Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

Perspektiv fra Cabis direktør om de nye forenklinger.

Foto: Cabi

07.04.2025

Sponseret

CABI

Det er godt for mange mindre virksomheder, at EU-kommissionen nu vil sænke farten på CSRD-udrulningen og tydeliggøre, at store virksomheder bør bruge den frivillige standard over for deres underleverandører.

Krav eller ej, så bør social bæredygtighed være et strategisk must for alle virksomheder. For dig som leder bliver social inklusion en vigtig kilde til medarbejdere og de rette kompetencer i fremtiden.

Der vil fortsat mangle arbejdskraft i mange brancher. Til Børsen vurderer 16 økonomer fx, at beskæftigelsen fortsat vil stige i 2025.

Og så viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at frem mod 2035 vil 400.000 personer gå på pension. Blandt dem er der over fire gange flere faglærte end akademikere, men i de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet i samme periode, vil der være ca. 50 % flere akademikere end faglærte.

Faglært arbejdskraft bliver en mangelvare, så en socialt bæredygtig tilgang kan give din virksomhed et større rekrutteringsgrundlag og gøre jer klar til at få det fulde udbytte af fremtidens arbejdsstyrke.

Et større rekrutteringsgrundlag
Trods høj beskæftigelse har vi op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Med den rette oplæring og gode rammer kan mange af de ledige løse opgaver på fx 10 timer om ugen. På den måde kan de supplere opgaveløsningen i virksomheden, så de faglærte medarbejdere kan få mere tid til at løse deres kerneopgaver.

El Recycling i Randers er et fantastisk eksempel på en økonomisk og socialt bæredygtig virksomhed.

Virksomheden reparerer brugt elektronik og sælger det videre. De finder primært ny arbejdskraft via jobcentret og begrænser sig ikke af diagnoser eller handicap. Ca. 90 % af medarbejderne er kommet fra kanten af arbejdsmarkedet.

El Recycling tilbyder fleksible mødetider og hjemmearbejdsdage. Derudover kan medarbejderne lære nye opgaver via sidemandsoplæring. Det giver medarbejderne et miljø, der tager hensyn til den enkeltes behov, samtidig med at de kan udvikle deres kompetencer.

Bliv klar til fremtidens medarbejdere
Gevinsten ved at kunne imødekomme medarbejderes individuelle behov bliver kun større.

Et amerikansk studie viser, at 53 % af de unge fra Generation Z identificerer sig som neourodivergente. Generation Z udgør i dag 38 % af arbejdsstyrken, og om 5 år vil tallet være øget til 58 %.

Man kan ikke overføre studiet 1:1 til et danske arbejdsmarked, men tendensen vil uden tvivl være genkendelig.

Alt peger på, at den socialt bæredygtige tilgang er strategisk nødvendig for, at din virksomhed fremover kan finde arbejdskraft og fastholde medarbejdere.

Det ændrer lempede ESG-krav ikke på.


- Mette Rønnau, direktør i Cabi

07.04.2025CABI

Sponseret

Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

18.02.2025CABI

Sponseret

Arbejder du i en mindre eller mellemstor virksomhed? Så er ESG også aktuelt for jer

06.02.2025CABI

Sponseret

Social bæredygtighed: Bliv inspireret af virksomheders konkrete indsats

26.11.2024CABI

Sponseret

Dokumentation af S’et i ESG åbner døre til nye kunder

29.04.2024CABI

Sponseret

Flere virksomheder får øjnene op for, at ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan bidrage til den grønne omstilling

17.04.2024CABI

Sponseret

Videnshuset Cabi indgår nu i samarbejde med Center for Små og Mellemstore virksomheder, Aarhus Universitet