TV2-program minder os om vores fælles ansvar for at forebygge plast i naturen

Jeg har netop set første halvdel af TV2-programmet ’Den tikkende plastikbombe’, hvor Morten Spiegelhauer og Puk Elgård har sat sig for at undersøge i hvilket omfang, at plast i naturen er en udfordring i Danmark.

Selvom vi i Danmark har langt bedre styr på vores affaldshåndtering end mange andre steder på kloden, så er det desværre ingen nyhed, at vi også kan blive bedre her til lands.

Plast er i mange sammenhænge et smart og nyttigt materiale, hvilket også bliver fremhævet i dokumentaren, men plasten skal selvfølgelig aldrig ende i havet eller naturen generelt.

Vi skal derfor blive markant bedre til både at indsamle og genanvende vores plast.

Hvis det lykkes, så er det utvivlsomt en stor fordel for både klima og miljø samt for skabelsen af flere grønne arbejdspladser i Danmark.

Vi skal blive bedre til at ramme en skraldespand

Programmets værter bliver bl.a. sat til at fiske cykler/andet affald op af Åen i Aarhus, og de er også på besøg på Fanø, hvor en lokal ildsjæl yder en stor indsats ved at indsamle plast langs kysten, som fortrinsvis stammer fra fiskeindustrien.

Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan få sig selv til at smide sin take away-emballage på gaden eller, at man som erhvervsfisker bare bruger ’den blå hylde’ til at skille sig af med sit affald. Det er ganske enkelt noget svineri.

Derfor er det godt, at programmet tager problematikken op. Det kan være med til at skabe en forandring i befolkningen, så vores affaldsadfærd bliver lidt klogere. Der skal ikke særligt meget omtanke til før, at vi kan opnå en væsentlig reduktion i mængden af plastaffald i den danske natur.

Min fornemmelse er, at vi heldigvis allerede er på vej i den rigtige retning. Her er et par eksempler:

• Antallet af både offentlige og frivillige affaldsindsamlingsinitiativer er eksploderet i de senere år over hele landet.
• I disse dage har 57.000 elever i grundskolen også forebyggelse af plast i naturen på skoleskemaet gennem ASTRAS’ Masseeksperiment – hvor vi har bidraget med viden om plastens egenskaber – så dagsordenen når meget bredt ud.
• Vi har netop lanceret et nyt undervisningsmateriale – i samarbejde med Plastic Change og Det Økologiske Råd – hvor ’Plastikhelten Henning’ deler ud af sine budskaber om, at man skal ramme en skraldespand, og at det er vigtigt at rydde op, hvis man finder plast på stranden, i skoven eller på gaden.

Smartere design og en større affaldsreform skal højne genanvendelsen

Morten Spiegelhauer lader også kameraet komme inden for i sit eget hjem, hvor han – i lighed med den øvrige danske befolkning – har forskellige former for fødevareemballage i plast i sit køkken.

Det er der rigtig god grund til, da plastemballagen passer på fødevaren og forlænge holdbarheden, hvilket forebygger madspild, der er en væsentlig CO2-synder. F.eks. kan kun 1,5 g plast rundt om en agurk øge dens holdbarhed med 14 dage, og det er under 5 pct. af en fødevares miljøbelastning, der stammer fra emballagen.

Disse fordele ændrer dog ikke på, at der er for lidt husholdningsplast, som bliver genanvendt i Danmark, hvilket også bliver nævnt i dokumentaren. Dog kan man godt genanvende plastfolie på trods af, at repræsentanten fra Plastic Change hævder det modsatte i programmet.

Som jeg ser det, så skal der flere ting for at få sat yderligere skub i genanvendelsen af husholdningsplast.

Det er simpelthen en barriere for den cirkulære økonomi, når 98 kommuner selv kan indrette affaldsindsamlingen.

I nogle kommuner har forbrugeren mulighed for at sortere forskellige plasttyper, mens det andre steder slet ikke er muligt at sortere plast. Det betyder helt konkret, at mængderne bliver for forskellige, for små og i for dårlig kvalitet.

