Vi ser prisstigninger på tværs af forsyningskæderne, og der er ikke noget, der tyder på at udviklingen er ved at stoppe. Stigende priser gør det omkring 10.000 kroner dyrere om året for en almindelig børnefamilie siger Arbejdernes Landsbank og Nykredits privat økonomer. Det er en dyster udmelding, men den lyder desværre meget sandsynlig siger Nestlés nordiske Indkøbschef, Ole Rahbek. Nestlé er udfordret på indkøbspriserne og må imødese at det nye år vil betyde højere omkostninger, men der er tale om en global forsyningskæde udfordring, som vi alle kommer til at lide under, understreger manden med ansvaret for verdens største fødevarevirksomheds indkøb i Norden.
Den globale forsyningskrise er ikke begrænset til fødevarer. Tværtimod. Elpriserne er tredoblet det seneste år, og prisen på gas er seksdobbelt. Inflationen bliver i høj grad påvirket af prisstigninger på el (vi har pt den højeste inflation i 9 år) og økonomer følger energiprisudviklingen særligt tæt for tiden. Udfordringen er ”mindre” for fødevarer, men priserne på næsten alle fødevarer er steget voldsomt det seneste år, og det ligner en mere eller mindre varig situation. Det vil uden tvivl ramme forbrugerne, også i Danmark, hvis ikke udviklingen vender.
Men hvad skyldes så de markante prisstigninger? Som med det meste andet, så findes der, desværre, ikke ét enkelt svar. Eller én enkelt faktor vi kan skyde skylden på. Derimod er der tale om en dominoeffekt af faktorer, der påvirker prisforholdene. Faktorerne kan dog forbindes med primært to udfordringer: Covid-19 og klimaændringerne. Den første, og umiddelbart mest tydelige, Covid-19, har ramt stort set alle dele af forsyningskæderne. Restriktioner hos leverandører, lukkede fabrikker & manglende kapacitet i havne, mangel på containere og skibe, større efterspørgsel på pap og papir til pakke forsendelser pga. vækst indenfor eCommerce og generel høj efterspørgsel fordi mange landes økonomier kører i højt gear igen. Dertil kommer generel stigning på råvarepriserne (grundet nedlukninger + udfordringer på transport siden), hvilket har påvirket også transport og emballagepriserne. Kombinationen af stigende priser og vareknaphed er en udfordrende cocktail. Blokeringen af Suez-kanalen i foråret gjorde situationen markant værre med over 400 skibe fanget i kanalen i over 6 dage. Den pressede handels trafik blev yderligere forsinket og det 400 meter lange containerskib fra Evergreen skabte ikke bare kaos og lange køer ved den egyptiske kanal, men påvirkede hele verdenshandelen i flere måneder efter.
Det er en udfordrende tid at være indkøber i. Råvarer, transport, emballage – alle led i forsyningskæden er udfordret på prisstigninger og udviklingen ser ikke ud til at vende lige foreløbigt. Særligt logistikomkostningerne er ramt af følger af Covid- nedlukninger og restriktioner, og udbuddet kan – generelt set – ikke følge med efterspørgslen
Ole Rahbek, Nordisk Indkøbschef, Nestlé
Men skal vi nu også give klimaændringerne skylden for prisstigninger? Delvist ja. Høsten af landbrugsvarer, så som kaffe, acai, bananer osv. er dybt afhængige af vejret. Brasilien, der er verdens største leverandør af kaffe med 35% af verdensproduktionen, har været ramt af flere kraftige udsving i vejret i år. Efter en lang og usædvanlige periode med tørke, der har dehydreret jorden, blev dyrkningsforholdene endnu værre da landmændene oplevede hele to alvorlige frostperioder inden for den samme uge. Priserne på arabica-bønner er steget circa 50 % procent mens robusta har steget circa 35%i de sidste 12 måneder. Kombinationen af tørke & frost har ikke kun ramt kaffeproducenterne – og dermed kaffepriserne. Brasilien er f.eks. verdens største producent af sukker, og de ugunstige forhold udfordrede i den grad sukkerproducenterne og deres høst, hvilket igen medførte stigende sukkerpriser. De stigende råvarepriser har, koblet med logistiske udfordringer, bidraget til endnu større prisstigninger på fødevarer. Men prisstigninger er som nævnt ikke isoleret til fødevarer, tvært imod. En rekordvarm og vindstille sommer i Europa koblet med generelle stigninger på energikilder bidrager til usædvanligt høje energipriser.
