22.07.2008 | Klima, miljø og energi
Støtte til brændselscelle hybridkøretøjer og brinttankstationer
Danmark får 5 mio. kr. i national støtte fra EUPD, der skal sikre udvikling og demonstration af op til 50 brændselscelle hybridbiler og etablering af brinttankstationer i København, Århus, Herning, Holstebro og Ringkøbing.
Projektet hedder LINK2009 og skal føres ud i livet inden FNs klimatopmøde i 2009. Støtten vil betyde, at Danmark opnår det højeste antal brændselscelle hybridbiler pr. indbygger i verden.
LINK2009 har et budget på mere end 70 mio. kr. hvoraf mere end 40 mio. kr. skal komme fra private aktører og slutbrugere, mens 30 mio. kr. skal sikres via offentlig støtte. Med de 5 mio. kr. i støtte fra EUDP programmet sættes 1. fase af projektet i gang, som er udviklingen af tankstationerne og brintkøretøjerne. Fase 2 er demonstration af køretøjerne og etablering af tankstationerne inden klimatopmødet i slutningen af 2009.