Rekord mange forhåndstilmeldte
Den 2. & 3. november afholdes Building Green messen for 6. gang i FORUM, København.
Over 150 udstillere står klar til at vise deres bæredygtige- og energieffektive løsninger. Konferenceprogrammet er igen spækket med over 125 talere fra ind- og udland.
Building Green er Danmarks største fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger
Samlet på ét sted bliver du præsenteret for løsninger og nøglefærdige produkter, der på forskellig vis bidrager til at nedbringe energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger – enten ved måden hvorpå de er produceret ved eller deres funktion. En spændende udstilling kombineret med et aktuelt konference- og seminarprogram giver dig ny faglig inspiration til arbejdet med bæredygtige og energieffektive bygninger.
Keynotes
Building Greens keynotes, der gæster hovedscenen 2. og 3. november 2016 understøtter temaet ”Byggeriet i det bæredygtige byrum” bl.a. med emner som “Social Infrastructure“, præsenteret af Jacob Lange fra BIG, og Julien De Smedt, JDS/JULIEN DE SMEDT ARCHITECTS stiller skarpt på emnet med overskriften “The City of Tomorrow”. Desuden vil Prof. Dr. Michael Braungart fra EPEA International Umweltforschung GmbH (DE) præsentere “Cradle to Cradle – A Building like a Tree, A City like a Forest”.
Herudover afvikles der tre forskellige seminarrækker for Building Greens besøgende. I år er seminarrækkerne opdelt i VIP-Discussions, Learning Sessions og Sponsored Talks.
Hele programmet kan ses i denne brochure version, eller på hjemmesiden
Husk tilmelding
Rekord mange har tilmeldt sig på forhånd, interessen er derfor igen i år voksende. Vi anbefaler, at du tilmelder dig på forhånd: Tilmeld dig nu og undgå køen i døren.
Vi ses i Forum d. 2. & 3. november!