På vej mod større gennemsigtighed

”Glad eller ikke glad – hvad er der at tale om? Det er et grundlæggende faktum at den findes og hvis man ikke er med i den eller Alliancen, så har man ikke en forretning.”

Det er Bangladesh Accorden, der bliver talt om her. Og den der taler er Mostafiz Uddin fra Bangladesh, hvor hans virksomhed er en af modebranchens mange underleverandører og han samtidig har etableret samarbejdsorganisationen Bangladesh Apparel Exchange.

Replikken faldt som svar på et indlæg fra en af de dygtige, ambitiøse, men også meget corporate kvinder i panelet, som fra deres positioner som bæredygtighedsansvarlige i internationale brands og detalihandelskæder talte om vigtigheden af transparency. I de kredse er det åbenbart vigtigt ikke at nævne Bangladesh-accorden uden samtidig at sige, at man anerkender, at der også er elementer, man ikke kan være helt glad for.

’Rana Plaza kan ikke ske i dag’
Men der, midt på den store scene i DR’s Koncerthus d. 15. maj 2018, sad så også Mostafiz Uddin. Den første bangladeshiske leverandør nogensinde, som var på scenen til Copenhagen Fashion Summit – det årlige bæredygtighedstopmøde for mode- og tekstilbranchen.

”Mine venner i Bangladesh spurgte hvorfor jeg orkede at tage herover. ’De vil bare tale om Rana Plaza’, sagde de. Men så lad os tale om det, siger jeg, og fortælle at det ikke kan ske i dag. Med Bangladesh Accorden og Alliance for Bangladesh Worker Safety er der skabt så meget gennemsigtighed og traceability, at leverandører kun overlever, hvis de er dækket af en af en af de to organisationer,” sagde han.

Enighed om både fordele og barrierer
Dermed ikke sagt, at alt er godt i Bangladesh og i relationerne mellem kunder og leverandører, eller i arbejdet med transparency internt i de store virksomheder.

Alle er enige om at transparency er den eneste vej frem, den eneste måde at leve op til kundernes stigende forventninger om offentligt tilgængelig information, den eneste måde at ændre og forbedre vilkårene for arbejdere og miljø, at ændre kulturer – både i branchen og i samfundet i det hele taget, og ofte den eneste måde at leve op til sit purpose og værdigrundlag.

Alle er også enige om, at der er en tydelig forandring i gang, både i de globale brands og leverandører i Bangladesh, hvor opgøret med manglende viden og information og gennemsigtighed er i fuld gang.

Samtidig er det dog også en stor og ressourcekrævende opgave for kundevirksomhederne at få greb og hold om hele deres forsyningskæde, sagde repræsentanterne for Target og G-Star Raw, som desuden var enige med NGO’en Fashion Revolutions paneldeltager, som fortalte om en branche drevet af hemmeligholdelse og lukkede døre – af konkurrencemæssige årsager, og at transparency om end stærkt nødvendig også var en stor forandring.

Selvom Mostafiz Uddin var oprigtigt interesseret i alle de issues og forhindringer, de andre talte om, så ville han dog lige nævne et par ting. For det første at der stadig er alt for mange Code of Conducts og individuelle kravslister og audits, så kunne man dog ikke enes om én fælles standard? Og samtidig gøre noget for at sikre et ”level playing field”, så man ikke taber penge på at tage ordentligt ansvar? Nå ja, og måske kunne vi både få talt om og kommunikeret til kunderne og virksomhedslederne, at transparency og ordentlige forhold i leverandørkæden koster penge, og at det skal alle være med til at betale for – også kunderne.

Et fælles system på vej i knap så fuld fart
Får vi nogensinde ét system og en standard – spurgte moderatoren så? Panelet svarede måske.

De fremhævede dog, at det allestedsnærværende Sustainable Apparel Coalition, en medlemsbaseret, udviklings-, dataindsamlings- og samarbejdsorganisation for mode- og tekstilbranchen, var i gang med at udvikle en sådan fælles standard. Hertil skal siges, at det ville hjælpe hele branchens transparency, hvis flere enten meldte sig ind eller i al fald afleverede data til SAC, som i dag dækker måske 50% af branchen. 

Tilhørerne i salen var dog optimistiske. I en interaktiv poll var de under seancen blevet spurgt, hvornår de regnede med, at man ville have nok information til at købe med øje for bæredygtighed på et informeret grundlag. Den situation mente en stor overvægt af salen, ville være på plads allerede i 2030. (Se foto øverst i artiklen).