05.11.2019  |  Klima, miljø og energi

Råt & Godt - hjerteblod, timing og netværk

Indhold fra partner Hvad er dette?

På bare fire år er den socialøkonomiske virksomhed Råt & Godt i Aalborg vokset eksplosivt. Fra et værksted på 320 m2 til arbejdsplads, iværksætterby og materialebank på i alt 3200 m2. Det handler om hjerteblod og timing – og netværk. Blandt andet NBE.

Med på det rigtige tidspunkt
Christian Helweg er idémanden bag Råt & Godt. Med afsæt i iværksætteri og arbejdserfaring fra et bosted for unge sprang han i 2015 ud i eventyret med Råt & Godt. Interessen for bæredygtighed og lyst til at se mennesker vokse er kernen i alt det, som Råt & Godt har beskæftiget sig med siden starten. Christian siger om vilkårene for at arbejde med bæredygtighed i Nordjylland:  
– Vi har været virkeligt heldige at være med på det rigtige tidspunkt. Begreber som ”socialøkonomiske arbejdspladser” og ”cirkulær økonomi” begyndte at vinde indpas dér i 2015, så vi har mødt en masse velvilje. Vi blev lokale first movers på et område, der i dag har globalt fokus.

Mange samarbejder
Råt & Godt fungerer som et aktiveringstilbud til unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Hos Råt & Godt får de et job at stå op til. Alle forløb tilpasses den enkeltes muligheder og behov, og målet er at komme videre i uddannelse eller arbejde. I værkstedet omdanner medarbejderne genbrugstræ til hylder, borde, havebænke og lignende, som Råt & Godt sælger på stedet. Og så løser de en del bestillingsopgaver – f.eks. ombygges kasserede skoleborde, så de kan indgå i moderne læringsmiljøer som en slags loungemøbler.
– Vi samarbejder med en lang række virksomheder, som forsyner os med materialer, bestiller møbler hos os eller ansætter unge herfra i job, fortæller Christian.

NBE samler virksomheder med visioner
Råt & Godt har været medlem af NBE siden 2017, og medlemskabet har både ført til nye samarbejder og styrket relationen til eksisterende kontakter. Christian uddyber:
– NBE samler virksomheder, som har visioner på bæredygtighedsområdet – som rent faktisk vil gøre en indsats. Det er vigtigt for os hos Råt & Godt. Vi vælger klart samarbejdsrelationer og leverandører ud fra deres holdninger.

Råt & Godt samarbejder bl.a. med NBE-medlemmerne Højer Møbler og IKEA om bæredygtige tiltag: Råt & Godt upcycler skolemøbler i samarbejde med Højer Møbler, og IKEA støtter bl.a. Råt & Godts arbejde ved kundekøb i varehusets Rodebutik.

Materialebank støtter cirkulær økonomi
Der er fuld fart på udviklingen hos Råt & Godt. I tilknytning til værkstedet åbnede iværksætterbyen Urban City i 2018 med 16 lejere inden for de kreative fag, indlogeret i hver deres campingvogn. Og den 16. november åbner Råt & Godt en materialebank, hvor både private og virksomheder kan købe genbrugsmaterialer til byggeprojekter. Et tiltag, der holder lokale materialer i kredsløb og bidrager til den cirkulære økonomi i Nordjylland.

Råt & Godt har netop via NBE fået bevilget et konsulentforløb, der skal hjælpe med at kortlægge, hvorfra værkstedet kan aftage mere ensartede byggematerialer. Det vil give Råt & Godt mulighed for at tilrettelægge produktionen, så kostprisen på de upcyclede produkter falder, og så materialebanken kan tilbyde mere ensartede byggematerialer til kunderne.

Mere fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

www.nben.dk

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) har til formål at fremme og sikre arbejdet med bæredygtighed i erhvervslivet. Gennem en kombination af miljøforbedringer og erhvervsudvikling har virksomheder i Nordjylland mulighed for at for styrke deres konkurrenceevne. Virksomhederne får bl.a. gennemført en screening af deres virksomheds produktion og produkter samt mulighed…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere