RFID-chips sikrer, at Matrikel1 har kontrol over tekstilforbruget til fordel for miljøet

Hver dag hjælper RFID-teknologien Berendsen med at holde styr på millioner tekstiler – som de første på markedet opmærker de nu også kundernes duge og forklæder med RFID-chips. Det giver virksomheden både kontrol over økonomien og forbruget af tekstiler.

Ét samlet overblik over kokketøj, duge, servietter og forklæder 

I det kreative kontorfællesskab Matrikel1 er der højt til loftet og god plads til, at iværksættere og forretningsfolk kan netværke i inspirerende omgivelser. Hjertet i huset er Matrikel1 Bar & Café, som både er en kantine for dem, der lejer kontorerne, og en åben café for gadens forbipasserende – og køkkenet skal desuden stå klar til at servicere de gæster, der deltager i bygningens events året rundt. For at holde styring på alle tekstilerne har Matrikel1 valgt at leje og få vasket RFID-chippede duge, servietter, forklæder og kokketøj hos Berendsen.

”Det er både tids- of omkostningsbesparende, at vores tekstiler er RFID-chippede – og det gør en meget større forskel, end man umiddelbart skulle tro. Vi kan lige med det samme få et overblik over alle vores tekstiler, og vi kan styre, at vi hverken har for mange eller for få tekstiler på lageret. Hvis nogle kokkejakker mangler i beholdningen, kan vi spore dem helt tilbage til det tidspunkt, hvor jakker i de konkrete størrelser ikke blev indleveret til vask – og så kan jeg spørge mine kokke, der bruger de jakkestørrelser: ”Skiftede I tøj derhjemme efter det event, vi holdt den uge?” Så svind af tekstiler har vi intet af, og fordi det ikke kun er tøjet – men også dugene og servietterne – der er RFID-chippede, får vi ét samlet overblik hele vejen rundt”, siger Morten Wagner.

RFID-chips reducerer tekstilforbruget til fordel for miljøet

For Matrikel1 er bæredygtighed vigtigt. I caféen har de fokus på det vegetariske, og måltiderne portionsanrettes for at undgå det madspild, der kan opstå med en buffet. Ifølge Morten Wagner er ønsket om at passe på miljøet også én af årsagerne til, at de nu har valgt at samarbejde med Berendsen:

”For Matrikel1 er Berendsen meget mere end et vaskefirma – de tager virkelig miljøet alvorligt, og de er én af pillerne i vores strategi om at være bæredygtige. Og dét at vores tekstiler er RFID-chippede, er jo ikke kun en økonomisk – men også en miljømæssig – besparelse. Produktionen af tekstiler forbruger mange liter vand, og hvis man tænker på hvor mange af verdens hoteller og restauranter, der hvert år mister tekstiler eller har for mange tekstiler i beholdningen, så kan RFID-chips være en vej til at reducere overforbruget og nå regeringens mål om, at vi skal blive mere bæredygtige.”

Teknologisk og personlig service går hånd i hånd

I online selvbetjeningssystemet, ”Berendsen Online Services” (BOS) kan Morten Wagner se i realtid, hvor deres RFID-chippede tekstiler befinder sig lige nu – og downloade statistikker over forbruget af duge, servietter, forklæder og kokketøj i f.eks. en udvalgt uge eller måned. For Morten Wagner har det en stor økonomisk værdi, men han lægger også vægt på vores personlige service og stilrene sortiment af tekstiler:

”Onlinesystemet er et sindssygt godt redskab – det er omkostningskontrol i sin bedste form, for her kan jeg bl.a. få overblik over de tekstilomkostninger, vi har haft på vores events, og se om de er årsagen til, at vi har brugt flere penge i nogle måneder end i andre. Men det mest værdifulde for os er, at Berendsens personlige service altid er til UG med kryds og slange. Vi har en tæt relation til vores faste kontaktperson hos Berendsen, der giver os besked, hvis nogle af vores RFID-chippede tekstiler ikke er blevet sendt rettidigt til vask – så vi kan undgå at betale ekstra leje. Og Berendsen er lykkedes super godt med at sammensætte et moderne sortiment af tekstiler, der ikke ligner standarden – men matcher de høje stilkrav, vi har her på Matrikel1, hvor alt lige fra vandhaner til lyssætning er arkitekttegnede.”

Fakta om Matrikel1:

  • Matrikel1 ligger i en historisk bygning på Højbro Plads i København
  • Bygningen er et samlepunkt og kontorfællesskab for iværksættere og pionerer – og dem, der lejer kontorerne, bliver selekteret ud fra et mål om, at de skal kunne inspirere og skabe værdifulde netværk med hinanden
  • Matrikel1 er en del af The Creators Community, som udover Matrikel1, Founders House og Startup Village i København også består af MESH i Oslo og DIGS i Trondheim

25.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter

19.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået

09.09.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Sammen med High:five giver Elis utilpassede unge en chance på arbejdsmarkedet

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ tekstilstøtte sikrer flere og ekstra gode ferieoplevelser til udsatte børn

10.06.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Mindre kørsel og smartere leveringer hos Elis: Samdistribution gavner både kunder og miljøet