Pesticidrester i grundvandet betyder højere vandpriser

Rester af endnu et pesticid i grundvand er fundet i forbindelse med undersøgelser for jordforurening.

06.05.2019

Sponseret

DANVA

DANVA ærgrer sig over, at politikerne i årevis har tilsidesat forsigtig-hedsprincippet i forbindelse med pesticider, så vandselskaberne nu må arbejde på højtryk for at holde drikkevandet rent. Ekstraudgifter til vandværkerne giver højere vandpriser.

Chlorothalonil-amidsulfonsyre hedder det nye stof, der nu bliver en del af den obligato-riske analysepakke, som vandselskaberne skal anvende. Det er en konsekvens af, at stoffet er fundet af regionerne i forbindelse med analyser for punktkildeforureninger.

”Hvis det viser sig at være nødvendigt for et vandværk at rense, ser det heldigvis ud til, at stoffet kan tages med kulfilter. Dermed kan det holdes ude af drikkevandet. Derfor er der ingen grund til bekymring for vandkunderne, hvis Chlorothalonil-amidsulfonsyre skulle dukke op i drikkevandsboringer,” siger direktør i DANVA. Carl-Emil Larsen og fortsætter:

”Men vi ærgrer os over, at politikerne i årevis har været for lemfældige med at forfægte forsigtighedsprincippet, selv om vi har presset på. Konsekvensen er, at vandselskaberne nu må arbejde på højtryk for at levere rent drikkevand til danskerne. Udgifterne til den øgede indsats vil blive en ekstra byrde for danskernes pengepung.”

Efter myndighederne siden sommeren 2017 ved en tilfældighed blev overrasket over fund af ikke tidligere sete stoffer i grundvandet, er der politisk indgået aftale om sprøjtefri boringsnære beskyttelsesområder. Desuden er der iværksat et større analyseprogram, der skal sikre, at man får et klart billede af hvilke stoffer, der er i grundvandet.

Betalingen til lodsejerne for kompensation på grund af sprøjtefrihed skal betales af danskerne. De skal også betale for de eventuelle ekstra udgifter, vandselskaber får, når de skal håndtere nye stoffer.

”Der er ingen tvivl om, at når man analyserer for flere stoffer, så bliver der flere fund. Det er den situation, vi står i. Virkeligheden er også, at når man skal håndtere flere stoffer, så giver det et større ressourceforbrug. Hvor meget vandprisen vil stige, kan man ikke sige generelt, men vandkunderne må forvente, at det sker,” siger Carl-Emil Larsen.

Regionerne har fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre på 106 lokaliteter under punktkilder. Stoffet er dog også fundet i prøver fra tre drikkevandsboringer. Men her er man i gang med at gennemføre kontrolanalyser, der skal vise et endeligt billede.

Miljøministeriet har udsendt krav til alle kommuner om, at chlorothalonil-amidsulfonsyre skal på den obligatoriske liste over de stoffer, som vandselskaberne skal teste for.

”Jeg vil gerne rose ministeriet for, at det har reageret hurtigt i denne sag. Det siger mig noget om, at man er på vej til at agere efter forsigtigheds-princippet, som vi har arbejdet for i mange år skulle være gældende,” siger Carl-Emil Larsen.

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et nedbrydningsprodukt fra et svampemiddel, som har været godkendt i Danmark 1982-2000 til brug ved dyrkning af hvede, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse.

05.08.2019DANVA

Sponseret

Nyt fra medlemmerne: National vandklynge fremmer innovation og eksport af dansk vandteknologi

31.07.2019DANVA

Sponseret

Ambitiøst vandsamarbejde indgået mellem Danmark og Malaysia

16.07.2019DANVA

Sponseret

Vandsektoren bifalder grøn politisk aftale

02.07.2019DANVA

Sponseret

Valgløfter om vand konfirmeret på Folkemødet

17.06.2019DANVA

Sponseret

Lad politisk lemfældighed med drikkevandet få en ende

06.05.2019DANVA

Sponseret

Pesticidrester i grundvandet betyder højere vandpriser