Derudover skal der en større affaldsreform til, hvor der bliver gjort op med kommunernes ejerskab over det indsamlede husholdningsaffald.

Som det fremgår at dokumentaren, bliver det meste af husholdningsplasten fragtet til Tyskland, hvilket primært skyldes, at vi kun har ganske få genanvendelsesanlæg i Danmark, der kan håndtere husholdningsplasten.

Kommunernes ejerskab af husholdningsplasten betyder, at vi har gjort forretningsudvikling og innovation til en kommunal opgave, og det mindsker virksomhedernes lyst til at investere i nye anlæg på dansk jord. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Endvidere skal vores emballageproducenter og vores industri generelt naturligvis også kigge indad. Kan vi designe smartere og bruge færre forskellige plasttyper, så emballagen bliver nemmere at genbruge og genanvende? Det klare svar er JA, og vi er allerede i fuld sving.

Vi lancerede i 2017 ’Forum for cirkulær plastemballage’, hvor både emballageproducenter, politikere, fødevareproducenter, NGO’er, detailkæder, kommuner, forskere, genanvendelsesvirksomheder og konsulenter deltog.Arbejdet med at pege på nye løsninger og fremgangsmåder er dermed utroligt bredt funderet.

Et af de vigtigste resultater fra arbejdet i ’Forum for cirkulær plastemballage’ er udviklingen af en designmanual, der fremhæver, hvordan emballageproducenterne skal designe for at gøre produktet mere bæredygtigt.

Manualen bliver brugt flittigt af de danske virksomheder, og vi forventer, at vi i løbet af de kommende måneder kan lancere en opdateret og udvidet udgave.

Derfor er det også unuanceret, når Plastic Change-repræsentanten i programmet indikerer, at plastbranchen ikke rigtig køber ind på denne dagsorden.

Der er brug for mere forskning

I dokumentaren bliver Kristian Syberg fra Roskilde Universitet afslutningsvis interviewet med henblik på at fortælle seerne om, hvorvidt mikroplast i vores fødekæde påvirker os.

Konklusionen er, at vi ikke ved særligt meget om effekterne af mikroplast på dyr og mennesker på nuværende tidspunkt, og det er derfor afgørende, at vi bliver klogere, da det er et relativt nyt forskningsfelt, hvor man først og fremmest arbejder på at finde målemetoder for at identificere mikroplast.

Heldigivs er vi i Danmark rigtig gode til at rense vores spildevand for mikroplast og andet, så det ikke ryger direkte ud i vores have.

Vi har tidligere arbejdet sammen med Kristian Syberg og Roskilde Universitet i regi i Projekt Plastfrit Hav, og vi har også tydeligt bakket op om det nye danske forskningscenter MarinePlastic, der går på tværs af de danske universiteter.

MarinePlastic blev for nylig blev tildelt 20 millioner kroner af VILLUX FONDEN, og vi vil selvfølgelig følge interesseret med i de kommende forskningsresultater.

Det er også relevant at nævne, at WHO så sent som i august i år var ude med en rapport, hvor de opfordrede til at nedtone bekymringen for mikroplast. Bruce Gorden, vandekspert hos WHO udtalte: ’Vi slår ikke på nogen måde alarm’.

Det ændrer dog ikke ved budskabet om, at der skal forskes meget mere for at blive klogere på området.

Tag endelig kontakt til os

Man er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte en af mine kolleger i sekretariatet eller undertegnede, hvis man har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående eller den generelle plastdebat.

Det er min klare holdning, at det er et fælles ansvar – det gælder både borgere, virksomheder, NGO’er, myndigheder og politikere – at få afhjulpet de både danske og globale udfordringer, der er med plast i naturen.

Jeg ser frem til at se anden halvdel af programmet på onsdag, der forhåbentlig zoomer lidt mere ind på nogle af de gode danske løsninger, som allerede i høj grad gør en forskel mht. bæredygtigt design, genanvendelse og forebyggelse af plast i naturen.