Flere virksomheder får øjnene op for, at ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan bidrage til den grønne omstilling

Virksomhedernes grønne omstilling giver jobåbninger til ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det viser delresultat fra projekt, som aktører fra fem jyske kommuner deltager i.

I projekt Grøn Omstilling - en nøglebrik til social inklusion har tæt på 300 ledige fået erfaring med at løse grønne opgaver. Mange af dem har nu løntimer i virksomheder.. Foto: Cabi

29.04.2024

Sponseret

CABI

Der er stor interesse blandt små og mellemstore virksomheder for at afprøve, hvordan de kan sætte skub i den grønne omstilling ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Siden januar 2023 har i alt 700 virksomheder i Hedensted, Esbjerg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande fået viden om grøn omstilling. Godt halvdelen har endvidere fået sparring om grønne opgaver, som ledige kan løse på nedsat tid og dermed bidrage til virksomhedernes grønne målsætninger.

På den baggrund har tæt på 300 ledige fået erfaring med at løse grønne opgaver. Mange af dem har nu løntimer i virksomhederne, andre er blevet eller er ved at blive opkvalificeret med nyeste viden om den grønne omstilling.

Det er status godt et år inde i projektet ”Grøn Omstilling – en nøglebrik til social inklusion”, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og som ledes af videnshuset Cabi.

I projektet arbejder jobcentre og erhvervsorganisationer i Esbjerg, Holstebro, Hedensted, Herning og Ikast-Brande sammen om at hjælpe lokale virksomheder med at identificere de opgaver og arbejdsgange, der er relateret til den grønne omstilling. Den proces kortlægger, om virksomhederne har opgaver, som ledige med nedsat arbejdsevne, kan løse.

Ledige er værdifuld ressource i grøn omstilling
Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi og projektleder for ”Grøn Omstilling – en nøglebrik til social inklusion”, siger:

”De foreløbige resultater viser, at der er stor interesse blandt ledere i små og mellemstore virksomheder for at afprøve, hvordan de kan sætte skub i virksomhedens grønne omstilling ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Den kobling er ny for mange af de virksomheder, der indtil videre har fået besøg af et jobcenter eller erhvervsråd.”

Ifølge Carsten Lunden er der interessante perspektiver i de erfaringer:

”Cirka halvdelen af de virksomheder, som har fået sparring om grønne opgaver, har sagt ja til at inkludere ledige. Nogen har til opgave at sortere restmaterialer, andre laver datagrundlag til bæredygtighedsrapporter. Det siger noget om, at mennesker, der kan bidrage på nedsat tid, udgør en værdifuld arbejdsressource i den grønne omstilling uanset faglig baggrund.”

Frem til projektet slutter i starten af 2025 forventes 975 virksomheder i de fem kommuner at blive kontaktet af et jobcenter eller erhvervsråd for at høre, om de er interesseret i at få sparring om, hvordan de kan få løst grønne opgaver ved at onboarde en medarbejder, der kan bidrage på nedsat tid.

Det er forventningen, at op mod 300 ledige kommer i beskæftigelse og løser grønne opgaver i cirka 250 virksomheder i løbet af projektperioden.

26.11.2024CABI

Sponseret

Dokumentation af S’et i ESG åbner døre til nye kunder

29.04.2024CABI

Sponseret

Flere virksomheder får øjnene op for, at ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan bidrage til den grønne omstilling

17.04.2024CABI

Sponseret

Videnshuset Cabi indgår nu i samarbejde med Center for Små og Mellemstore virksomheder, Aarhus Universitet

21.02.2024CABI

Sponseret

Krav om data på S’et i ESG får stor betydning for virksomheders konkurrenceevne

31.01.2024CABI

Sponseret

Den grønne omstilling giver nye muligheder for social inklusion

22.09.2023CABI

Sponseret

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?