18.05.2021 | Samfund
Stort behov for hjælp til ofre for brand i verdens største flygtningelejr
Indhold fra partner Hvad er dette?
I takt med, at den brand, der har hærget fire lejre i verdens største lejrkompleks for flygtninge i Bangladesh, er aftaget, står vi tilbage med de tragiske dødsfald og massive skader på flygtninges ejendomme. Adskillige mennesker er bekræftet døde, og tusindvis af rohingyafamilier er nu hjemløse. DRC Dansk Flygtningehjælp mobiliserer netop nu nødhjælp i lejrene for at imødekomme behovet for husly og beskyttelse blandt de overlevende ofre for branden.
Støt vores arbejde i Cox's Bazar, Bangladesh
Omfanget af den brand, som den 22. marts 2021 ramte verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar, Bangladesh, begynder nu at dæmre, og en ny katastrofe truer.
Adskillige mennesker er omkommet, og tusindvis af sårbare flygtninge og familier fra værtssamfundet står tilbage uden nogen ejendele og uden tag over hovedet.
Nu er nødhjælpen afgørende og livsnødvendig.
Brand i verdens største flygtningelejr
Flere end 45.000 mennesker har mistet deres hjem, og flere end 10.000 hjem er blevet ødelagt eller alvorligt beskadiget, mens flere hospitaler og lægefaciliteter er brændt ned til grunden, da en brand den 22. marts hærgede verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar, Bangladesh
Beskyttelse af de allermest sårbare
Netop nu mobiliserer DRC Dansk Flygtningehjælp livsvigtig nødhjælp til de pårørte områder men advarer samtidig også om, at denne katastrofe potentielt kan ramme de flere end 800.000 sårbare flygtninge og lokalsamfundet, der bor i og omkring lejrene i Cox's Bazar, dobbelt.
"Flere end 45.000 mennesker har mistet deres hjem, og flere end 10.000 hjem er blevet ødelagt eller alvorligt beskadiget, mens flere hospitaler og lægefaciliteter er brændt ned til grunden. Denne brand er en tragisk begivenhed, der har ramt hårdt blandt flygtninge og beboere i værtssamfundet, men, den har også ramt DRC Dansk Flygtningehjælp hårdt. Mange af vores frivillige i lejrene har mistet deres hjem. Heldigvis er alle vores ansatte i sikkerhed, selvom vores lokaler i lejrene er alvorligt beskadiget", fortæller Mikkel Trolle, regional direktør for DRC Dansk Flygtningehjælp i Asien.
"Vi har omgående allokeret midler, så vi kan opskalere vores indsats i Cox's Bazar og sikre beskyttelsen af de mest sårbare, samtidig med at vi distribuerer materialer, så de mange mennesker igen kan få tag over hovedet".
Større risiko, når monsunsæsonen nærmer sig
Sammen med DRC Dansk Flygtningehjælps landedirektør i Bangladesh, Sumitra Mukherjee, udtrykker Mikke Trolle bekymring for, hvordan branden vil påvirke situationen i Cox's Bazar på længere sigt i takt med, at monsunsæsonen nærmer sig.
"Da branden brød ud, var vi i gang med at forberede monsunsæsonen, som rammer om blot et par måneder, og som med stor sansynlighed vil forårsage en krise med behov for nødhjælp i stor skala. Den regn, som falder under monsunsæsonen, laver store oversvømmelser i lejrene i Cox's Bazar. Flygtninge, som bor i de områder, der har været ramt af branden, vil nu være endnu mere udsatte. Samtidig er der også en risiko for, at vores muligheder for at yde nødhjælp kan blive udtømt, hvis vi ikke sikrer tilstrækkeligt med økonomiske midler til at levere nødhjælp nu," siger DRC Dansk Flygtningehjælps landedirektør i Bangladesh, Sumitra Mukherjee.
"Vi er nødt til at øge vores kapacitet, hvis vi skal hjælpe de mennesker, som er blevet påvirket af branden og samtidig kunne forberede os på at hjælpe, når monsunsæsonen rammer. Det er helt essentielt, og det kræver, at vores donorer og vores private støtter er klar til at hjælpe nu og her", siger Mikkel Trolle, DRC Dansk Flygtningehjælps regionale chef for Asien.
DRC Dansk Flygtningehjælps tilstedeværelse i Bangladesh
DRC Dansk Flygtningehjælp har været til stede i Bangladesh siden 2017, hvor vi begyndte at yde nødhjælp til de rohingyaflygtninge, der ankom fra nabolandet Myanmar. Cox's Bazar-distriktet i Bangladesh er i dag vært for verdens største kompleks af flygtningelejre. Her bor flere end 800.000 mennesker fordelt over 34 tætbefolkede lejre.
I 2021 arbejder DRC Dansk Flygtningehjælp i ti lejre for rohingyaflygtninge. Her arbejder vi med beskyttelsesaktiviteter, med aktiviteter, der skal bekæmpe kønsbaseret vold, vi yder støtte til at drive og lede lejrene, og vi arbejder med at skabe bedre levevilkår for de mange flygtninge, og for de medlemmer af værtssamfundet i Cox's Bazar, hvis liv er blevet påvirket af etableringen af lejrene.
Klima, miljø og energi
Ny rapport: 5,4 millioner flere mennesker vil blive fordrevet fra deres hjem de næste to år
Antallet af fordrevne vil stige med flere end 5,4 millioner mennesker de kommende to år, viser DRC Dansk Flygtningehjælps rapport: ’Global Displacement Forecast 2023’. Samtidig er kløften mellem humanitære behov og finansieringen til humanitære kriser rekordhøj.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

DRC sætter ambitiøst klimamål: Vil halvere CO2-aftryk inden 2030
Klimakrisen forårsager katastrofer og langvarige klimaforandringer, der driver mennesker på flugt og gør livet sværere for millioner af verdens mest sårbare. I DRC har vi nu forpligtet os til at reducere det CO2-aftryk, der opstår i vores arbejde for flygtninge og fordrevne i verdens brændpunkter.
Indhold fra partner
Samfund

Humanitarian mine action in Ukraine – much more than removing explosives
Humanitarian Mine Action is not only about technical demining and removal of explosive remnants of war. It is also about helping victims in the process of recovering and restoring their livelihoods. Over 14 million people across Ukraine are currently estimated to need mine action services*.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Creating opportunities for youth marred by war ensures new hope for their future
To ensure a systemic and sustainable improvement of conditions for Syrian refugee and host community youth in Lebanon, DRC Danish Refugee Council and partners will in the new year design a holistic approach to empowerment reaching 2,760 youth and their families.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Danmark giver 12.879.659 kroner til piger og kvinder på flugt
Tusindvis af indsamlere gik i dag fra dør til dør for at samle ind til DRC Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, der i år har fokus på at sikre rettigheder, beskyttelse og bedre livsvilkår for piger og kvinder på flugt.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Suspension of essential services will worsen the already severe humanitarian crisis in DR Congo
Despite the state of siege currently in place in Ituri, the security situation in the eastern DR Congo province remains dire.
Indhold fra partner