11.02.2019  |  Strategi & ledelse

Verdensmål og mærker går hånd i hånd

Indhold fra partner Hvad er dette?

Verdensmålene har opnået stor opmærksomhed. De har en bred appel til alle de aktører, der beskæftiger sig med bæredygtig omstilling. De 17 Verdensmål er blevet en fælles referenceramme for virksomheder, offentlige institutioner, ngo’er og mærkeordninger. Og politikere.

Stort set hele verden og 193 lande har skrevet under på dem. Ingen er uenige. ”Verdensmålene er den største ambition, der er skabt nogensinde”, argumenterede Kirsten Brosbøl, der er formand for Folketingets tværpolitiske udvalg om Verdensmålene, på konferencen: ”Mærk Verdensmålene”, der blev afholdt på Børsen hos Dansk Erhverv i december 2018 på initiativ af Fairtrade. Ved konferencen deltog mere end 200 aktører fra virksomheder, ngo’er, offentlige institutioner, politiske organisationer og 21 internationale og nationale mærkeordninger. Alle kan lide Verdensmålene. Det kan vi, fordi de skaber håb. Om en bedre verden. Om en verden i balance. En verden hvor der er plads til alle. En verden der ikke går under.  

Verdensmålene er forståelige og konsensusskabende. Det er da lige det, vi skal og vil, synes de fleste og siger det til hinanden. Mange virksomheder definerer derfor sig selv i forhold til Verdensmålene. Man vil være en del af denne bevægelse, hvor virksomhedens egen grundfortælling skrives sammen med og ind i en storfortælling om global meningsfuldhed. Mange vil gøre noget mere og sætter handling bag ordene. Dog slipper vi ikke for de virksomheder, som nøjes med at konstatere, at de da altid har haft disse tanker internt i huset lige siden virksomheden blev grundlagt for længe siden, men at man bare ikke kaldte det Verdensmål den gang. Og så fortsætter man i øvrigt med at producere og agere, som man plejer. ”Men hvor fint at de andre nu også har fået øjnene op for det, som vi altid har gjort her hos os”. Sådanne udsagn er det ikke vanskeligt at støve op på virksomheders hjemmesider. Det samme mønster så vi for nogle år siden, da det blev god tone at inkludere sig selv i begreberne bæredygtighed eller CSR. Også da det gjaldt den agenda, havde et forbløffende højt antal virksomheder det overmåde fint, når de kiggede sig selv i spejlet, og beskrev hvad de så.

Der findes heldigvis masser virksomheder, som evner at se indad og få øje på, hvor der kan ske reelle forbedringer på et eller flere af de områder, som Verdensmålene adresserer. Selv om Kirsten Brosbøl og politikerne gerne vil pointere, at de 17 Verdensmål skal betragtes som en helhed, og ikke som en valgfri buffet, hvor man kan vælge de mest lækre retter og lade resten stå, så er der også en del virksomheder, der netop foretrækker at fokusere på blot et enkelt eller et par af målene. Det gør de for at være operationelle og målrettede. For at gøre det til rigtigt arbejde og meget mere end at holde skåltaler og opdatere hjemmesidens afsnit om ’verdensmål og bæredygtighed’ med et nyt tekstafsnit og gengivelse af de fotogene symboler på Verdensmålene. For de ved, at det ikke er gjort med det. De ved, at dette ikke er en simpel skriveopgave for marketingmedarbejderen, heller ikke selvom hun har fået tilføjet CSR til stillingsbetegnelsen.

Arbejdet med Verdensmålene skal ikke blot benævnes, men dokumenteres, for at det batter noget i virkeligheden. I verden. I forhold til verdens vigtigste mål. Det er her de seriøse mærkeordninger, både de globale og de mere regionale eller lokale, kommer ind i billedet og bliver relevante medspillere. Mærkeordninger er væsensforskellige fra Verdensmålene. De er langt mere konkrete i deres fokus. Det er de nødt til at være for at kunne dokumentere deres praktiske betydning. Til gengæld er der mange mærker med hvert deres tema, så de til sammen kan dokumentere flere temaer ved et produkt, en service eller hele virksomheden. Dokumenteret forbedring kan ske gennem en bevidst udvikling af kriterier til eksisterende mærker og gennem etablering af nye, relevante mærker, hvor der ikke findes nogen i forvejen. Stadig flere peger på behovet for et klimamærke, ligesom også en lang række andre temaer presser sig på fx for genanvendelse på grund af Verdensmålene og en generel efterspørgsmål på mere seriøs forandring. Der er derfor ingen modsætning mellem Verdensmål og mærker. Tværtimod. De trækker i præcis den samme retning. Verdensmålene hjælper virksomhederne med at holde det langsigtede perspektiv. Mærkerne dokumenterer effekten inden for veldefinerede og specifikke områder. Mærk Verdensmålene kan betragtes som et par nye, skarpe bifokale briller. De hjælper virksomhedernes medarbejdere og ledere til at konkludere på baggrund af solid dokumentation, så de kan blive ved med at forbedre specifikke områder, også selv om de har erklæret sig enige i det lange verdensperspektiv. Som bekendt skal briller løbende justeres, for at man ser ordentligt ud gennem dem. På kort sigt. På mellemlangt sigt. Og på langt sigt.

Se filmen fra konferencen MÆRK VERDENSMÅLENE her. Den er produceret af Peter Zeuthen fra Visual Story. Se idekataloget fra konferencen her. Det indeholder 51 ideer til arbejdet med at mærke verdens vigtigste mål.

Mere fra Dansk Erhverv

Dansk Erhverv

WWW.DANSKERHVERV.DK

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere