P+ ekskluderer yderligere 10 selskaber

Selskaberne er blandt de største bidragsydere til den fremtidige CO2-udledning og gør ikke tilstrækkeligt for at forebygge og håndtere deres negative påvirkning på klimaet.

Guanghui Energy, CNOOC LTD, Oil & Natural Gas Corp, China Petroleum & Chemical, Enea SA, PGE SA, Inter RAO UES PJSC, Anhui Conch Cement, China National Building Materials og Vedanta Ltd. blev i december tilføjet P+’s eksklusionsliste. Det fortæller Kirstine Lund Christiansen, chef for ansvarlige investeringer i P+, Pensionskassen for Akademikere:

”Selskaberne har det tilfælles, at de på trods af deres store eksponering mod klimarisici vurderes ikke at have de nødvendige politikker og ledelsessystemer på plads til at håndtere klimarisici. Som en del af den samlede vurdering har P+ også vurderet muligheder og status i forhold til aktivt ejerskab. I overensstemmelse med vores politik for ansvarlige investeringer, har vi samlet set besluttet at ekskludere selskaberne.”

70 porteføljeselskaber vurderes
Eksklusionerne er det seneste resultat af et større analysearbejde, som P+ satte i gang i foråret 2019. Arbejdet indebærer, at P+ analyserer og vurderer knap 70 porteføljeselskaber, som alle har en potentiel væsentlig negativ påvirkning på klima og er blandt de 100 største bidragsydere til den fremtidige CO2-udledning.

P+ har lavet en samlet vurdering af selskaberne og har bl.a. set på kvaliteten af selskabernes ledelsessystemer vedrørende klima, om selskaberne offentliggør information om CO2-udledning, om de har langsigtede målsætninger om reduktion af CO2-udledning, om selskaberne har formuleret politikker og strategier, som viser en retning mod en low-carbon-økonomi, samt information om selskabernes mulige lobbyaktiviteter.

Analysearbejdet førte i foråret 2019 til eksklusion af otte CO2-intensive selskaber, som udvinder eller afbrænder fossile brændsler. I august 2019 blev yderligere syv oliesandsselskaber ekskluderet, da deres forretningsmodeller ikke er forenelige med Paris-aftalens målsætninger.

Det videre arbejde med vurdering af selskaber
Med de seneste 10 selskaber er 25 af de 55 gennemgåede porteføljeselskaber nu ekskluderet. De sidste 15 CO2-tunge selskaber i porteføljen forventes vurderet i løbet af foråret 2020, og det kan føre til yderligere eksklusioner. Det fortæller Kirstine Lund Christiansen:

”Vi har et stort ansvar som forvalter af medlemmernes pensioner. Vi er forpligtet til at skabe det bedst mulige langsigtede afkast og samtidig være en ansvarlig investor. Via det seneste års analysearbejde og eksklusioner fravælges de selskaber som vi vurderer ikke forebygger og håndterer deres negative påvirkning på klima tilfredsstillende.”

04.04.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ når nye milepæle i arbejdet med samfundsansvar

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber

21.08.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer i lån til vedvarende energiprojekter

04.07.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer knap en mia. i udvikling af næste generation af grønne energiselskaber