SMV’ernes vej i ESG-landskabet

Vi er i en tid, hvor der stilles øgede krav til virksomheders arbejde inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (samlet kaldet ESG), og mange større virksomheder har indarbejdet denne dagsorden i deres forretningsstrategi. ESG giver imidlertid i stigende grad anledning til panderynker hos de mindre virksomheder. I kraft af, at de store virksomheder skal ESG-rapportere fra deres værdikæder, så slipper de små ikke for at føde ind med deres del – og kravene er lige op over. Det kan ligne en ordentlig mundfuld.

Norion.

Det behøver dog ikke være så svært, som lovteksterne får det til at lyde. Norion hjælper jer med at leve op til kravene i værdikæden og samtidig styrke drift og bæredygtighed, fx ved at svare på disse spørgsmål:

  • Hvilke data skal vi fremskaffe? Der ligger allerede retningslinjer fra EU, og de store virksomheder i værdikæden kommer snart med krav. Vi kan tolke begge dele konkret i forhold til din virksomhed – og bistå med at finde data.
  • Kan ESG-indsatsen give værdi? I høj grad. Rapporteringen giver anledning til at se på virksomheden med nye øjne. I finder ud af, hvor virksomheden kan forbedre sig inden for E, S og G – og kan høste frugterne i form af bedre kerneforretning, gladere medarbejdere, mindre miljøpåvirkning mv.

___
ESG-intentionen er ædel. Der skal arbejdes med og kommunikeres om virksomhedernes præstation inden for miljø, sociale forhold og selskabsledelse. Ledt på vej af lovgivning og egne strategier presser større virksomhederne på for øget gennemsigtighed, dokumenterede indsatser og meningsfuld rapportering – i hele værdikæden.

De færreste mindre virksomheder er klædt på til dette, og der er behov for metoder, sprog og rådgivning, der er tæt på SMV’ernes virkelighed. ESG-arbejdet skal mere tydeligt gøres til en del af virksomhedens drift, og det på en facon, der er håndterbar, og som ikke tager kræfterne fra det vigtigste i den grønne omstilling – visioner, kreativitet og gode forretningsmodeller.

Bjørn Bauer Direktør bb@norion.dk M: +45 40 73 33 13 Bjørn har støttet virksomheders bæredygtige udvikling i mere end 30 år og kender alle udfordringer i processen. Han har erfaring fra utallige brancher og er også internationalt en anerkendt ekspert inden for den grønne omstilling. Han sidder som den eneste dansker i ledelsen af det Europæiske Temacenter for Cirkulær Økonomi. .

Vi skal have alle med
Alt for ofte er det ikke dem, der gør den største forskel, der oplever markedsfordelen som ’first movers’ – men derimod dem, der bedst og hurtigst fortæller om det, de gør. For mindre virksomheder ligger slagsiden i den grønne omstilling typisk i manglen på ressourcer – og når lovgivningen eller markedet stiller nye krav, er det alt for ofte de små, der bliver klemt.

EU-regulering er aldrig enkel at sætte sig ind i, og de nye krav til virksomheders bæredygtighed og rapportering fylder da også mange sider på tryk. Bare det at komme gennem teksten kræver stor vedholdenhed, for slet ikke at tale om at skulle navigere i de detaljerede rapportformater med mere end 1.000 rapporteringslinjer fordelt på E, S og G.

Den første udfordring er at få det komplekse ned i mundrette bidder, der kan absorberes i virksomheder, der ikke har medarbejdere med titler som ESG-analytiker eller CSR-specialist. Får vi kravene oversat til almindeligt dansk, så er vi langt hen ad vejen tilbage ved den kendte bæredygtigheds-ABC om at identificere, prioritere, udføre og rapportere på virksomhedernes indsats inden for bæredygtighed.

Mange skridt er allerede taget
Kravene til data fra leverandørerne/de mindre virksomheder kommer snart fra de store kunder, og det er en øvelse i sig selv at bevare roen og tage det vigtigste først. Der er brug for nogle år, hvor de mindre leverandører kan udvikle sig på både substans og datafangst – og for de fleste vil det være rigtigt at starte NU. Virksomheder som venter risikerer ikke at kunne leve op til kravene, når de pludselig ligger i mailboksen. 

Den gode nyhed er, at meget af benarbejdet for rapportering i forvejen bliver gjort derude. Myndighederne udstikker regler og vejledninger, og de store virksomheder følger op med strategier og procedurer. I værdikæderne handler det nu om at sikre ensartede strømme af data, sådan at dobbeltarbejde undgås og den effektive drift fastholdes. Der er behov for at udvikle systemer, som bistår alle led i kæden med at indsamle og formidle data om materialer, processer og produkter.

NORION Consult

NORION Consult er et konsulenthus, der med stort engagement og en bred faglighed understøtter bæredygtig omstilling – fra tanke til handling. Vi arbejder med virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder i miljømæssig, social og økonomisk udvikling, og det har vi gjort i mere end 30 år. Alene de sidste tre år har vi gennemført mere end 100 rådgivningsforløb for SMV’er. Vi kender værdikædernes udfordringer og bistår med at etablere systemer, som sætter kræfter fri til vision, strategi og gennemførelse. Vi kombinerer vores solide erfaring med lyst og evne til innovation og samarbejde, og vi sætter en ære i at være de dygtigste til det, vi gør: At fremme et bæredygtigt samfund.

Læs mere på www.norion.dk

Med systemerne på plads kan vi holde fokus på det vigtigste – vision, lederskab, strategi og nytænkning. Bæredygtig omstilling er ikke primært en regnskabsøvelse, for ESG-dagsordenen kan fremme innovation og drift ved samarbejde og gensidig inspiration i værdikæderne. På den måde kan vi sikre os reel bæredygtig udvikling og værdi i praksis.

Rådgivning i øjenhøjde
Har I behov for hjælp til jeres ESG-indsats, så står Norion Consult klar til at bistå. Vi har 30 års erfaring med at rådgive mindre og større virksomheder i ESG og i de underliggende temaer som klimaregnskaber, livscyklusvurderinger, certificeringer og grønne forretningsstrategier. Vores 30 medarbejdere dækker alle tænkelige ESG-vinkler og udfordringer.


Denne artikel er del af et tema:

Tema: Sæt tal på klimaet

Virksomheders klimapåvirkning skal reduceres og den optimale indsats kræver overblik over impact og muligheder for indsats. Det får man kun med gode data. Læs mere om klimaregnskab, LCA’er og metoder til at arbejde med klimadata.

22.09.2023NORION Consult

Sponseret

SMV’ernes vej i ESG-landskabet