Standarder har stor betydning for dansk eksport

vækst + kvalitet har spurgt en administrerende direktør i en dansk virksomhed, en professor og erhvervs- og vækstministeren om standarders betydning for danske virksomheders muligheder på de internationale eksportmarkeder.

Jabra er verdensleder inden for udvikling, produktion og markedsføring af et bredt udvalg af kommunikations- og audioløsninger som headsets og mobile speakerphones. Jabra har næsten 1000 ansatte på verdensplan og havde i 2014 en årlig omsætning på DKK 2,8 mia..

Standarder bliver grundlæggende brugt for at sikre en så ensartet og god kvalitet af vores produkter som muligt. Og for at sikre, at kvaliteten kontinuerligt bliver bedre og har den rette bevågenhed i organisationen. Ikke bare hos os selv internt, men også hos vores leverandører, som vi stiller krav til om brug af eksempelvis ISO 9001. På samme måde medtager mange af vores store kunder det også i deres vurdering af os som leverandør af produkter og serviceydelser, siger René Svendsen-Tune, administrerende direktør for GN Netcom og Jabra. 

Særligt standarderne for kvalitetsledelse (ISO 9001) og miljøledelse (ISO 14001) er vigtige i eksportsammenhænge. Mange kunder efterlyser nemlig dokumentation for dette, fortsætter han. Engang kunne man være first mover ved at efterleve standarderne for kvalitetsog miljøledelse. I dag er det noget, alle reelt er nødt til at kunne. For eksempel kan det være umuligt at vinde offentlige udbud i mange lande, hvis du ikke lever op til standarderne på området. 

Men det er ikke kun ledelsesstandarder, der spiller en væsentlig rolle for lettere samhandel og markedsadgang. Det gælder internationale standarder i det hele taget. – Standarder er med til at skabe et stort marked, som vi kan adressere med de samme produkter. For eksempel er Bluetooth-teknologi en international standard. Derfor kan vi markedsføre Bluetooth-produkter i hele verden. Generelt er vores markedsadgang lettere, hvis der gælder internationale standarder for et område. Hermed kan vi spare at producere landespecifikke versioner af vores produkter. På de områder, hvor der er behov for landespecifikke tilpasninger, fx forskellige opladere til batteridrevne produkter, bliver vi påført en omkostning, der ikke giver værdi for kunden, men skaber komplikationer i organisationen, fortæller René Svendsen-Tune. 

Jabra oplever desuden hurtigere accept af og lettere markedsadgang for ny teknologi, hvis der findes klare standarder inden for området. Fx inden for Unified Communication, hvor man bruger computeren som telefon. Her har standarder inden for lydkvalitet og sammenkobling af forskellige  elementer til et helt system betydet, at man er sikker på, at produkter kan virke sammen, og at lydkvalitet og sikkerhed er blevet overholdt. 

– Ved at sætte tilpas høje standarder inden for lydkvalitet udelukker man mindre seriøse firmaer fra markedet. Hermed sikrer man hurtig accept af ny teknologi, et stort udvalg af kvalitetsprodukter, adgang til et verdensomspændende marked og tilfredse kunder, siger René Svendsen-Tune. Læs mere her

08.04.2024Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

14.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny standard for virksomheder til håndtering af klimaændringer

05.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny lovgivning medfører skærpede krav til virksomheders energiledelse og stiller skarpt på CO2-udledning

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Det nye bygningsdirektiv kalder på standarder

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Standarder skal hjælpe med at indfri EU’s nye krav til bæredygtige produkter

27.11.2023Dansk Standard

Sponseret

Sådan gør du din virksomhed mere modstandsdygtig