Renere luft for færre penge
Vi skal have mere fokus på ren luft, når vi bygger nye huse, mener Lindab, som har udviklet et intelligent ventilationssystem til kontorer, sygehuse eller undervisningsbygninger
Vi indånder den hver dag. Hele tiden. Luften.
Alligevel oplever man ofte at den optimale ventilationsløsning nedprioriteres eller helt udgår, på bekostning af den gode rene luft, når vi bygger nyt. Det mener ventilationsvirksomheden Lindab, som derfor opfordrer til at tænke et godt indeklima ind i nye byggeprojekter.
”Frisk luft er en af de vigtigste forudsætninger i livet, men frisk luft indeholder også forskellige niveauer af luftforurening, afhængig af hvor vi befinder os. Alligevel bliver det sjældent prioriteret højt nok. Og det på trods af at vi i de nordiske lande tilbringer næsten al vores tid inden døre. Statistikker viser, at vi tilbringer op til 90 % af tiden inden døre”, siger salgschef hos Lindab Morten Nicolaisen.
Et dårligt indeklima koster hvert år millioner af kroner i sygedage og nedsat arbejdsevne. Alene i Danmark estimerer en ekspertgruppe nedsat af EU, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår pga. dårligt indeklima.
”Vi har det bedre, når vi indånder ren luft. Vi bliver mere effektive og præsterer bedre, hvad enten det er på arbejdet, i skolen eller derhjemme. Desuden har et antal studier vist, at antallet af sygedage falder, når luftstrømningen stiger. Så det burde være en selvfølge for alle at kræve god luftkvalitet i sine omgivelser”, siger Morten Nicolaisen.
Ifølge Lindab vil det derfor være bedst på flere parametre at prioritere den nyeste teknologi indenfor ventilationsløsninger, så den rene luft bliver fremtidssikret.
Fjern den dårlige luft
Både forurening, fugtighed, temperatur og luftens hastighed er vigtige faktorer i bestræbelserne på at sikre et sundt indeklima.
”Hele idéen med ventilation er at fjerne den dårlige og forurenede luft og erstat- te den med frisk luft. Hvis luften bevæger sig for hurtigt, får det dog negative konsekvenser for os mennesker. Træk er for mange et lige så stort problem som dårlig luft. Derfor er det vigtigt at kunne kontrollere lufthastigheden i godt ventilerede rum”, fortæller Morten Nicolaisen.
I løbet af de seneste par år er ”tør luft” gået hen og blevet et modeord, og mange mennesker efterspørger nu luftfugtere. ”Vi tror, at luften er for tør, og løsningen bliver ofte at tilføre fugt. Alt for ofte er diagnosen om tør luft dog forkert. I stedet er problemet oftest et spørgsmål om en for høj temperatur eller for meget forurening i luften, siger Morten Nicolaisen.
Ved at sænke temperaturen får man en højere relativ fugtighed. Derfor er den bedste løsning at sænke temperaturen, når luften føles for tør.
”Den rette temperatur indendørs er om vinteren 20-22 °C og om sommeren 22- 24 °C”, understreger Morten Nicolaisen.
Ifølge Lindab peger flere undersøgelser på, at en temperaturforskel på så lidt som et par grader for høj eller for lav forringer vores præstation betydeligt.
”Det er ikke kun vores effektivitet, der påvirkes. Det gør vores sikkerhed også. Helt enkelt bliver vi dårligere til at præstere, vores evne til at tænke klart falder, og resultatet af vores arbejde bliver helt anderledes, end hvis vi havde haft bedre temperaturforhold. Hvis omgivelserne er for varme, falder evnen til at tænke klart med 30-50 %”, siger Morten Nicolaisen.
Forurening af luften indenfor kommer ofte fra flere forskellige kilder. Det kan være forurenet luft udefra, som kommer ind både gennem ventilationssystemet og gennem andre utætheder i bygningen samt bygningsmaterialer og andet inventar, som også kan afgive forurening.
Undersøgelser viser, at sygdomme såsom lungekræft, astma og andre lungesygdomme forekommer hyppigere hos mennesker, der har levet i områder med et højt forureningsniveau. En større mængde frisk luft og en reduktion i forureningskilderne giver mere sunde og raske mennesker, siger Morten Nicolaisen.
Tænk ren luft ind fra start
Selv om generne ved et dårligt indeklima er alvorlige for både sundheden og samfundsøkonomien, så oplever Lindab, at indeklimaet ofte tænkes ind i nye byggeprojekter på et alt for sent tidspunkt.
Ofte står byggeriet færdigt, når bygherren kommer i tanke om ventilationen, og så er det ofte en både dyr og svær udfordring at sikre den friske luft.
Lindab opfordrer derfor til at tænke intelligente ventilationsløsninger ind i projektet på et langt tidligere stadie i processen.
”Godt indeklima er en del af det sociale aspekt i bæredygtigt byggeri og ved at tænke fornuftigt og planlægge sit byggeri godt, så kan man også tage hånd om detmiljømæssige aspekt, fordi energiforbruget kan optimeres gennem forskellige løsninger”, siger Morten Nicolaisen.
En af de løsninger, som kan sikre et godt indeklima og samtidigt et lavere energiforbrug er Lindab Pascal.
Her tilrettes ventilationen til antallet af medarbejdere i rummet, så ventilationen ikke siver ud i det blå ved at køre døgnets 24 timer alle dage med uhensigtsmæssige høje økonomiske udgifter og ressourcespild.
”Mange mødelokaler og kontorrum ventileres døgnet rundt, selv om der ofte kun er mennesker i dem 8-9 timer 5 gange om ugen, så hvis systemet selv kan håndtere mindre ventilation i tomme rum såvel som ventilation efter behov, er der gevinster for alle, både økonomisk og ressourcemæssigt, siger produktchef hos Lindab Niels Mulvad.
Censorer registrerer personerne i rummet
Pascal er udviklet til større bygninger, som eksempelvis kontorer, sygehuse og undervisningsbygninger, hvor der er varierende behov for ventilering.
Løsningen er en teknologi, der via censorer registrerer, om der er personer til stede og deres behov for frisk luft. Teknologien kan indstilles og styres individuelt og tilpasses behovet for temperatur, tidsinterval og andre behov.
”Hver person udleder en vis mængde CO2 og afgiver en vis mængde varme, som systemet regulerer efter.
Når du kommer ind i et rum, sender en bevægelsescensor et signal til styringen, der starter ventileringen op. Luftmængden indstiller sig efter behovet til temperatur og CO2-koncentration, fortæller Niels Mulvad.
Forlader alle personer rummet, vil indblæsningen i rummet reduceres til en standby luftmængde, der sikrer, at der hverken bliver for koldt eller for varmt, men samtidig sikrer en minimumsluftmængde, så der ikke bliver indelukket. ”Indeklimamæssigt vil det betyde, at man altid møder til et velventileret rum, der ikke føles for koldt eller for varmt, hvilket mange sikkert har oplevet denne sommer,” siger Niels Mulvad.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: bæredygtigt byggeri