Sådan ser den gode klimastrategi ud … foreløbig

Det er krævende, men det er dét, der skal til. En gennemgang af to analyser af klimastrategier, afslører ingredienserne i en klimastrategi, som er relevant i dag. Dog kan man allerede nu se, at kravene kommer til at stige igen.

11.06.2021

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Virksomheders arbejde med bæredygtighed har altid været kendetegnet ved, at målet flyttede sig. Det gælder også klimaområdet. For 30 år siden var store sager, hvis en virksomhed overhovedet havde og offentliggjorde data på energiforbrug og udledninger af drivhusgasser. I dag vil frontløbervirksomheder neutralisere alle emissioner fra virksomhederne begyndte deres virke til nu og/eller have negative emissioner.

Analyser fra Climate Action 100+ og fra Transition Pathway Initiative i 2020 viste dog, at ganske få virksomheder har helt fat i den lange ende, når det handler om klimastrategier. Førstnævnte viste f.eks. at mindre end 10 procent levede op til kriterierne for en kvantificeret dekarboniserings-strategi. Sidstnævnte analyse viste, at ud af de 292 virksomheder, de havde analyseret, havde kun 25 sat egentlige net zero-mål.

Samme usikkerhed i virksomhederne er tilfældet i Danmark, hvor en analyse af de 100 største virksomheders klimastrategier fra december 2020 viste, at kun 20 virksomheder oplyste alle tal for CO2-udledninger og havde målsætninger for CO2-reduktioner, mens hele 34 slet ingen oplysninger eller målsætninger havde kommunikeret.

Elementer i en klimastrategi
Så hvad skal man som virksomhed have med i en klimastrategi i dag? Opgaven stillet af investoerer er: I skal decarbonisere, have alle jeres væsentlige påvirkninger med, og forholde jer til både risici og muligheder relateret til de fysiske konsekvenser, såsom voldsomt og uforudsigeligt vejr, og relateret til samfundets omstilling til et stort set CO2-frit samfund.

På et overordnet niveau kan man derfor læne sig op ad Transistion Pathway Initiative’s råd til virksomheder om, hvilke fire krav de skal leve op til, for at investorer kan se, at de effektivt tager hånd om deres klimarelaterede risici, muligheder og påvirkninger. De kan ses i figuren neden for. 

Mere specifikt skal en virksomhed, der fuldt vil leve op til opgaven om at have en kvalificeret klimastrategi, ifølge Climate Action 100+ kunne fremvise en plan der indeholder:

  • En ambition om netto-nul udledninger af drivhusgasser i 2050 eller tidligere, for hele scope 1 og 2 og relevante emissioner i scope 3.
  • CO2-reduktionsmål for kort, mellem og langt sigt, defineret som hhv. 2021-2025, 2026-2035 og 2036-2050, som er på linje med Paris-aftalens mål om maksimalt 1,5 graders global opvarmning.
  • En dekarboniserings-strategi, som angiver hvad virksomheden vil gøre, for at nå sine reduktionsmål. Disse handlinger skal være direkte forbundet med virksomhedens hovedkilder til CO2-udledning, inklusiv scope 3 hvor relevant. Strategien skal også påpege om og hvor virksomheden vil får grønne indtægter.
  • En investerings- og kapitalallokeringsplan, som viser, at virksomheden til bruge sine fremtidige investeringer på måder, der fremmer dekarbonisering på linje med Paris-aftalens mål. Virksomheden er åben om de forudsætninger og den metode, der er brugt til at sørge for, at man er på linje med Paris-aftalen.
  • En lobby-/indflydelsesstrategi der er på linje med virksomhedens egne klimamålsætninger. Det gælder på for virksomhedens egne lobbyaktiviteter og dem udført af brancheorganisationer, den er medlem af. Disse medlemskaber skal offentliggøres.
  • En klar ledelsesstruktur i forhold til klima, som bl.a. betyder at virksomhedens bestyrelse har fuldt overblik over klimaindsatsen og direktionen er direkte involveret i arbejdet. Ledelsens aflønning skal også være afhænging af resultater ift. klimastrategien.
  • Et overblik over hvad dens omstillingsstrategi betyder for dens medarbejdere og lokalsamfund, den er til stede i. Det kaldes Just transition og her er indikatorerne stadig under udvikling.
  • Rapportering i forhold til retningslinjerne fra Taskforce on climate-related financial disclosures (TCFD). Det indebærer ud over offentlig rapportering på strategi, risiko, governance og målsætninger med målbare indikatorer, også udvikling af scenarier for at teste om virksomheden er tillpasningsdygtig ift fremtidige risici og muligheder.

