01.08.2019  |  Klima, miljø og energi

Sådan bliver emballage mere bæredygtig

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hver dag smider vi kæmpe mængder af emballage fra eksempelvis fødevarer ud. Så hvordan hænger emballage og bæredygtighed egentlig sammen, og kan det overhovedet forenes?

Emballage spiller en afgørende rolle i næsten alle brancher, og særligt inden for fødevarebranchen er emballage vigtig for at sikre fødevares kvalitet. Emballage er dog mere komplekst, end man måske går og tror. På den ene side afhænger vores produktion af emballage, og på den anden side er vi nødt til at reducere vores affaldsmængder.

- Plast er en af de største syndere, når det kommer til emballage og affald. I dag bliver næsten alt plastaffald i Danmark nyttiggjort til energiudnyttelse, men vi skal blive bedre til at genanvende, så vi kan nedsætte vores CO2-udledning og bruge færre ressourcer på at producere nyt plast, siger Charlotte Vincentz Fischer, der er ansvarlig for Dansk Standards udvalg for emballage og miljø, hvor man arbejder med standarder på dette område.

FN har vedtaget17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Et af målene handler om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Det gælder bl.a. vores håndtering af affald, og målet er at reducere affaldsmængden væsentligt gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

- Ambitionen er, at vi inden 2030 skal reducere vores affaldsmængde væsentligt - særligt gennem genanvendelse. Derfor er det afgørende, at emballagen er lavet af indholdsstoffer, som rent faktisk kan bruges på ny og at de forskellige materialetyper er lette at skille ad. Samtidigt skal vi blive bedre til at sortere vores affald. Husholdninger er den næststørste kilde til plastaffald i Danmark, så det skal være let at sortere og så skal vi r gøre en indsats hver især for at sikre et mere bæredygtigt forbrug, siger Charlotte Vincentz Fischer.

Selvom emballage kun udgør en brøkdel af vores affaldsmængde, er det er godt sted at starte. Standardisering er med til at understøtte affaldsrammedirektivet og emballagedirektivet. Desuden findes der en række internationale standarder, som understøtter miljøoptimering af emballage. Standardiseringsarbejdet kan følges og påvirkes gennem deltagelse i det danske standardiseringsudvalg S-269 Emballage og miljø.

Læs mere om FN’s mål om ansvarligt forbrug og produktion

Læs mere om vores forbrug af plast i Danmark

Mere fra Dansk Standard

Dansk Standard

https://www.ds.dk/da

  • ds@ds.dk
  • 39 96 61 01
  • Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Dansk Standard udvikler og udgiver standarder, udbyder kurser og tilbyder rådgivning. Målet med vores ydelser er at styrke erhvervslivets og samfundets konkurrenceevne og bæredygtighed. Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation. Vi giver vores kunder mulighed for at deltage i udviklingen af europæiske og internationale standarder og dermed f…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere