01.03.2021 | Klima, miljø og energi
Case: Sammen med kunderne indfrier vi potentialet i en cirkulær økonomi
Indhold fra partner Hvad er dette?
Masser af vand, kemikalier og maskinkraft. Tøj- og tekstilindustrien koster dyrt i klimaregnskabet. Vejen frem hedder cirkulær økonomi, og hos DFD har vi allerede taget de første skridt. For hvorfor kassere tonsvis af kvalitetstekstiler, når de kan få et nyt og langt liv?
I DFD har vi fokus på at maksimere levetiden på de tekstiler, der cirkulerer ude hos kunderne. Det drejer sig om duge, sengelinned, forskellige typer af uniformer, måtter osv. Gennem en kontraktperiode med kunden reparerer vi tekstilerne så længe, de fortsat kan leve op til de gældende kvalitetsstandarder.
Når reparation ikke længere er muligt, bliver tekstilerne sorteret fra, så de er klar til genanvendelse og genbrug. Ambitionen er, at 100 % af kundernes kasserede tekstiler skal genanvendes, og det skal konceptet DFD upcy bidrage til.
Og DFD upcy er et opgør med den traditionelle lineære økonomi, hvor man producerer et stykke tøj, forbruger det og smider det væk. I en cirkulær økonomi genanvender vi tekstilerne og giver dem nyt liv i en ny form.
DFD upcy – ny værdi til kasserede tekstilressourcer
Med DFD upcy har vi i DFD allerede taget det første store skridt. Alt skal genanvendes, og derfor er en stor og systematisk sorteringsproces sat i gang.
Hvor en dug fra en restaurant eksempelvis tidligere blev kasseret på grund af en rødvinsplet, klipper vi i dag rundt om pletten og syr stoffet om til en klassisk herreskjorte, et lækkert forklæde eller noget helt tredje.
Og den store volumen, som de kasserede tekstiler fra vaskerier udgør, gør det i høj grad muligt at sætte handling bag ambitionerne om en bæredygtig udvikling.
”Er der tale om kvalitetstekstiler, så kan næsten alt få et nyt liv og en helt ny værdi. Nu handler det så om at få flere af vores kunder med på rejsen,” siger indkøbsdirektør hos DFD, Martin Lund, som ser et stort, fælles forretningspotentiale i den cirkulære tankegang.
Alene i det offentlige bliver der årligt købt ind for et trecifret milliardbeløb. Det udgør et stort potentiale for at skubbe på en bæredygtig udvikling. For nyligt kiggede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for første gang på bæredygtighed i udbud, og resultatet er, at 44 % af de offentlige udbud har tænkt bæredygtige løsninger ind i. Læs den fulde undersøgelse her.
Kunderne skal med
Indkøbsdirektør hos DFD, Martin Lund, lægger ikke skjul på, at den cirkulære tankegang også handler om virksomhedens indtjening:
”Det skal være en god forretning. Men for både os og vores partnere. Vi har valgt at gå i front, men vi skal selvfølgelig have vores vigtigste samarbejdspartnere - kunderne - med på denne her spændende rejse,” siger han.
DFD upcy udfordrer den lineære økonomi, og med konceptet vil DFD finde ud af, hvordan levetiden på materialer og ressourcer bliver forlænget. Og det skal ske i fællesskab med kunderne.
Læs mere om DFD upcy-konceptet her.
Denne artikel er en del af temaet I fokus: Hvordan får vi kunderne med?
Samfund

CSR-rapport: Her er den – vores årlige CSR-rapport!
I rapporten præsenterer vi vores samfundsansvarlige resultater for 2021, heriblandt hvordan vi arbejdede mod en grønnere fremtid og sikrerede vores medarbejderes jobs i en krisetid.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Dobbeltdækkertrailer skal bidrage til mere miljøvenlig levering
For nyligt trillede en ny dobbeltdækkertrailer ind på vores vaskeri i Aalborg. Fremadrettet skal den sikre, at Odense Universitetshospital får leveret sine mange uniformer på mere miljøvenlig vis.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

DFD håndfrotté udvalgt som en af 50 cases i Børsen Bæredygtig
DFD er blandt de udvalgte virksomheder, som bliver hyldet i Børsen Bæredygtig for deres arbejde med den grønne omstilling og udviklingen af konkrete, skalerbare projekter.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Kunderne er vores vigtigste samarbejdspartnere for forandringer
Vi vil være mere bæredygtige. For klimaets skyld. For vores kunders skyld. Skal genanvendelse af tekstiler blive en succes, give værdi, så kræver det, at vi gør det sammen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

22.000 færre diesel-kilometer i København – og det er kun en begyndelse…
I et nyt projekt erstattes varebiler med specialdesignede elcykler, når visiterede borgere skal have rent vasketøj.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Tøj af kasserede tekstiler på catwalken til grønt modeshow
Slidte lagner, sengetøj, duge, håndklæder og dyner fik nyt liv til et grønt modeshow under DI Service Årsdag. Kravet om genanvendelse af tekstiller stiger, og det samme gælder det politiske fokus på tekstilbranchen.
Indhold fra partner