20.12.2017 | Klima, miljø og energi
Pris til grønt energiprojekt i Gatwick lufthavn
Et affaldsanlæg, der omdanner mad og emballage til energi i Gatwick lufthavn ved London, er blevet belønnet med miljøprisen ved årets Supply Chain Excellence Awards.
Tidligere i år åbnede London-lufthavnen Gatwick et forbrændingssystem til biomasse, der gør den internationale lufthavn til den første af sin slags i verden, der genbruger og omsætter rester som mad og emballage til energi på stedet.
Læs også: 15 forslag til cirkulær økonomi med affald
Denne cirkulære affaldsløsning blev i november belønnet med en pris i kategorien Environmental Improvement ved det årlige Supply Chain Excellence Awards-event, skriver Logistics Manager.
Systemet, der har kostet godt 33 mio. kr., er implementeret i samarbejde med Gatwicks logistikpartner DHL Supply Chain og bygger på netop DHLs eksisterende setup til håndtering af indkommende affald fra de mange fly, der hver dag lander i lufthavnen, der ligger omkring 50 km syd for den britiske hovedstad.
På den måde har de to parter skabt ”en effektiv og gnidningsløs end-to-end-proces, drevet af dataindsamling i real-time, omkring hvor og hvornår affald dukker op, hvilket giver fuld synlighed af affald og genbrug”, som det hedder i betænkningen fra juryen.
Videre fremhæves installationen af verdens første biomasseforbrændingsanlæg, der er kompatibelt med den såkaldte International Catering Waste-standard, i en lufthavn. Den energi anlægget producerer, kaster nogle solide besparelser af sig, hvilket også blev set som nødvendigt i takt med at Gatwicks passagertal forudses at nå en ny rekord på 45 mio. i 2017.
Læs også: Københavns Lufthavne får tildelt Energi- og miljøprisen 2017
Således lagde dommerne vægt på, at anlægget har indfriet det behov for miljørigtig affaldshåndtering, den stigende passagermængde har medført. Konkret lyder resultaterne på en halvering af affaldsvolumen, en 80 procents reduktion af mængden af affald, der bliver sent på losseplads, 80 procent færre skraldebiler på de lokale veje og 210 færre daglige tømninger af industrial-size skraldespande rundt omkring i lufthavnen, hvilket alt sammen imponerede dommerne.
-AK
Klima, miljø og energi

13 almene renoveringsprojekter får støtte til styrket fokus på det klimamæssige
Med støtte fra Realdania skal 13 af landets almene boligorganisationer nu undersøge, hvordan deres renoveringsprojekter kan udføres så bæredygtigt som muligt. Viden, der på sigt skal sætte grønne aftryk i hele landets almene boligsektor.
Klima, miljø og energi

Dansk pensionselskab er med i kampen imod investeringer i sort energi
Storbanken HSBC investerer stadig stort i kulkraftværker. Det vil gruppe af investorer, heriblandt danske Akademikerpension, nu have sat en stopper for.
Strategi & ledelse

Apple ændrer bonusstruktur for topledere
Aflønnings- og bonuskriterier er et centralt værktøj i integrationen af bæredygtighed i en virksomhed, men ikke et mange virksomheder har taget til sig.
Klima, miljø og energi

Volvo Cars og Gøteborg går sammen om at skabe en CO2-neutral by
Volvo Cars går nu sammen med hjembyen, Gøteborg, om at skabe en CO2-neutral by inden 2030. Volvo Cars og Gøteborg vil sammen arbejde for at få oprettet nye byzoner, der vil blive brugt som basis for den fremtidige udvikling af bæredygtige teknologier.
Samfund

Danmark skal uddanne frontløbere indenfor grøn omstilling igennem nyt unikt samarbejde
Et samarbejde imellem CBS og DTU skal styrke tværfaglighed og uddanne kandidater til erhvervslivet, der kan bidrage til at løse nogle af vores store samfundsmæssige udfordringer.
Strategi & ledelse

“Det grønne bliver en meget stor del af ens konkurrencemulighed i fremtiden"
Udover de hårdest ramte brancher, ser det ikke ud til, at pandemien har sat den grønne udvikling i stå - tværtimod.