18.01.2018 | Klima, miljø og energi
Rambøll øger udbuddet af svanemærkede møbler
Indhold fra partner Hvad er dette?
Det betaler sig at stille krav til markedet. Sådan lyder det fra Rambøll, der indgik et strategisk partnerskab med den danske møbelproducent B8 for at få de helt rigtige borde.
Ingrid Elmedal, Miljømærkning Danmark, Helene Byskov Christiansen, Rambøll, og Johnny Enderleit, B8. Fotograf: Pia Winther.
Danske virksomheder efterspørger i stigende grad bæredygtige møbler. Og det betaler sig at stille krav til markedet, hvis man ikke umiddelbart kan finde det, man gerne vil have. På den måde kan man som indkøber være med til at skubbe markedet i en mere bæredygtig retning.
Det er Rambølls erfaringer et godt eksempel på. Her går man nemlig ikke på kompromis med hverken æstetik, funktion eller miljøkrav, når der skal købes ind til driften. Heller ikke selv om man ikke kan finde det, man er på jagt efter.
- For nogle år siden begyndte vi at planlægge indkøb af nye arbejdsborde. Vi kunne ikke finde nogen, der levede op til vores ønsker, og derfor gik vi i dialog med B8 om at designe nye borde til os. Bordene skulle samtidig være svanemærket for at sikre, at alle materialer levede op til skrappe miljøkrav, og at en uafhængig tredjepart havde godkendt dem, fortæller Helene Byskov Christiansen, FM Global Procurement Manager i Rambøll.
Bordene endte med at komme på markedet medio 2017, og i Rambøll er man både glade for og stolte af resultatet:
- Strategiske partnerskaber med leverandører er essentielt, hvis man arbejder ambitiøst med bæredygtige indkøb. Derfor har vi valgt at satse på få leverandører, som tager et ansvar. På den måde får vi nogle værdifulde strategiske partnerskaber, som i sidste ende ikke kun gavner Rambøll, men også vores leverandører, andre virksomheder, der nyder godt at et større udbud – og selvfølgelig ikke mindst miljøet, forklarer Helene Byskov Christiansen.
Hos B8 er man enige i, at samarbejder mellem leverandør og kunde har stor værdi:
- B8 arbejder kontinuerligt med tiltag, der mindsker påvirkningen af miljøet – og det har vi altid gjort. Nogle gange kommer initiativerne fra vores kunder, ligesom det var tilfældet med Rambøll. Og det har stor værdi for os at være innovative i direkte samarbejde med markedet. B8 fokuserer på bæredygtighed og cirkulær økonomi i hele produktets livscyklus, så på den måde passer Svanemærket perfekt til vores profil, siger Anne Stokvad Madsen, projekt- og kvalitetschef i B8.
For B8 er samarbejdet blevet startskuddet til at arbejde videre med Svanemærket. I november kunne B8 lancere yderligere to varianter af svanemærkede hæve-sænkebord samt to svanemærkede møde-barer. Og arbejdet med at få flere svanemærkede møbler i sortimentet fortsætter. Rambøll er nemlig ikke alene om at efterspørge møbler med Svanemærket eller EU-Blomsten:
- Vi ser i disse år en kraftig vækst i andelen af miljømærkede møbler, når medlemmerne af Netværk for Miljømærket indkøb opgør deres indkøb. Eksempelvis var halvdelen af de møbler, som Nykredit og IF Skadeforsikring købte i 2016, svanemærkede. Og vi kan se, at medlemmernes efterspørgsel er med til at øge udbuddet. Erfaringerne fra Rambøll er et rigtig godt eksempel på, at virksomheder kan bruge deres indkøbskraft til at skabe bæredygtig udvikling, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Miljømærkning Danmark har netop lanceret et katalog over svanemærkede kontormøbler for at gøre det lettere for virksomheder at vælge svanemærkede møbler. Kataloget kan læses online her.
Svanemærket
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og findes i dag på mere end 12.000 produkter og serviceydelser i Danmark. Næsten 9 ud af 10 danskere kender Svanemærket.
Svanemærkets mål er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning. Derfor ser Svanen på hele produktets rejse og de miljøproblemer der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer. Læs mere på www.ecolabel.dk
Hvad sikrer Svanemærket på møbler?
- At der er stillet krav til møblernes styrke, sikkerhed og kvalitet.
- At der er stillet krav til afdampning af skadelige stoffer.
- At lim og maling ikke er tilsat kræftfremkaldende stoffer.
- At møblerne er fremstillet af træ, der er lovligt fældet. Det kan spores, hvor træet kommer fra, og en høj andel af træet er fra certificeret bæredygtigt skovbrug.
- At møblerne hverken er tilsat halogenerede flammehæmmere, ftalater, tungmetaller eller fluorstoffer.
- At tekstiler og fyld lever op til skrappe kemikaliekrav.
- At lysarmaturer er til lyskilder med lavt energiforbrug.
- At møblerne er fremstillet af minimum 50 % recirkuleret plast.
Klima, miljø og energi

Danske virksomheder i indkøbernetværk sætter rekord
Ny indrapportering fra 13 store danske virksomheder i Netværk for Miljømærket indkøb viser, at netværket har opnået det hidtil største beløb af miljømærkede indkøb. Særligt kantiner, møbler og rengøring er i positiv vækst.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Svanemærket strammer kravene til spisesteder
Svanemærket har netop lanceret skærpede krav til restauranter, kantiner, storkøkkener og dagskonferencesteder. Kravene skærpes løbende, for at svanemærkede spisesteder ligger i front på miljø og klima. Og nu skal spisestederne leve op til endnu skrappere
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Klare ambitioner for svanemærkede hoteller
Svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder skal allerede i dag opfylde omfattende krav for at reducere deres miljø- og klimabelastning, og med skærpede krav hæves ambitionsniveauet nu yderligere.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skærpede krav til svanemærkede investeringsfonde
I dag lancerer Svanemærket nye kriterier for fonde og investeringsprodukter. Første generation af kriterierne blev lanceret i 2017, og den samlede værdi af svanemærkede investeringsprodukter udgør i dag 32 mia. EUR.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stor CO2-besparelse ved valg af svanemærket tekstilservice
Der er minimum 27 % CO2 at spare ved at vælge en svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj. Det viser en ny analyse foretaget for Nordisk Miljømærkning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skærpede krav til svanemærket nybyggeri er i høring – og vil gøre det muligt at certificere kontorbyggeri
Svanemærket har netop sendt skærpede krav til nybyggeri i høring. I forslaget er der især strammet på de krav, der kan være med til at reducere klimabelastningen og fremme den cirkulære økonomi. Og som noget nyt omfatter kriterierne nu også kontorbyggeri.
Indhold fra partner