13.02.2023 | Klima, miljø og energi
Solcelleselskaber – reglerne og de nye muligheder for VE-egenforbrugere
Indhold fra partner Hvad er dette?
Solceller er for mange selskaber en central del i omstillingen til grøn strøm. Vi giver et kort overblik over reglerne for offentlige solcelleselskaber – samt de nye muligheder for VE-egenforbrugere efter VE II-direktivets nye regler for direkte afregning
Der har tidligere været et identitetskrav, hvilket har betydet, at forbrugeren og producenten skulle være samme juridiske enhed for at kunne egenforbruge elektricitet. De nye regler åbner op for egetforbrug via tredjeparter.
Centrale regler for offentlige solcelleanlæg
Ifølge elforsyningsloven kan kommuner og regioner eje elproduktion. Elforsyningslovens § 4 stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Der er dog få undtagelser, hvor kommunen eller regionen kan eje solcelleanlæg i den kommunale eller regionale forvaltning.
Hvis solcelleanlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennemrenoveringer og er en del af den energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for bygningen, og kommunen/regionen på den baggrund opnår dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, kan en selskabsgørelse undgås.
Kommunen eller regionen kan også lade en tredjepart (fx en solcellevirksomhed) eje solcelleanlægget, som bliver etableret på kommunens eller regionens ejendom.
Kommuners etablering af solcelleselskaber
En kommune kan som udgangspunkt etablere et solcelleselskab i kommunens forsyningskoncern. Ifølge elforsyningslovens § 37a, stk. 4, skal solcelleaktivitet dog være selskabsmæssigt adskilt fra bl.a. vand- og affaldshåndteringsaktiviteter. Det har derfor stor betydning, hvordan et nyt solcelleselskab etableres.
VE-egenforbrugeres afregning af egenproduktion – krav og nye muligheder
Som egenforbruger af strøm er det potentielt muligt at spare på elpris, tariffer og/eller elafgiften. Man kan spare tarif og elpris ved selskabsudskillelse eller egetforbrug via tredjepart. Er der derudover givet dispensation fra elforsyningslovens krav om selskabsmæssig udskillelse, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 4 (fx ved nybyggeri), kan elafgiften potentielt også spares. I forhold til den eventuelle tarifbesparelse er det muligt at spare en del af den – men ikke det hele. Størrelsen på besparelsen afhænger af den konkrete situation.
Det er væsentligt at understrege, at besparelserne altid vil afhænge af Energinet og den enkelte netvirksomheds tarifmodel. Når man etablerer solcelleselskaber, er det derfor også vigtigt at tage højde for aftaleforholdet mellem kommunen/forsyningen og tredjeparten.
På nuværende tidspunkt er det endnu uafklaret, hvilken pris der skal aftales mellem kommunen og solcelleselskabet. Er det fx markedspris eller kostpris? Udgangspunktet er formentlig markedspris, men det giver også udfordringer i det nuværende volatile marked. Er markedsprisen høj, genererer selskabet et uforholdsmæssigt overskud. Hvis markedsprisen til gengæld er lav, risikerer man, at selskabet ikke får den fornødne finansiering og dermed går konkurs. Energistyrelsens holdning til spørgsmålet er endnu ikke kendt, men det er et spørgsmål, vi følger tæt i Hortens afdeling for Energi, Forsyning & Infrastruktur.
Klima, miljø og energi

Ny forhandlingsdynamik på finansieringsmarkedet for vedvarende energi
Investeringer strømmer i retning af projekter for vedvarende energi. Ruslands invasion af Ukraine og forsyningskrisen accelererer investeringslysten, og vilkårene for investeringerne og finansiering er blevet nogle andre, end de har været tidligere.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Temaserie om byudvikling: Vilkår
De danske byer vokser og vokser, og behovet for boliger, erhverv og kultur driver byudviklingen i mange kommuner og regioner. Vi ser nærmere på nogle af de vilkår for overdragelsen, som kommunen normalt bør overveje ved salg af en kommunal ejendom.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

ESG i kommuner og kommunale selskaber
ESG fylder mere og mere for flere og flere private virksomheder, blandt andet som følge af omfattende regulering fra EU. Men kommuner og kommunale selskaber må også forholde sig til dem.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gribskov Forsyning har fået et nyt selskab: Gribskov Genbrug & Ressourcer
Forsyningen oprettede 1. juli 2022 et nyt selskab til at varetage sine affaldsaktiviteter: Gribskov Genbrug & Ressourcer A/S. Vi har interviewet Mette Therkildsen, administrerende direktør i Gribskov Forsyning, der fortæller om rejsen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny vejledning om cirkulært byggeri
Hvem ejer materialerne, når et byggeri rives ned? Er det affald eller genbrugsmateriale? Og hvem har ansvaret for kvaliteten af de genbrugte materialer i et nyt byggeri? Ny vejledning ridser de retlige rammer op for det cirkulære byggeri.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Due Diligence-direktivet - virksomheders due diligence for bæredygtighed
EU's kommende Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDD) stiller krav til de største virksomheder i forhold til at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljøsvigt både i deres egne aktiviteter og i deres værdikæder. Læs mere her.
Indhold fra partner