Certificeret palmeolie og laboratorieskabte alternativer: for oprindelige folk og for miljøet.

Det var betryggende at opleve den store interesse, som fremtidens virksomhedsledere udviste, for at blive klogere på oprindelige folks rettigheder og positive bidrag til klimakampen. Lasimbangs oplæg inkluderede blandt andet den hastigt voksende palmeolieproduktion i Malaysia, som hun fremhævede som en af de største årsager til oprindelige folks fordrivelse fra deres landområder.  Malaysia producerer omkring 27% af verdens samlede palmeproduktion, og er kun overgået af Indonesiens 57%. Hele 85% af den globale produktion foregår på øen Borneo, der er en del af både Malaysia, Indonesien samt det lille sultanat Brunei, og hvis befolkning på omtrent 21 millioner i høj grad udgøres af oprindelige folk.  

Palmeolie kommer fra Elaeis Guineensis, også kendt som oliepalmen, som blomstrer under fugtige forhold med høj nedbør og tilstrækkeligt sollys. Dette betyder, at de store skovområder som bebos af Borneos oprindelige folk, er noget nær ideelle til palmeproduktion, men også at producenterne er nødsagede til at brænde enorme mængder skov for at sikre sig at planterne bliver udsat for en tilpas mængde sollys. Palmeoliefirmaer var direkte skyld i hele 2.4 millioner hektar skovtab på Borneo i perioden fra 2000 til 2018, hvilket svarer til et område der dækker over halvdelen af Danmark. Udviklingen er katastrofal for Borneos oprindelige folk, der uden skoven praktisk talt mister hele deres eksistensgrundlag. Udover det etiske aspekt, så er regeringer og firmaer i Malaysia og Indonesien også forpligtet under international lov til at inddrage oprindelige folk samt opnå deres samtykke vedrørende alle projekter på deres jord. Princippet om Free, Prior and Informed Consent (FPIC) er en central del af FNs deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) der blev vedtaget i 2007, og som både Malaysia og Indonesien har stemt for.   

Udover fordrivelsen af de oprindelige folk, så har skovafbrænding også enorme og potentielt irreversible konsekvenser for klimaet samt den høje biodiversitet på øen, og kan blandt andet føre til en udryddelse af orangutangen. Ifølge Our World In Data er anvendelsen af vegetabilske olier, der især bliver anvendt i hverdagens madprodukter såsom margarine, chokolade og brød, intet mindre end tidoblet siden 1960’erne fra 17 til 170 millioner ton. Af de 170 millioner ton udgør palmeolien hele 36%, og dens popularitet er hastigt stigende på trods af den ligeledes stigende kritik over palmeolieproduktionens manglende bæredygtighed. En vigtig grund til dette er den manglende konsensus omkring et reelt alternativ. Løsningsforslagene kan deles op i kort-og langsigtede løsninger.  

I de seneste år har der været flere lovende udmeldinger vedrørende udviklingen af et brugbart alternativ til palmeolie, nemlig syntesiske laboratoriebaserede mikrobielle olier, også kaldet single cell oils (SCOs). Fokus har især været rettet imod det New York-baserede startupfirma B16 Biosciences, der i januar lancerede Palmless: et laboratorieskabt alternativ til palmeolie fremstillet af gærceller hvis molekylære egenskaber lægger sig meget tæt op ad palmeoliens. Dog har også især universitetsbaserede researchhold gjort sig bemærkede, blandt andet et hos Edinburghs Queen Margaret University (QMU), der sidste måned annoncerede, at de havde skabt et laboratoriebaseret alternativ til palmeolie – PALM-ALT - der både er 70% mindre skadeligt for miljøet med hensyn til udledning af CO2, men som derudover indeholder 80% færre mættede fedtstoffer og 30% færre kalorier. Palmeolie er blevet så uundværlig i produktionen af vores hverdagsprodukter, at man ofte har talt om en ”jagt på den hellige gral,” når det kommer til palmeolieerstatning. Der er derfor ingen tvivl om, at dem, der formår at skabe et omkostningseffektivt, miljøvenligt alternativ til palmeolie, der kan produceres til omfattende kommercielt brug, har ramt en decideret guldmine.  