Så langt så godt. Og dog. Hvis vi accepterer status quo vil det højst sandsynligt betyde endnu flere prisstigninger. Belastningen på klimaet vil formentlig føre til flere situationer som vi så i sommers i Brasilien, der ultimativt vil påvirke priserne i endnu højere grad, - samtidig med at vi påvirker vores planet negativt. En loose loose situation, faktisk. Det er derfor helt afgørende, at der bliver sat massivt ind på klimafronten. At der bliver forebygget og investeret i bæredygtige tiltag og praksisser, så vi kan reducere den hastighed som vi pt ser klimaforandringer udvikle sig i. Det er dog lettere sagt end gjort. Og det koster. Det koster at omstille produktionen til grøn teknologi. Det koster at lave baseline studier af virksomheders totale CO2 udledninger. Det er dyrt at udvikle nye former for genanvendelig emballage. Og det koster at investere i nye bæredygtige forme for landbrug, som f.eks. renegenerativt landbrug, som Nestlé har valgt at prioritere som et led i Net 0 strategien, der skal sikre at verdens største fødevarevirksomhed når CO2 neutralitet i 2050. Helt præcist 22 milliarder har Nestlé valgt at investere i at reducere CO2 emissioner og implementere bæredygtige tiltag. Det er dyrt – og svært - at være bæredygtig – og endnu dyrere at omstille sin produktion. Men prisen for ikke at betale nu, har vi ikke råd til. Det er noget tid siden, at en krone i dag var mere værd end i morgen, når både virksomheder, politikere, klimaaktivister, børnefamilier og investorer kræver bæredygtige, langsigtede tiltag.
En af årsagerne til at råvarepriserne er steget hænger sammen med de usædvanlige vejrforhold vi har observeret de seneste par år. Det er tydeligt at vi skal håndtere klimaforandringer hvis vi vil forebygge bl.a. de mange udfordringer vi har set i forbindelse med høst af råvare. Nestlé har forpligtet sig til at halvere vores GHG emissioner i 2030 og til at nå net zero for den totale forsyningskæde i 2050. For at opnår dette vil det kræve adskillige interventioner lige fra regenerativt landbrug, justere vores portefølge, optimere logistikken og sikre at vores produktion er baseret på 100 % vedvarende energi for bare at nævne et par eksempler.
Ulla Luthasela, Nordisk Sustainability Manager, Nestlé
Men hvad gør Nestlé for at holde priserne nede? Ligesom der ikke findes én enkelt årsag til prisstigningerne, så er der heller ikke én løsning. Hverdagen uden spor af Covid-19 og restriktioner lægger stadig et usikkert antal måneder foran os, og CO2 belastningen er ikke væk i morgen. Så hvad kan vi gøre lige nu for at bremse prisstigningerne? Ole Rahbek mener at det kræver et grundigt blik på interne processer for at se, hvor der kan effektiveres: ”Det første skridt er naturligvis at kikke på vores egne produktioner. Vi simplificerer og harmoniserer så vidt muligt. Vi arbejder konstant med at simplificere vores processer og specifikationer. Ved at reducere og harmonisere specifikationer giver det mulighed for at forøge vores indkøbs volumer på færre specifikationer som giver os en fleksibilitet i indkøbsprocessen. Vi har eksempler på en commodity som vi købte til et stort antal fabrikker i EU at produktet stort set var identisk men at hver fabrik hvad deres egen specifikation for et simpelt produkt.”
Det næste skridt er samarbejde på tværs af industrier og sektorer, af regeringer og institutioner og med handlen. Der skal transparente metoder og åben dialog omkring de fælles udfordringer vi står over for. Det er de færreste, der kan få helt fri for prisstigninger og vi står over for en tilsyneladende voksende udfordring, som vil ramme de fleste. Og i sidste ende også forbrugerne. Men vi ved hvad der har forsaget udviklingen, og vi ved hvad vi kan gøre for at bremse hastigheden, på i hvert fald nogle parametre. Nogle handlinger er op til os selv at igangsætte, her og nu, og andre kræver dedikation og forpligtelse også fra tredjepart. Nestlé arbejder på alle fronter og opfordrer til fortsat transparens og samarbejde mellem alle parter.
Læs mere om Nestlés klimaindsatser her
