomheder og kommuner viser, at fokus på løntimer og job kan være med til at flytte mennesker og skabe flere jobs,” fastslår hun.

Brug for viden og partnerskaber
Bliver anbefalingerne en realitet, vil både kommuner og virksomheder skulle spilles bedre. Kommunernes medarbejdere skal klædes bedre på til at tale ind i erhvervslivets behov for arbejdskraft. Samtidig får mange virksomheder behov for at ændre mindset, når de skal matche den lediges kompetencer med konkrete opgaver, der kan betale en løn.

”Vi er én af de aktører, som kan hjælpe nye reformer på vej med viden, uddannelse og værktøjer. Også netværk som Lederalliancen fremhæves af Reformkommissionen som eksempel på partnerskaber, der kan bygge bro mellem virksomhederne og de unge,” siger Mette Rønnau.

Lederalliancen er et partnerskab mellem Lederne, Dansk Industri og videnshuset Cabi og står bag lokale netværk for virksomheder og lokale aktører.  Men også partnerskaber mellem virksomheder og kommunerne bliver afgørende for at få intentionerne til at lykkes.

EU sætter skub i bæredygtig omstilling
Samtidig vil EU med direktivet CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) sætte skub i den bæredygtige omstilling. Fra den 1. januar 2024 skal større, børsnoterede selskaber dokumentere bl.a. virksomhedens sociale ansvar, og året efter kommer turen til virksomheder med mere end 250 ansatte.

Ifølge Erhvervsstyrelsen vil direktivet omfatte omkring 2300 virksomheder, men også mindre virksomheder opfordres til allerede nu at begynde at dokumentere indsatsen på det sociale område:
”Større virksomheder vil naturligt spørge efter dokumentation for det sociale ansvar fra deres samarbejdspartnere og underleverandører, fordi det tæller med i deres egen opgørelse,” påpeger Ea Nielsen fra Cabi.

Kravet til dokumentation vil derfor brede sig som ringe i vandet, og indsatsen og investeringen vil hurtigt vise sig som en konkurrencefordel og en kvalificerende faktor ved større udbud.

Kunder, samarbejdspartnere og investorer vil i fremtiden stille skarpere på ESG, og bruge den som grundlag for en vurdering af, om en virksomhed drives som en bæredygtig forretning. Derfor vil det også være oplagt at bruge ESG som måleværktøj for den sociale indsats.

Kan social ansvarlighed måles på bundlinjen?
Ja, svarer Torben Larsen, indehaver og administrativ direktør hos Give Steel A/S.

12.294.728,- danske kroner står der på bundlinjen i årsrapporten for 2022 fra stålproducenten Give Steel A/S – vel at mærke i kolonnen ”Nøgletal for social bundlinje”.

Beløbet viser en beregning af den samfundsmæssige værdi af virksomhedens indsats for at rekruttere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet – i 2022 blev det til 88 CSR relaterede ansættelser, inkl. lærlinge og flexjobs.

Det sociale ansvar og engagement fylder adskillige sider i årsrapporten fra Give Steel A/S, og ca. hver tiende af virksomhedens over 600 medarbejdere rekrutteres blandt unge med handicap, tidligere kriminelle og misbrugere.  I flere år har virksomheden arbejdet med at måle værdien af sin sociale vision ”We Grow People”.

Den midtjyske stålproducent har etableret fællesskabet GROW, en ny NGO, der har udviklet en såkaldt social bæredygtighedsberegner, som dokumenterer den samfundsmæssige værdi. Beregneren er inspireret af Den sociale beregner, som Cabi udviklede for nogle år siden i samarbejde med en række virksomheder i det daværende Virksomhedsforum for socialt ansvar.

I Reformkommissionens rapport udpeges den jyske stålproducent som rollemodel for ”virksomheder, der tager socialt ansvar og indgår i meningsfulde partnerskaber om job til udsatte unge og voksne. Det er denne praksis, som kommissionen vil udbrede.”

Direktør Torben Larsen, der har modtaget adskillige priser bl.a. Cabis CSR People Prize, fortæller:

”Vi vil gerne inspirere andre virksomheder til at rekruttere flere udsatte unge til jobs og lærepladser. Beregneren kan derfor bruges kvit og frit af alle virksomheder, der ansætter udsatte på kanten af arbejdsmarkedet.”