Tekstilarbejdere kan ringe og fortælle om misbrug

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Tekstilarbejdere i bl.a. Bangladesh har gennem et stykke tid haft mulighed for at ringe til to amerikanske telefonsystemer og fortælle om forholdene på deres arbejdspladser. Foto: Jankie

Kontrolbesøg, overvågning via repræsentanter, uanmeldte inspektioner og forskellige spørgeskemaer er blandt de mest udbredte metoder, når nogle af verdens store sports- og modetøjsbrands forsøger at få et nærmere indblik i produktionsforholdene for medarbejderne i deres ofte vidtstrakte og uigennemskuelige forsyningskæder.

Læs også: Flere globale brands giver indsigt i leverandørkæder

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

29.05.2023 | Af Bureau Veritas

Skal du med til årets bæredygtighedskonference 2023?

Glæd dig til at høre om "Rapportering af klimaaftryk på produktniveau - hvorfor, hvordan og hvornår? af Jakob Aaen, Co-Founder, MÅLBAR.

Indhold fra partner

På det seneste har en ny, mere direkte mulighed så set dagens lys. To amerikanskbaserede tjenester giver nemlig hundredtusindvis af arbejdere mulighed for at ringe gratis via deres mobiltelefoner til en tast-selv-tjeneste, hvor de via simple ja/nej-spørgsmål kan rapportere anonymt og misbrugsforhold på deres arbejdspladser, skriver Reuters.

Ideen bag de to systemer, Laborlink og LaborVoices, er at give de store mærkevarer en tidligere advarsel omkring problemer i selv de fjerneste led i deres forsyningskæder, når det kommer til overholdelsen af de stadigt strengere regler, der bliver indført i flere og flere produktionslande for at bekæmpe forskellige former for udnyttelse og moderne slaveri.

Høj risiko for børnearbejde
Ifølge en analyse fra LaborVoices, har over 5.000 arbejdere fra fabrikker i Bangladesh benyttet sig af muligheden for at ringe ind og svare på spørgsmål såsom ”Bliver du behandlet ordentligt?”, ”Bliver løn udbetalt til tiden?”, ”Er brandudgangene låst?”, ”Har du set børnearbejdere?”.

Her er sidstnævnte emne blandt de mest udbredte problemer, med en femtedel, der peger på det som en ”høj risiko”, og det illustrerer meget godt potentialet i den teknologiske tilgang, siger selskabet.

”Udbredelsen af mobiltelefoner er udviklingslandene er mere end 90 procent i dag, så det er en åbenlys teknologi at inddrage for at forbedre transparensen og ansvaret i forsyningskæderne. Systemet kommer rundt om de mange begrænsninger, der plager traditionelle kontrolbesøg, som er langsomme, tilfældige og kan være upræcise, fordi arbejderne er bange”, siger direktør i LaborVoices, Ayush Khanna, til Thomson Reuters Foundation.

Mere præcist ringede 5.239 arbejdere fra 85 fabrikker i hovedstaden Dhaka og den sydlige provinsby Chittagong til LaborVoices i løbet af årets første seks måneder. De kom ifølge Ayush Khanna fra fabrikker, der producerer for globale mærker som Walmart, Target, Zara, Adidas, H&M og Levi's. Herudover følger LaborVoices også syriske migrantarbejder i den tyrkiske tøjindustri.

Telefonsystem løser ikke problemerne alene
Det andet system, Laborlink, har ifølge sine egne opgørelser haft kontakt med over 750.000 arbejdere fra Colombia til Kina, men selvom der på denne måde er blevet kastet et nyt lys over nogle langt henad vejen kendte problemer, så løser det ikke sagerne i sig selv, påpeger en observatør.

”En af de store udfordringer for virksomheder med leverandører langt væk fra deres hjemmemarkeder er, hvordan de kan høre direkte fra deres arbejdere. I den sammenhæng er de her opringninger en et godt system at have, men det kan ikke afløse kontrolbesøg og bedømmelser. Vi har brug for begge dele for at tackle de store emner i forsyningskæderne,” siger co-director for Center for Business and Human Rights ved NYC Stern School of Business i New York, Sarah Labowitz.

Læs også: H&M med på liste over bedste etiske virksomheder

Bangladesh er verdens næststørste producent af tøj til det vestlige marked, kun overgået af Kina, og beklædning udgør 80 procent af landets eksport og beskæftiger omkring fire mio. arbejdere. De får en minimumsløn på 68 dollars (godt 450 kr.) om måneden, sammenlignet med $280 (knap 1870 kr.) i Kina.

-AK