Men selvom de markante fremskridt giver håb, så ligger en omfattende kommerciel erstatning af palmeolie til fordel for mikrobielle olier i bedste fald et pænt stykke ude i fremtiden, hvilket betyder at vi også er nødt til at tænke i, hvad der kan gøres på den korte bane. Som fremhævet af et prominent studie fra Bath University, så er et decideret forbud mod palmeolie her og nu ikke en realistisk løsning, da det sandsynligvis vil føre til et øjeblikkeligt skift til større brug af andre vegetabilske olier – især raps- og solsikkeolie – der hverken økonomisk eller miljømæssigt vil være en bedre løsning. Mens en enkelt hektar land er nok til at producere 2.94 tons palmeolie, så er tallene blot 0.74 og 0.72 tons for hhv. solsikkeolie og rapsolie. Og i og med at der bruges mere land til produktionen, så vil denne overgang heller ikke være en løsning på den uretmæssige landovertagelse af oprindelige folks jord. Mens forskerne fra Bath også fremhæver mikrobielle olier som den ideelle langsigtede løsning på problemstillingen, så nævner de sikringen af en mere bæredygtig palmeolieproduktion som den eneste realistiske løsning på kortere sigt.  

Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO) er pt. den førende globale aktør i promoveringen af bæredygtig palmeproduktion, og godkender omkring 19% af verdens palmeolieproduktion til deres Sustainable Palm Oil (CSPO) certificering. RSPO og CSPO har dog været mødt af en del kritik gennem årene, blandt andet på grund af organisationens manglende kompetence til at håndhæve deres principper og kriterier, samt et manglende marked. Men straf for manglende håndhævelse er ikke nok i sig selv, det er også essentielt at der sidestillet med straf er et større fokus på positive incitamenter for at producere palmeolie mere bæredygtigt. Derudover skal der gøres langt mere for at fremme inklusionen af de små palmeproducenter. Det forventes at småproducenter vil administrere hele 60% af Indonesiens samlede palmeolieplantager i 2030, men i 2017 havde blot 1% af deres områder opnået certificering fra RSPO og den nationale certificering Indonesia Sustainable Palm Oil (ISPO). Dette skyldes især skyhøje certificeringsomkostninger der vurderes at udgøre mellem 16 og 39% af landmændenes samlede indtægter.  

Det er bevist at oprindelige folk, netop fordi de lever i og med naturen, besidder unik viden om bæredygtig brug af deres miljø. Derfor er inklusionen af oprindelige folk ikke blot etisk og lovmæssig korrekt adfærd, inklusion af oprindelige folks perspektiver og vidensparadigmer kan også bidrage til store gevinster for firmaer og regeringer, der har et mål om at skabe en mere bæredygtig produktion af palmeolie.  

Vores budskab herfra til Danmarks virksomheder, såvel som de ivrigt engagerede studerende til oplægget på CBS, er altså at de bør sikre sig, at de ikke anvender palmeolie uden certificering. Certificeringen skal verificere at producenterne har levet op til deres ansvar om at opnå “Free, Prior and Informed Consent”(FPIC) fra de berørte oprindelige folk, før de har påbegyndt produktionen. Derudover bør firmaer nøje følge udviklingen af laboratorieskabte alternativer til palmeolie, således at de kan facilitere en gradvis overgang til som minimum at supplere deres brug af palmeolie med brugen af mikrobielle olier. Dette bør naturligvis gøres sideløbende med, at der ydes støtte til især småproducenter, for at sikre sig at disse har værktøjerne til at producere palmeolien bæredygtigt og med respekt for oprindelige folks rettigheder.