Målet kommer til at flytte sig igen
Der er som nævnt meget få virksomheder, med klimastrategier som lever op til disse forventninger. Den gode nyhed er, at det må forventes, at jo flere standarder og gode eksempler, der udvikles, jo lettere bliver det at se, hvordan man kan løse opgaven. F.eks. arbejder både EU og senest G7’s finansministre for standardiserede rapporteringskrav.

Hvem står bag analyserne?

Climate Action 100+ er verdens største investor engagement initiativ med fokus på klimaforandringer. Mere end 320 investorer er med i initiativet og engagerer herigennem mere end 161 virksomheder, som tilsammen er ansvarlige for op til to tredjedele af den årlige udledning af drivhusgasser fra industriel aktivitet globalt set.

Transition Pathway Initiative samler flere end 100 investorer, som benytter sig af TPI’s vurderinger af virksomheders klimaindsats baseret på en analyseramme udviklet af London School of Economics.

Den dårlige nyhed er, at alt peger i retning af, at kravene kommer til at vokse igen. For der er dårligt nyt fra klimaforskningen.

Nogle af de tydeligste indikatorer på hastigheden i den globale opvarmning er udvikling i de globale gletsjere, og eksperter i dem ser kun kraftigt blinkende røde lygter på det område. De smelter med langt større hast end håbet, hvilket indebærer en fare for at nogle allerede kendte og frygtede tipping points udløses, hvilket vil ”udløse en dominoproces af løbske processer og destabilisere hele systemet”, som det formuleres i Information.

De foreløbige rygter fra det internationale klimapanels næste rapport, som udkommer i september i år, fortæller, at forskerne i denne vil konstatere, at selv 1,5 graders opvarmning nu er for meget, hvis vi skal holde udviklingen nogenlunde i skak.

Når det er tilfældet, så skal der nye værktøjer og nye ambitioner på bordet. Så er netto-nul udledninger af CO2 ikke nok. Derfor skal alle – inklusiv alle virksomhederne – langt hurtigere end forventet til meget konkret at finde ud af, hvordan de vil skabe negative emissioner, dvs. hvordan de opsuger og holder på CO2. 

Anlægsgartner Gottlieb A/S

Sponseret

Ubehandlet jord, harpet muldjord, FFL-jord eller Allétræsmuld?

SUSTAINX ApS

Sponseret

Gap-analysen: Et vigtigt skridt mod CSRD-rapporteringen

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: klimastrategier

Hvad skal en god klimastrategi kunne i dag? Og hvordan kommer man i gang? CSR.dk leder efter svarene. 

Relateret indhold

21.11.2024CSR.dk

Nyt projekt vil kortlægge plastforurening

21.11.2024CSR.dk

Slagsmålet mellem Ben & Jerry’s og deres ejere Unilever blusser op på ny

20.11.2024Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur deler ud af indtjeningen gennem andelskassens Værdipulje: Her er modtagerne

20.11.2024CSR.dk

Hvor bliver jeres usolgte varer af?

20.11.2024CSR.dk

Politisk tøven koster virksomheder og Europa dyrt

19.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået

18.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter

18.11.2024CSR.dk

Kan man flyve på spildevand?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

MäRK
Kursus
Impact Manager

Join the Impact Manager program in Copenhagen to lead your company towards a sustainable future. Become an expert in B Corp tools and connect with a community of change-makers dedicated to helping businesses measure what matters and improve their impact.

Dato

05.11.2024

Tid

09:00

Sted

Copenhagen

Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Efterår 24 i Aarhus

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

06.11.2024

Tid

09:00

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Bureau Veritas
Kursus
Intro til CSRD-rapportering

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG).

Dato

07.11.2024

Sted

Bureau Veritas Business Academy, Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia

Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Efterår 24 i København

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

12.11.2024

Tid

09:00

Sted

Tivoli Hotel og Congress Center, Arni Magnussons Gade 2 1577 København V